Accenture hyrer Axapta-folk

Konsulenthuset Accenture er på vej ind på det pressede marked for Axapta-systemer fra Microsoft Business Solutions. Driften af apotekernes fælles IT-selskab Datapharm ligger bag beslutningen om at hyre nye medarbejdere, men Microsoft håber, at flere Accenture-kunder vil droppe SAP til fordel for Axapta.

Det danske konsulenthus Accenture leder efter Axapta-kompetencer til et nyt forretningsområde.

Ifølge jobannoncer søger Accenture "som led i forretningsudvikling" Axapta-konsulenter og -udviklere til "opbygning af et nyt forretningsområde".

Men den nyudnævnte administrerende direktør hos Accenture, Jakob H. Kraglund, ønsker ikke at løfte sløret for selskabets nye Axapta-strategi.

- Der er tale om opgaver for nogle konkrete kunder mere end et nyt forretningsområde, siger Jakob Kraglund, der ikke har yderligere kommentarer.

Accenture har ikke tidligere haft nogen strategi om at gå ind på det meget pressede marked for Navision-systemer, hvor norske Hands i går smed håndklædet i ringen og solgte sit danske selskab til konkurrenten Columbus IT Partner for en slik.

Computerworld Online erfarer, at Accenture nu leder efter Axapta-ekspertise, fordi der er brug for folkene i et projekt for landets apoteker. Projektet skal leveres af selskabet Datapharm, som Danmarks Apotekerforening i sommer outsourcede til Accenture på en syv-årig aftale.

Hos Microsoft Business Solutions, det tidligere Navision, følges det nye tiltag fra Accenture nøje. Microsoft er godt klar over, at Accenture i første omgang søger Axapta-folkene til konkrete opgaver. Alligevel håber softwaregiganten, at Accenture vil udnytte den nye ekspertise til en generel oprustning inden for Axapta. I dag koncentrerer konsulentvirksomheden først og fremmest sin ERP-forretning om konkurrenten SAP.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

    Allan Kimmer Jensen

    Norriq Danmark A/S

    LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
    Stine Willemoes Kondrup, Senior Project Manager hos Ascom, har pr. 22. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aalborg Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
    Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

    Andreas Dyngberg Pedersen

    Norriq Danmark A/S