3 satser på tjenester til erhvervslivet

Mobilselskabet 3 satser på erhvervslivet via partnerskab om mobilt ?mini-CRM-system? til selskabets 3G-mobiltelefoner. Selskabet håber, at systemet kan lokke virksomheder, som normalt ikke har råd til klassiske CRM-systemer, til at købe abonnement hos 3.

Når mobilselskabet 3 går i luften i løbet af fjerde kvartal, tilbyder selskabet også et kundestyringssystem (CRM), som kan køre på mobiltelefonerne via selskabets 3G-netværk.

Hidtil har selskabet præsenteret indhold til 3G-telefonerne, som retter sig mere mod underholdning til teknikfikserede forbrugere. Blandt andet muligheden for at se uddrag og mål fra fodboldkampe på mobilen.

Den nye indholdsmulighed hedder Client Manager og er første eksempel på, at 3 også vil levere edb-systemer til erhvervslivet.

- Der ligger store muligheder for erhvervslivet, fordi der nu er den høje hastighed i 3G-nettet. Derfor er 3 ude og tale med en række erhvervspartnere, som netop leverer erhvervskritiske løsninger. Vi kommer med en række partnerløsninger a lá Client Manager, siger partner account manager i 3, Jan Vraagaard Jensen.

Client Manager bliver leveret af Handstep, der udvikler programmer til trådløse terminaler som lommecomputere og mobiltelefoner.

Systemet bliver integreret med Microsofts kalender og mail-system Outlook. Med den overbygning på Outlook bliver det en form for CRM-system, som brugeren kan opdatere og bruge ude i marken.

Ifølge administrerende direktør i Handstep, Brian Nielsson, gør den store hastighed i 3G-netværket, at ?mini-CRM-systemet? kan tackle større data-pakker, end det er muligt via de netværk, der er en generation yngre.

Den totale løsning inklusiv muligheden for at køre det mobilt kommer til at koste mellem 3500 og 4000 kr. per klient. Penge som Handstep alene inkasserer. 3 tjener på 3G-abonnementet.

Client Manager kan dog ikke kommunikere med kendte CRM-systemer som eksempelvis Siebels. Derfor regner Jan Vraagaard Jensen fra 3 heller ikke med, at systemet kan skaffe kunder hos selskaber, der allerede kører med disse systemer.

Alligevel ser han et potentiale. Ifølge ham er det en styrke, at Client Manager bygger på Outlook, som allerede har mange brugere, og samtidig mener han, at det er en billig løsning for virksomheder, der ellers ikke har penge til CRM-systemer.

- Vi vurderer Client Manager kan dække CRM-behovet for 90 pct. af de danske virksomheder, siger Jan Vraagaard Jensen og tilføjer:

- Styrken i partnerskabet er i virkeligheden tre-benet. Vi får flere og bedre produkter, vi får øget vores salgsstyrke gennem en samarbejdspartner og forhåbentlig større kundeloyalitet.

3 har skudt sin 3G-forretning i luften i en række andre lande, men aftalen med Handstep gælder kun i Danmark.

- Men det er klart med sigte på andre steder. Nu starter vi med at få tingene i gang her, men det er noget, vi taler om, men der er ikke en aftale, siger direktøren i Handstep, Brian Nielsson.

3 i Danmark er ejet af Hong Kong-koncernen Hutchison Whampoa med 60 procent og af den svenske Wallenberg-families investeringsselskab Investor med 40 procent.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

14. maj 2025 | Læs mere


Computerworld Summit 2025, København – AI transforming business

Årets uomgængelige konference for dig, der er med til at træffe beslutninger om din organisations teknologiske fremtid, og vil have det samlede overblik over aktuelle tendenser i IT-branchen.

27. maj 2025 | Læs mere


Årets CIO 2025

Vi skal finde Årets CIO 2025 og den kvinde eller mand, som i et helt år kan bryste sig af at være landets bedste CIO.

03. juni 2025 | Læs mere