Kritik: CSC og KMD blokerer for sundt marked

Det er alt for svært for mindre virksomheder at få landet ordrer hos staten og kommunerne, mener Dansk Industri, der langer voldsomt ud efter både KMD og CSC.

Artikel top billede

(Foto: Kim Stensdal)

I det seneste nyhedsbrev fra ITEK under Dansk Industri får et par it-giganter kritik af direktør Tom Togsverd fra brancheforeningen.

"På det kommunale område har KMD en historisk position, som gør det vanskeligt for konkurrenter - små som store - at få et ben til jorden, også fordi adgangen til data og snitflader kan være besværlig og dyr."

"Tilsvarende oplevelser har man kunnet få i forhold til det statslige marked; Men mon ikke CSC-strejken får ændret det billede?," lyder ordene i nyhedsbrevet. 

Presset af KMD

For at få en uddybning har Computerworld ringet ITEK-direktøren op.

Direktøren forklarer indledningsvist, at flere af hans medlemmer indimellem føler sig "meget presset af KMD" og det medlemmerne opfatter som et forsøg på at få dem ud af markedet.

"Det er jo et problem," siger Tom Togsverd.

Direktøren forklarer, at han i nyhedsbrevet kæder det sammen med den fremtidige brug af data i det offentlige, som fremgår af digitaliseringsarbejdet hos kommuner, regioner og staten.

"De skal jo sådan set til at betale for at bruge egne data," siger Tom Togsverd.

Han peger på, at det især gælder kommunerne.

Svært at komme på banen

Hvad mener du med, at CSC fylder for meget i staten?

"Jeg skriver sådan set ikke, at de fylder for meget.

Jeg siger bare, at der har været en tradition, hvor det har været svært for andre at komme på banen i forhold til staten.

Noget af det skyldes, at CSC har opbygget en stor domæneviden om ting og sager, og noget skyldes også lidt de samme mekanismer. Lad os tage Det Centrale Personregister, (CPR), hvor Indenrigsministeriet jo ikke har sørget for, at der er en SOA-arkitektur ovenpå på CPR. Det vil sige, at hvis man skal bruge data fornuftigt, skal man ind over en udbyder. Det kan være KMD. Det kan være CSC.

Og der er det, Finansministeriet siger, kan vi ikke få en eller anden form for SEO-infrastruktur, hvor alle kan få adgang til data. Uden man skal betale en gang til."

Derfor sidder CSC ikke så sikkert i sadlen længere

Tror på kommende ændringer

Hvad mener du med: "Tilsvarende oplevelser har man kunnet få i forhold til det statslige marked; men mon ikke CSC-strejken får ændret det billede?"?

"Jeg mener, der er mange, der har prøvet at komme ind på det statslige marked, som så taber til CSC.

Jeg tror, at nu kommer der en ændring.

Om ikke andet så fordi staten selv har set - både Skat og Finansministeriet - at man vil undgå at komme i samme situation igen.

Man vil have en flerleverandør-strategi, hvor man ikke har samme afhængighed af CSC.

Og du kan så sammenligne lidt med den kommunale sektor.

Når man taler liberalisering eller åbning af markedet, har staten sådan set forsøgt at være lidt mere fremme i skoene.

Fordi man helt tilbage i halvfemserne har trukket sig ud af ejerskabet (af CSC, red.), hvilket man først gør femten år senere i kommunerne (salg af KMD, red).

Så staten har sådan set formelt bragt sig monopol til ophør meget tidligere.

Men i realiternes verden har det været svært for andre at komme ind.

Og det er da noget, man har snakket om i branchen."

Hvordan snakket om?

"Når jeg har kritiseret kommunerne for at de lænede sig for meget op ad KMD, så har Kommunernes Landsforening sagt, at staten læner sig meget op af CSC. Er det ikke bare det samme?

Og så kan du sige, at formelt er det ikke det samme, men i realiteternes verden har CSC da haft en meget stærk markedsposition."

Men tror du så, at CSC-strejken kan ændre statens afhængighed af CSC?

"Ja, af to grunde.

Det ene er, at indtil flere statslige kunder simpelthen har erklæret, at de vil bringe sig ud af den afhængighed.

Det andet er, at CSC står lidt svagere, rent performance-mæssigt."

Hvad kan den svaghed bruges til hos dine medlemmer?

"Jeg tror, at nogle vil gå ind og prøve, at få nogle af de kontrakter CSC har haft. Og det tror jeg også vil lykkes," siger direktør Tom Togsverd fra ITEK under Dansk Industri.

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Sikkerhed | Højbjerg, Aarhus

Cyber Security Summit 2026 - Aarhus

Lær om organisationers evne til at modstå, håndtere og komme videre efter alvorlige digitale hændelser, herunder ledelsesansvar, forretningskritiske afhængigheder og de valg, der afgør, om plan B holder, når systemer eller leverandører svigter.

Digital transformation | Aarhus

AI i det offentlige - Aarhus

Hør hvordan offentlige AI-løsninger skaleres til stabil drift med reel effekt. Få erfaringer, arkitekturvalg og styringsgreb fra frontløbere. Lær at bygge fælles AI-infrastruktur med ansvarlighed, sikkerhed og compliance.

Digital transformation | Køge

Derfor skal du videre fra Dynamics AX – og sådan gør du

Computerworld giver klar viden om vejen videre fra Dynamics AX. Du ser forskellen mellem AX og moderne cloud-ERP og får et konkret beslutningsgrundlag for næste skridt. Tilmeld dig og få styr på skiftet til Dynamics 365 FO eller BC.

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Dan Toft, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med digitalisering med Microsoftplatformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Han er uddannet datamatiker. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365 og SharePoint udvikling. Nyt job

Dan Toft

Pinksky ApS

Netip A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Kristina Svingel Jeppesen som bogholder ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Kontorassistent hos DFI Geisler. Nyt job
Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Mikkel Bernt Buchvardt som AI Architect & Product Manager. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af AI-Services og AI-Agenter i og omkring Business Central. Han kommer fra en stilling som Lead Data & Analytics hos IBM. Han er uddannet MSc. i softwareudvikling fra ITU. Han har tidligere beskæftiget sig med Data og BI hos KMD og Seges Innovation. Nyt job

Mikkel Bernt Buchvardt

Elbek & Vejrup A/S

Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

Honey Arora

Immeo