FN har sat internettets fremtid på dagsorden, og det har banet vejen for, at den 53 år gamle verdensorganisation selv har taget nye metoder til sig.
For første gang har både private interesseorganisationer og græsrodsbevægelser nærmest siddet med ved FN-nationernes forhandlingsbord i Geneve.
De diskuterer, hvordan og af hvem det globale informationssamfund bør reguleres, og hvordan det kan udbredes til de 90 procent af verdensbefolkningen, som endnu ikke kan gå online.
- Interesseorganisationerne har ikke bare fået lov til at lytte med. De er kommet med forslag til konkret tekst til FN-dokumenter, siger professor Wolfgang Kleinwächter fra Århus Universitet.
Fra adgang til lovgivning
Han deltager i disse dage i en to ugers for-konference i Geneve, der skal bane vejen for det egentlige verdenstopmøde om informationssamfundet i december.
Wolfgang Kleinwächter, der er tysker og fast gæstelektor på universitetet i den jyske hovedby, har selv været involveret i internet-regulering siden 1998. Da var han med til at oprette ICANN (Internet Corporation for Assigned Names and Numbers), som fastlægger reglerne for internettets topdomæner, mellem dem .com og .net. På konferencen repræsenterer han den såkaldte Civil Society-gruppe, altså gruppen for almindelige borgeres synspunkter.
- Arbejdet startede omkring Millenium-erklæringen (årtusindskiftet, red.), hvor det såkaldte digitale skel i verden og oprettelsen af en såkaldt digital solidaritetsfond blev diskuteret, siger professoren og fortsætter:
- Det startede som et projekt, der handlede om at få den tredje verden med i udviklingen, men processen har ændret sig. Listen over emner bliver længere og længere og rækker fra cyberkriminalitet til reguleringen af internet som helhed.
Den nye og for mange FN-lande uvante åbne debat med forkonferencerne om internet har ifølge professoren givet anledning til en del postyr i den hæderkronede organisation.
Ballade i FN-bygningen
Forskellige lande har siddet ved bordenden ved diverse forhandlinger, og mens nogle velvilligt har lukket repræsentanter fra interesseorganisationer ind, har andre smækket døren i, hvilket flere gange nærmest har ført til håndgemæng, beretter professoren.
- I går var der en masse ballade i konferencecentret, for det er helt op til det enkelte land, som står for en forhandling, om der skal være åbne døre, siger han.
Selv om Wolfgang Kleinwächter glæder sig over den nye åbne debatform, advarer han mod at lægge for megen betydning i konferencen, som han betegner som "mere en start end en afslutning".
I takt med modningen af internet er antallet af problemstillinger nemlig også vokset, og der er nu 187 konkrete paragraffer i kladden til FN's handlingsplan for internet. Antallet vil sandsynligvis vokse.
Netkontrol bør være både offentlig og privat
Wolfgang Kleinwächter mener, at reguleringen af internet ikke kan stilles op som et valg mellem offentlig kontrol og privat kontrol, selv om nogle lande, eksempelvis Kina, stadig kun udøver den førstnævnte slags og kæmper med næb og kløer for at beholde det privilegium.
- En del tredjeverdenslande ser internet som en udfordring til deres egen magtposition. Og den proces, som følger nu, åbner døren for en helt ny slags magtkamp i de lande, siger professoren.
Nogle områder - eksempelvis domæneregistreringer - mener han mest logisk varetages i regi af private organisationer, stiftet af virksomheder, mens cyberkriminalitet stadig fortrinsvis vil være et regeringsanliggende.
Konferencen i Geneve er gået ind i sin anden uge, og allerede nu forhandler landene til langt ud på natten omkring den konkrete udformning af tekst til FN-handlingsplanen, skriver Civil Society News Center, som er interesseorganisationernes fælles nyhedstjeneste.
