Microsoft gemmer sig bag Linux-server

Microsoft har taget Linux-servere i brug for at beskytte sit hoved-websted, microsoft.com. Det hævder et australsk internet service-selskab, som har fulgt webstedets oppetid.

Microsoft har væbnet sig med Linux-baserede servere fra selskabet Akamai for at beskytte webstedet microsoft.com mod hackere og oversvømmelsesangreb, denial of service. Det citerer nyhedstjenesten Zdnet i sin britiske udgavedet den australske web-service-virksomhed Netcraft for.

Microsoft skal have ændret opsætningen på webstedet, således at siderne ikke længere kaldes op via Microsofts eget netværk men via Akamais Linux-servere.

Microsoft.com er softwareselskabets hoved-websted og efter mindst to nedbrud på webstedet i forbindelse med de seneste ugers internet-ormeangreb har softwaregiganten altså besluttet at søge hjælp hos det styresystem, der ellers betragtes som ærkerival og arvefjende til Microsofts Windows, som opererer langt størstedelen af verdens pc'er.

Microsoft bekræfter Linux-brug

Over for netavisen bekræfter Microsoft, at Linux nu er en del af softwaregigantens beredskab. En unavngiven talsmand for Microsoft siger til Zdnet:

- Der er en meget kompleks infrastruktur hos vores mange samarbejdspartnere hos ISP'er og datacentre, og vores hovedopgave er at gøre, hvad der er nødvendigt for at sikre, at vores kunder kan få de nødvendige opdateringer til at beskytte deres computere.

Ironien i dette tiltag er til at tage og føle på. Microsofts grundlægger Bill Gates har kæmpet for at imødegå open source-bølgen, som Linux-styresystemet er en del af.

Blandt andet er han personligt rejst på besøg for at mødes med regeringsoverhoveder i udviklingslande, hvor mange overvejer at bruge det gratis Linux-styresystem i den offentlige forvaltning frem for licens-softwaren fra Microsoft.

Samtidig har kilder i IBM mere end antydet, at Microsoft har været med til at orkestrere Unix-ejeren SCO Groups trusler om sagsanlæg mod Linux-brugere for brud på ophavsretten. SCO hævder, at dele af Linux-koden er stjålet fra Unix.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

    Morten Jakobi

    Fellowmind Denmark A/S

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

    Maria Juliane Friedrichsen

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,