På adressen i Gladsaxe har selskabet Scientific-Atlanta Denmark opnået en nøgleplacering som udvikler i moderselskabets globale struktur.
Selskabet, der arbejder inden for udstyr til digital transmission, var for to år den danske aktivitet i europæiske Barconet, som så blev opslugt af amerikanske Scientific-Atlanta.
Siden har det danske selskab skærpet sit fokus og fravalgt salg og produktion.
- Vi har specialiseret os inden for udvikling og officielt tilegnet os titlen som kompetencecenter for alt, hvad der har med udvikling at gøre inden for vores niche. Alt i alt er det den bedste forsikringspolice, vi kan få, siger administrerende direktør Jesper Manigoff.
Fra USA til Gladsaxe
Moderselskabet har mange jern i ilden, men den danske forretnings niche er udvikling af udstyr til digitalisering og komprimering af videosignaler, så der kan sendes digitalt TV ud til folk.
Ifølge direktøren havde afdelingerne i USA også udvikling på det område. Men det er nu flyttet til Gladsaxe, som udvikler både til det amerikanske og europæiske marked.
- Vi har vundet i den interne konkurrence om hvem, der skal lave hvad i Scientific-Atlanta. Lige nu er vi booket med konkrete projekter mere end et år frem i tiden, og i vores branche er det et tegn på virkelig at vide, hvad du har gang i, siger han.
Produktionsfolk fyret
Vejen dertil har dog ikke været uden omkostninger for medarbejderne, som talte 144 mennesker med udgangen af 2002.
Blandt andet blev al produktion i Danmark i sommeren sidste år flyttet til Belgien og Mexico. Ifølge Computerworld Onlines oplysninger kostede det i omegnen af fyrre ansatte jobbet.
- Det betød en væsentlig nedgang i antal medarbejdere. Det er selvfølgelig ærgerligt set med danske øjne, men forretningsmæssigt det eneste der gav mening, siger Jesper Manigoff.
Og træerne vokser stadig ikke ind i himlen især fordi kunderne ifølge direktøren stadig opererer med ret små budgetter til nye investeringer.
Glasset halvt fyldt
Jesper Manigoff er ikke meget for at tale om fyringer, men oplyser, at selskabet har ansættelsesstop, og i 2003 har der været det, han kalder, "minimal" nedgang i antallet af medarbejdere. Øvrige kommentarer til den økonomiske udvikling i 2003 og forventninger for 2004 vil han ikke ud med henvisning til, at moderselskabet er børsnoteret.
- Men jeg syntes bestemt, glasset er halvt fyldt for tiden. Men det er ikke det samme, som at vi ikke alle er lidt bekymrede over, at verdensøkonomien specielt inden for teleindustrien har det lidt skidt, siger direktøren.
Sidste havde selskabet et tab på 36 millioner kroner ud af en omsætning på 92 millioner.
