Tele2 går ind på det danske IT-marked

Det svenske teleselskab Tele2 vil kapre danske kunder inden for IT-outsourcing. Det skal ske ved at trække på det svenske søsterselskab X-Source og udskille erhvervsafdelingen, Uni2, i et selvstændigt selskab.

Tele2 vil ikke længere nøjes med at sælge telefoni og internetydelser til de danske kunder. Fremover står der også IT-ydelser på produktbladet, og målet er at kapre mellemstore danske virksomheder med outsourcing-ydelser.

Tele2 udskiller i første omgang sin egen erhvervsafdeling med 20 medarbejdere, der markedsfører sig under navnet Uni2, i et selvstændigt selskab.

Uni2 bygger på det svenske teleselskabs køb af de kommercielle aktiviteter i den statslige internetudbyder Uni-C.

Det nye Uni2-selskab får mulighed for at trække på Tele2-koncernens IT-selskab, X-Source, som hidtil kun har haft meget begrænsede aktiviteter i Danmark.

Outsourcede til sig selv

X-Source blev stiftet for fire år siden, da Tele2 outsourcede sine egne IT-ydelser. Nu kæmper selskabet for at opbygge en forretning ud over moderselskabet.

Mens Uni2 er aktiv inden for hosting og IT-sikkerhed, så beskæftiger X-Source sig hovedsagelig med outsourcing. Et af de vigtigste produkter er standardkonfigurerede pc'er, som selskabet leaser ud til virksomheder, samtidig med det leverer support og vedligeholdelse.

Den nytiltrådte chef for Uni2, Daniel Elfort, fastslår dog, at der med tiden skal flere IT-ydelser på hylderne. De skal målrettes særligt til de små og mellemstore virksomheder, og derfor nævner han blandt andet økonomistyringssystemet Navision, som Microsoft har købt.

Vil have større kunder

Det danske marked er dog oversvømmet med selskaber, som sælger og implementerer Navision-systemer, så Daniel Elfort skal muligvis ud at finde en partner. Men så lover han til gengæld at tage andre systemer med ud til de mindre virksomheder, for eksempel indholdsstyring til web (content management).

Uni2 vil naturligvis tage fat i sine eksisterende hosting-kunder for at se, om de også er interesserede i at købe IT-ydelser. Men et af målene med at lægge Uni2 og X-Source sammen i Danmark er, at selskabet kan gå efter de større organisationer. Daniel Elfort nævner derfor blandt andet IBM og KMD som nogle af konkurrenterne.

Tele2 stiler mod at fusionere Uni2 og X-Source i Danmark ved årsskiftet, men den endelige beslutning er endnu ikke taget.

Daniel Elfort vil ikke oplyse, hvor stor Uni2's omsætning er. Sidste år omsatte Tele2 for 1,1 milliarder kroner i Danmark og tabte 76 millioner kroner.

Også Deutsche Telekom har et selvstændigt IT-selskab, T-Systems, som er aktiv på det danske marked. Norske Telenor har derimod lukket sit danske IT-selskab, Telenor Business Solutions.

I en række andre brancher er det almindeligt, at store virksomheder udskiller deres IT-afdelinger i selvstændige selskaber og lader dem konkurrere på markedsvilkår. Det gælder eksempelvis Novo Nordisk IT, mens flyselskabet SAS netop har sat sit IT-selskab til salg.

Annonce

Statens IT

Erfaren Omada-specialist til Statens IT

Københavnsområdet

Capgemini Danmark A/S

Open Application (Denmark)

Københavnsområdet

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

DevOps Engineer (AI) til Forsvarets nye IT-platform

Midtjylland

Forsvarets Efterretningstjeneste

Teknisk assistent til dokumentation af kritisk infrastruktur

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

IFS Danmark A/S har pr. 1. oktober 2026 ansat Annette Macsay Mostrup som Channel Manager Nordics. Annette skal især beskæftige sig med at udvikle og styrke IFS’ kanal- og forhandlerøkosystem i Norden. Annette kommer fra en stilling som Regional Partner Manager Nordics hos Keepit. Annette har tidligere beskæftiget sig med partnerudvikling og kanalstrategi i virksomheder som Citrix, VMware, Splunk og Zscaler. Nyt job

Annette Macsay Mostrup

IFS Danmark A/S

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

Ronni Randrup

Netip A/S

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
Dansk AM Hub har pr. 1. november 2026 ansat Rasmus Pedersen som Chief Digital Officer. Rasmus skal især beskæftige sig med fokusudviddelse fra additive manufacturing til produktinnovation gennem AI, automatisering og andre nye teknologier. Rasmus er uddannet maskiningeniør med speciale i produktudvikling og med ph.d. i udvikling af modulære produktplatforme. Rasmus har tidligere beskæftiget sig med transformation og digitalisering i værdikæden fra produktudvikling til produktion. Nyt job

Rasmus Pedersen

Dansk AM Hub