- Hvis du skulle lægge dit liv helt om, hvad skulle der så ske?
- For mig er det mere en "tænk hvis nu"-situation, for jeg er glad for det liv jeg har.
Men i mine unge dage, i min studietid for cirka 12-15 år siden, var jeg meget betaget af Indien og har rejst der. Jeg overvejede at søge et job som Junior Professional Officer, en slags trainee-uddannelse i Udenrigstjenesten, som tager tre år. Hvis jeg havde gjort det, havde jeg nok ikke boet i Danmark i dag. Jeg holder meget af at opleve fremmede kulturer og tankegange.
Men så fik jeg job i Ernst & Young Management Consulting og er fortsat af den sti. Men ser jeg en udsendelse om Indien, så kan jeg godt blive nostalgisk og tænke, hvad nu hvis jeg havde valgt anderledes. I dag har jeg tre børn og den ældste er i skole, så der er nogle faste rammer i familielivet, der gør, at det nok ikke er på dagsordenen.
- Hvilken tid på dagen er den bedste for dig?
- Jeg arbejder meget og er sjældent hjemme før ved syv-otte tiden om aftenen. Og da jeg har tre små piger - tvillinger på 3 år og en på 6 år - der savner deres far, så handler det om at blive mødt af tre begejstrede piger og bruge to-tre timer sammen med dem og høre hvad de har lavet i skolen og børnehaven.
I søndags var vi i Danmarks Akvarium, så nu bruger vi meget tid på at lege, at jeg er den store farlige haj og de er de små blæksprutteunger, og jeg kommer efter dem. Om morgenen er jeg typisk ude af døren, før de står op.
- Hvor meget tjener du egentlig?
- Jeg tjener en løn der giver mig råd til et godt hus i Roskilde og et sommerhus i Tisvildeleje. Men ellers er det jo ofte ikke lønindtægter, der gør danskerne rige. Jeg har investeringer i et par erhvervsejendomme og i aktier, som jeg har været ret heldig med. Det er ikke IT-aktier, for jeg har vidst, at der var en stor risiko med dem for en privat amatør-investor.
- Hvilken bog ligger på dit natbord?
- Det er en gammel bog, Den Lille Prins af Antoine de Saint-Exupéry fra 1943. Jeg tror, jeg fik den i gave som 18-årig og læste den for første gang da.
Det er jo en fantastisk bog om en lille prins, som bor på en klode helt for sig selv. Han drager ud i verdensrummet for at finde venner og ender på jorden. Her opdager han så, at hans rose ikke er så enestående, som han troede, og at mennesker ofte har nok i sig selv.
Den kan læses på to timer, men også læses på så mange forskellige måder. Lige nu læser jeg den for min datter Clara på seks år, som selvfølgelig har en masse spørgsmål om den. Den rammer mig, fordi den er uendeligt banal, men ofte, når ting som livet, og hvorfor vi er, som vi er, kan udtrykkes på børne-niveau, bliver det utroligt rammende. Når kompleksitet kan udtrykkes meget enkelt.
- Hvornår har du sidst råbt "hold kæft!" på din arbejdsplads?
- Det har jeg aldrig gjort. "Hold kæft!" kommer man ikke langt med.
Jeg tror på kommunikation og på, at der findes det gode argument, og at man kan finde løsninger, som alle har forståelse for. I denne fase efter fusionen mellem Eterra og Ementor, når man har måttet træffe beslutninger, som ikke alle er enige i, har jeg måttet bruge meget tid på at forklare. Men jeg erkender også, når jeg har taget fejl.
- Hvilken vending eller hvilke ord bruger du oftest?
- Jeg bruger meget ordet "synergi" efter fusionen. Jeg bruger meget tid på at diskutere og synliggøre synergi-effekterne, både internt og eksternt. Synergi er blevet lidt fortærsket som udtryk, og netop derfor må man være helt konkret med hensyn til, hvad fordelene er for kunderne, aktionærerne og for de ansatte.
- Hvad synes du om udtrykket "sin egen lykkes smed?"
- Det, synes jeg, er et godt udtryk. Jeg er vokset op med forestillingen om, at man kan, hvad man vil, og selv må gøre noget for at skabe sin tilværelse.
Jeg tror ikke på skæbnen og er ikke medlem af folkekirken. Mange håber på, at markedet vender og dotcom-tiderne kommer tilbage, men jeg tror på, at hvis man går på arbejde med det formål at gøre en forskel og går ind i svære beslutningsprocesser med den holdning, at man vil gøre det, som man selv synes er rigtigt, så går det aldrig helt galt.
- Hvilken genstand betyder mest for dig?
- Mit ur. Ikke fordi jeg er slave af tiden, men det er jo det smykke, en mand bedst kan bære. Det er et Breitling, som jeg fik i 30 års fødselsdagsgave af min kone. Jeg lægger altid mærke til folks ure, det er det der craftmanship, jeg tænder på.
Du kan vel med et spansk udtryk kalde mig afficianado, altså æstetiker. Jeg er vild med indbegrebet af god kvalitet, og jeg synes, at det er OK, at noget er dyrt, hvis det er godt. Jeg køber aldrig noget skidt, som ikke holder, fordi det er billigere. Så hellere betale mere for det rigtige.
Godt nok taber mit ur fem minutter om dagen, så nogle gange kommer jeg for sent til møder, men for mig er det vigtigere, at det er et mekanisk, håndlavet ur, end at det går 100 procent rigtigt.
- Hvad har du brugt mest tid på den seneste uge?
- Lige nu er det i arbejdsmæssig sammenhæng, at jeg er i gang med et business review sammen med min koncernchef, og det har to formål: Dels at diskutere vores regnskab for tredje kvartal, som skal fremlægges i næste uge, og dels en forventningsafstemning for 2004.
Vi har positive forventninger til året, men da børsen skal orienteres først, kan jeg endnu ikke sige, hvad det præcis er. "Et betragteligt tocifret millionbeløb i plus" er det tætteste, jeg kan komme nu.
I privat sammenhæng er det, at jeg egentlig skulle holde ferie i denne uge. Men i eftermiddag (onsdag, red.) kører jeg i sommerhus, og så holder jeg fri.
| Fem webadresser fra 'Foretrukne'-listen på Claus Thorsgaards computer: |
- Min tekniske forståelse er nok middel, jeg vil give mig selv et sekstal. Men når det handler om IT som grundlag for forretningsprocesser, så vil jeg give mig selv et ni-tal.
Det er også det sidste, jeg primært interesserer mig for. I Ementor har vi mange teknikere til et ti-tal, men det gælder også om at adressere de forretningsmæssige behov for IT. Jeg plejer at sige, at der ikke findes IT-problemer, der findes et forretningsmæssigt problem, hvis løsning kan understøttes af IT.
