Pc-salget i stærk stigning

I tredje kvartal var der tocifrede vækstrater i pc-salget i Europa. Prisfald på bærbare er en af forklaringerne. Også Apple fik et godt kvartal og tjente 286 millioner, næsten lige så meget som selskabet tabte i samme periode sidste år.

Salget af pc'er stiger igen kraftigt. I tredje kvartal købte europæerne 16 procent flere pc'er end i samme periode året før, mens væksten i USA blev på 17,5 procent i forhold til samme periode sidste år.

Det er over de forventninger på en vækst på ti procent, som analysebureauet IDC havde til pc-salget.

HP ligger stadig lidt bag Dell i kampen om at sælge flest pc'er, men kun med et mulehår. Dell har 17,4 procent af verdensmarkedet mens HP har 17,1 procent.

Efter de to kommer henholdsvis IBM, Fujitsu Siemens og Toshiba.

Især bærbare pc'er trak markedet fremad, hvilket skyldes faldende priser. Prisfald på op til 20 procent er ikke usædvanlige set i forhold til sidste års priser.

Faldet i dollaren er den væsentligste faktor, som har gjort det muligt for flere amerikanske pc-producenter at sænke de priser, som europæiske kunder skal betale.

Pc-salget til erhvervslivet voksede ikke nær så meget som salget til private. De amerikanske virksomheder var mest forbeholdne, mens de europæiske erhvervsdrivende så småt begynder at vise investeringslyst, fastslår IDC.

Apple har gjort det godt det seneste kvartal. Salget af de bærbare Powerbooks steg fra 58.000 sidste år til 176.000 i år, mens den klassiske Mac fik en mere beskeden vækstrate på syv procent.

Apple fik en omsætning på knap 11 milliarder kroner i kvartalet, en stigning på 19 procent. Dermed kunne Apple også melde om overskud, som blev på 280 millioner kroner mod et tab på 286 millioner kroner sidste år.

Læses lige nu

    Annonce

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    IT-specialist til Lokal IT Servicecenter ved Personelkommandoen

    Københavnsområdet

    Everllence

    R&D Data Scientist

    Københavnsområdet

    Operate Technology A/S

    PHP-udvikler til open-source platforme

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
    Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Ida Laursen som Junior Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Hun kommer fra en stilling som Webassistent hos PWT Group A/S. Hun er uddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation og er i gang med en kandidat i IT-ledelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med kommunikation og webindhold. Nyt job

    Ida Laursen

    Norriq Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job