Kvinde forbrændt af Nokia-telefon

Endnu en Nokia-telefon er eksploderet i hovedet på sin ejer. Senest gik det ud over en kvinde i Holland, som blot tændte sin telefon efter at have tabt den på gulvet. Batteriet var uoriginalt, lige som i alle hidtidige sager, oplyser Nokia.

En 33-årig hollandsk kvinde blev forleden forbrændt i ansigtet og på halsen, da hendes Nokia-mobiltelefon brød i brand.

Uheldet skete, efter hun havde tabt telefonen på gulvet i en musikbutik i Amsterdam. Da hun samlede telefonen op og tændte den, eksploderede den, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Kvinden blev behandlet for overfladiske forbrændinger.

En talsmand fra Nokia oplyser, at mobiltelefonen var udstyret med et uoriginalt batteri.

Det samme har ifølge verdens største producent af mobiltelefoner været tilfældet i lignende sager.

For nylig blev en norsk pige forbrændt, da hendes Nokia-telefon pludselig brød i brand. Pigen oplyste selv, at telefonen fik strøm fra Nokias originale batteri.

Alligevel påpeger Nokia, at leverandørerne af de brandfarlige batterier ikke lever op til sikkerhedskravene, det blandt andet skal forhindre dem i at overophede, selvom telefonen kortslutter.

Den finske mobilgigant ønsker ikke at oplyse navne på de producenter, der ikke lever op til disse krav, skriver Reuters.

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    netIP har pr. 1. juni 2026 ansat Heidi Winther som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Herning. Hun kommer fra en stilling som IT-Supporter hos Holstebro Kommune. Nyt job
    Steen Marquard,  Jabra, er pr. 15. juni 2026 udnævnt som Regional President for Norden og UK. Han er uddannet HD(O). Han beskæftiger sig med I sin nye rolle får Steen ansvar for at videreudvikle salget af virksomhedens professionelle lyd- og videoløsninger, samt styrke samarbejdet med channel teams og partnere på tværs af regionen. Udnævnelse
    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job
    Tinne Schjoldan Gyllich, Director, CX & Services (Customer Adoption) hos TDC Erhverv, er pr. 1. juni 2026 forfremmet til Senior Director, Head of Partnerships. Tinne skal fremover især beskæftige sig med at drive strategiske partnerskaber, styrke økosystemet og skabe vækst gennem partnerbaseret omsætning. Forfremmelse