Hvem afgør, om det er Fredericia Kommune eller Fredericia Furniture, der har ret til .fredericia?
Det spørgsmål er en af årsagerne til, at Danmark nu slet ikke får nogle af de geografisk betingende navne som .limfjorden, .aarhus eller .vendsyssel.
Erhvervs- og Vækstministeriet har besluttet at sende en nødvendig ændring af den danske domænelov til hjørnespark. Det er ellers blevet muligt at ansøge ICANN om generisk toplevel domæner (gTLD) i år for første gang.
Men ingen danske firmaer, kommuner eller foreninger får som deres udenlandske sidestykker mulighed at ansøge om den type domæne-endelser i den første ansøgningsrunde mellem den 12. januar og den 12. april.
ICANN, som forvalter det globale domænenavnssystem, har et ufravigeligt krav om, at ansøgninger med et geografisk islæt også skal indeholde en "støtte"-erklæring eller "ikke-indsigelse" fra en myndighed. Den nu udsatte ændring af domæneloven i Danmark ville have givet Erhvervsstyrelsen ret til at administrere disse erklæringer.
Nu har ingen danske myndigheder hjemmel til at godkende domæne-endelser med et geografisk dansk islæt. Så ingen kan ansøge om domænerne.
Med bedre tid kan vi lave bedre regler
Den skrinlagte lovændring i Danmark skyldes, at Erhvervsstyrelsen har modtaget mange høringssvar, fra parter, der mener, at lovændringen var mangelfuld. Og så er der slet ikke nogen, der har tænkt sig at ansøge om et domæne, mener ministeriet, som ikke mener, at udsættelsen får nogen praktisk betydning.
"På baggrund af høringssvarene og særligt henset til, at der ikke er angivet en konkret efterspørgsel i høringssvarene efter at registrere nye internetdomæner med et geografisk navn, som har tilknytning til Danmark, under den 1. ansøgningsrunde, har Erhvervs- og Vækstministeriet valgt at udskyde fremsættelsen af lovforslaget om ændring af domæneloven," skriver Erhvervsstyrelsen i sit høringsnotat.
Styrelsen peger på, at Norge heller ikke får lokale regler færdige, før ICANNS ansøgningsfrist løber ud. Sverige og Finland har heller ikke indført ny regulering i forhold til geografiske internetdomæner.
Flere af de kritiske høringssvar har foreslået de danske myndigheder, at tvister og klagesager vedrørende nye internetdomæner med en geografisk tilknytning til Danmark, skal behandles på samme måde som klagesager vedrørende sager om .dk. I lovforslaget var der lagt op til, at klagesager skulle afgøres på internationalt plan. Det skal nu undersøges, om en dansk løsning er mulig.
Flere parter har også ønsket nogle mere klare krav til de firmaer og organisationer, der måtte registrere et af de nye domæner.
Danske firmaer, der skulle ønske at registrere et gTLD med deres eget firmanavn eller med en produktkategori, vil stadig kunne gøre det. Det er kun domæneendelser med geografisk tilknytning til Danmark, at de danske myndigheder skal godkende.
Ifølge ComONs oplysninger forventes meget få danske firmaer at søge om deres eget gTLD. Estimater ligger i øjeblikket på mellem 10-20 firmaer.
