Palm efterligner Microsoft og Dell

Producenten af håndholdte pc'er, Palm vil undgå Apples skæbne ved at splitte selskabet op. Palm er nu klar med en plan til aktionærerne, som skal gøre hardware-delen til en Dell-klon, mens Microsoft bliver forbilledet for softwareudviklingen.

Producenten af lommecomputere Palm er nu klar med en plan til sine aktionærer for, hvordan selskabet kan splittes op i to. Det skriver The Wall Street Journal.

Planen vil i dag blive præsenteret på et møde for aktionærerne, hvor ledelsen vil søge accept til, at hardwareforretningen skilles fra softwareforretningen. De nye navne bliver henholdsvis Palmone og Palmsource.

Beslutningen har været undervejs i to år og kommer, efter at Palm har oplevet stigende vanskeligheder med at sælge software til håndholdte computere og mobiltelefoner til konkurrenterne.

Andre producenter tøver med at købe software fra en leverandør, som de konkurrerer med inden for hardware.

Desuden håber ledelsen på, at begge forretningsenheder vil være hurtigere på markedet med nye produkter. For softwareselskabets vedkommende skal der fokus på et nyt operativsystem, mens der skal udvikles nye hybrid-produkter mellem mobiltelefoner og lommecomputere i hardwareforretningen.

Palm har oplevet faldende markedsandele, ikke mindst på grund af Microsofts udvikling af Windows-programmer til lommecomputere. Hvor Palm i 2000 solgte 66 procent af al software til håndholdte pc'er, faldt markedsandelen ifølge analysebureauet IDC sidste år til 54 procent.

På hardwaresiden har Palm måttet se sig overhalet af Hewlett-Packard, som sælger sin håndholdte computer med Microsoft-software.

Historien skræmmer efter alt at dømme Palm, når det gælder koblingen af Microsoft til hardwareproducenter, påpeger Wall Street Journal. Apple står ifølge avisen som skrækeksemplet på, hvad der sker, hvis Palm ikke agerer.

I de tidligere 1990?ere overvejede Mac-producenten en lignende opsplitning af selskabet, men aktionærerne sagde nej. I de efterfølgende år gav pc-producenternes forlovelse med Microsoft og Intel yderligere baghjul til Apple.

Palm ønsker derfor at lade sin softwaredel følge Microsoft-modellen, mens hardwaredelen skal ligne Dell-forretningen, skriver den amerikanske finansavis.

Palm er ved at købe konkurrenten Handspring for 1,5 milliarder kroner. Handspring vil blive lagt ind under hardware-selskabet Palmone.

Læses lige nu

    Annonce

    Annonceindlæg fra Cognizant

    93 % af alle job påvirkes af AI. Hvad betyder det for danske virksomheder?

    I mange år har vi talt om, hvordan AI en dag ville forandre arbejdslivet. Nu er "en dag" blevet til i dag.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

    Casper Voldstedlund

    Systematic A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

    Andreas Dyngberg Pedersen

    Norriq Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

    Michelle Sørensen

    Netip A/S

    LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job