Firmaer presses til million-investering i overflødige domæner

Der er gået guldfeber i den danske domænebranche.

Det mener en af branchens egne. 

I denne måned begyndte ICANN at tage i mod ansøgninger fra firmaer, der vil have deres helt eget top-domæne på nettet. Det kunne for eksempel være Lego, der kunne bruge adressen www.lej.lego. Domænet er et såkaldt gTLD (generic top level domain).

Ansøgningsomkostningerne ligger på omkring én million kroner, så det er kun de største danske og internationale firmaer, der ville få en fornuftig forretning ud af det.

Alliegevel bliver mange danske firmaer helt useriøst rådgivet til at ansøge om et gTLD, siger Jesper Knudsen, medstifter af domænefirmaet BrandIT med base i Schweiz og Danmark.

"Jeg snakker med en hel del store og mellemstore virksomheder i Danmark, og jeg er rystet over, hvad jeg hører de bliver anbefalet at gøre. Jeg synes, at der mangler noget ærlighed i branchen, hvor man ikke bare sælger for sælge. Jeg synes, at gTLD bliver udnyttet til det, fordi mange kan se en god forretning og noget omsætning ved at anbefale det," siger Jesper Knudsen.

Han ønsker ikke at sætte tal på sin påstand, men siger, at der i hans øjne er sket et markant oversalg af gTLD-ansøgninger i forhold til, hvad der er realistisk.


Er I rådgivere eller sælgere?
"Der er for mange af mine kollegaer, der prøver at overbevise virksomheder om, at dette her er en fantastisk mulighed. Det kan gTLD'erne også ende med at være for nogle firmaer. Men man må samtidig erkende, at det er meget meget få, som vil kunne få noget ROI ud af det. Men der er desværre for få af os, der er realistiske, når vi rådgiver dem," mener Jesper Knudsen.

"Det er jo den samme debat om bankrådgivere, der bare sidder og siger "Invester, invester, invester" til kunderne".


Det kan koste syv millioner kroner
Han nævner for eksempel, at der tales åbent om de 185.000 dollars, det koster at ansøge om et domæne. Men der er mange skjulte og efterfølgende omkostninger, som nogle "glemmer" at nævne.

Selve ansøgningen kan koste flere hundrede tusinde kroner at få lavet. Når man får domænet, skal det for at blive en succes integreres i hele firmaet eller koncernen, og man skal gentænke hele sin online marketing-tilgang og måske skrotte eksisterende marketingmateriale. Efterfølgende skal man afsætte tid og ressourcer til at kommunikere med ICANN, og man skal holde sin organisation i ørene, så den nye strategi kan holdes på sporet. Det skal også med i beregningerne, at man ikke kan droppe sin eksisterende portefølje af almindelige domæner og spare på den konto, fortæller Jesper Knudsen.

"Jeg vil mene, at det kan komme til at koste mellem fem og syv millioner kroner, hvis man tager tid og ressourcer med i regnestykket - og det mener jeg, at man bør," siger Jesper Knudsen.


Ingen ved noget
De 10.000 medlemsfirmaer i Dansk Industri har haft mulighed for at rådføre sig med advokatfirmaet Bech-Bruun, der er tilknyttet erhvervsorganisationen.

Partner Claus Barrett Christiansen hos Bech-Bruun mener heller ikke, at gTLD er lukrativt for særlig mange danske virksomheder.

"Vi har været i dialog med rigtig mange firmaer, men min oplevelse er, at de fleste ender med at konkludere, at de ikke ansøger," siger Claus Barrett Christiansen, der selv mener, at gTLD vil være relevant for meget få firmaer.

"Det er nok ikke over 20 virksomheder. Det sikkert heller ikke over 10 firmaer".

Han kender ikke til virksomheder, der er blevet ansporet til at søge om gTLD.

"Men jeg er overbevist om, at der er en form for pres, men det er lige så meget internt. Hvis man ikke ansøger, det viser sig at blive en succes, så vil bestyrelsen vende tilbage om et halvt år og spørge, hvorfor man ikke har sikret de domæner, som konkurrenterne nu har. Men omvendt er det også rigtig mange penge at bruge på noget, som ingen har fakta på, fordi der ikke findes nogen fakta. Der er ingen erfaringer, som vi kan læne os op af. Ingen ved hvordan det vil ende," siger Claus Barrett Christiansen.

En anden uvished med gTLD er, at ICANN endnu ikke har meldt ud, hvordan man skal forvente, at Google forventes at indeksere og vægte de nye TLD'er. Bliver de opfattet som betalt reklame eller på lige fod med alle andre domæne-endelser, spørger Jesper Knudsen.

"Hvis vi render rundt og sælger de her domæner og om et halvt år finder ud af, at Google slet ikke understøtter dem, så vil det jo være problematisk".