Optimisme trods styrtdyk i Røsler-overskud

Overskuddet i Røsler Distribution har taget en markant rutschetur. Alligevel fortsætter selskabet business as usual og fastholder sine omkostninger for at stå rustet til det opsving, det venter lige rundt om hjørnet. Den hidtidige eneejer af selskabet har solgt en femtedel til salgschefen.

Røsler Distribution i Glostrup på Københavns vestegn kører forretningen videre i stort set samme rille på trods af, at overskuddet er styrtdykket.

Overskuddet faldt med hele 32 millioner kroner til knap seks millioner kroner i regnskabsåret, der sluttede med udgangen af september.

- Vi holder stadig fast i vores hidtidige forretningsprincipper. Det gør ondt i år, men vi har bevidst valgt at bibeholde vores omkostningsniveau og ikke skåret, så vi står rustet til den opgangsperiode, vi allerede ser tegn på er startet, siger administrerende direktør Torben Røsler.

Omkostninger til fremtidssikring

Han tilføjer, at det høje omkostningsniveau i en vis grad også er platformen for selskabets fremtidssikring i forhold til at stå distancen til konkurrenterne.

For han vil som tidligere ikke deltage i jagten på kunder, men i stedet bruge ressourcerne og servicen på de eksisterende. Tesen er, at det er selskabets konkurrenceparameter nummer et og vejen til at tjene mere på eksisterende kunder.

Årsagen til nedsablingen af selskabets overskud finder Røsler som mange af sine kolleger i markedsvilkårene, hvor virksomhederne udskyder nye investeringer i IT.

Røsler Distribution Aps.Årsregnskab
Millioner kroner2002720032001/2002
Omsætning386,1717
Resultat af primær drift (EBIT)6,853,1
Resultat før skat 8,453,3
Resultat5,737,8
Egenkapital841,6
Antal ansatte1616
Således blev selskabets omsætning halveret til 386 millioner kroner. Men en anden vigtig faktor i udseendet på tallet på bundlinjen er ifølge direktøren "anseelige millionbeløb" i tab på kunder, som er gået konkurs og har været ude af stand til at betale regningen.

Trods alt en glad IT-mand

Men alt i alt er Torben Røsler tilfreds med udviklingen.

- Vi er selvfølgelig ærgerlige over at inkassere et atypisk år, men omvendt tror vi, det her bliver vores dårligste år, og så er vi tilfredse. Hvis man kan sige, at bundniveauet er et overskud på seks millioner, så er man en glad IT-mand i disse dage, siger han.

Ifølge direktøren viser de første måneder i det nye regnskabsår tegn på opklaring i branchen. Samtidig vejrer han så småt morgenluft i verdensøkonomien og aktiemarkederne, hvilket giver optimismen et ekstra hak op i selskabet, som tjener en væsentlig del af sine penge på markeder uden for Danmarks grænser.

- Jeg syntes, vi har god kontrol med forretningen, og der er ikke noget, der løber løbsk, eller vi ikke kan overskue. Og nu har vi vendt forretningen, siger direktøren.

For regnskabsåret 2003/2004 venter han, at overskuddet igen vokser til et tocifret millionbeløb.

Salgschef bliver medejer

Siden selskabet blev stiftet i 1995, har Torben Røsler været eneejer af det. Men fra november blev selskabets salgschef, Jakob Nielsen, ejer af 20 procent af virksomheden.

- Det var en naturlig følge, efter at Jakob været med i selskabet helt fra starten, siger Røsler, som ikke vil kommentere på beløbene i den transaktion.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

14. maj 2025 | Læs mere


Computerworld Summit 2025, København – AI transforming business

Årets uomgængelige konference for dig, der er med til at træffe beslutninger om din organisations teknologiske fremtid, og vil have det samlede overblik over aktuelle tendenser i IT-branchen.

27. maj 2025 | Læs mere