TV2 og TDC i stor indholdsaftale

En af Danmarks største indholdsleverandører, TV2, indgår alliance med TDC, som er den største mobiloperatør. Aftalen betyder, at TV2 skal levere indhold til digitale tjenester på mobilen. Aftalen er den hidtil største herhjemme.

En strategisk indholdsleverance mellem TV2 og TDC skal sætte skub i markedet for mobile tjenester.

TV2 skal levere indhold, der tilrettes mobilsider, til teleselskabet, og begge parter forpligter sig til at markedsføre tiltaget over for kunder og seere.

Ny platform

For TV2 giver mobil-telefonerne en ny platform, der kan bruges til at lokke nye annoncører til.

Allerede fra nytår skal de første tjenester se dagens lys - dog i første omgang som tekst-indhold, mens nyhedsudsendelser og andre video-tjenester vil først komme til senere.

- På sigt tror jeg, at de mobiltjenester, som vi skal udvikle i samarbejde med TDC, vil blive et væsentligt forretningsmæssigt område for os, siger Peter Parbo, administrerende direktør i TV2.


Ifølge Dagbladet Børsen skal det allerede fra næste sommer være muligt at se TV2-Nyhederne via mobiltelefonen, men det vil informationschef i TV2, Lasse Bjerre, ikke bekræfte.

- Det ligger i planerne, siger han uden at ville hænges op på et begyndelses-tidspunkt. Samtidig vil han heller ikke love, at det bliver live og i fuld længe. En anden mulighed er videoklip, som de kendes fra nyhedsstationens hjemmeside.

Parterne afslører ikke, om kontrakten betyder, at det bliver TV2, der skal betale for adgang til mobiltelefonerne, eller TDC, der skal betale for indholdet ? eller begge dele.

Men alliancen underbygger klart TDC's interesse i et eventuelt køb eller medejerskab af TV2, som teleselskabet tidligere har luftet muligheden for.

Til salg til foråret

Kulturminister Brian Mikkelsen (K) har netop meldt ud, at TV2 forventes sat til salg i foråret.

Går en del eller hele tv-stationen til teleselskabet, vil TDC have fodfæste i hele medie-værdikæden lige fra indhold til slutbruger.

Samtidig vil en privatisering eventuelt dæmme op for hovedpinen omkring, hvordan man håndterer licensopkrævning i forbindelse med, at mobiltelefoner i stigende grad kan bruges som mini-fjernsyn.

Privatiseres TV2, vil licensreglerne ikke længere omfatte stationen, vurderer Lasse Bjerre.

Det indhold, som indtil videre bliver tilgængeligt via mobiltelefoner hos TDC, er omfattet reglerne om ?anden virksomhed? end public service-virksomheden, forklarer han.

Danmarks Radio har meldt ud, at man regner mobiltelefonerne med som licens-bærende enheder, men at man ikke har sat et system op for at indkræve afgifterne.

Læses lige nu

    Annonce

    Capgemini Danmark A/S

    AI Data Architect

    Københavnsområdet

    Scan Global Logistics

    PMO Project Manager

    Københavnsområdet

    Djurslands Bank

    IT-supporter til Djurslands Bank

    Midtjylland

    Navnenyt fra it-Danmark

    Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

    Morten Jakobi

    Fellowmind Denmark A/S

    LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
    Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

    Sophie Dalsgaard Myhrmann

    Elbek & Vejrup A/S