DI: IT-firmaer skal bruge udlændinge nu

Tre ud af 10 virksomheder har brug for udenlandsk arbejdskraft. Det viser en undersøgelse fra Dansk Industri, som endnu engang blæser til angreb, efter det er blevet sværere at importere udenlandsk IT-arbejdskraft.

En undersøgelse, som Dansk Industris brancheorganisation ITEK har foretaget blandt 100 IT-virksomheder, viser , at tre ud af 10 selskaber har et behov for at hyre IT-arbejdskraft i udlandet, hvis kompetencer ikke kan matches af de danske ledige.

Undersøgelsen fastslår desuden, at 16 procent af virksomhederne overvejer at flytte produktion til udlandet, fordi det ikke er muligt at få den rigtige arbejdskraft til landet.

- Det her er sort på hvidt dokumentation for behovet, og det viser, at vi har et kæmpe problem, siger chefkonsulent i Dansk Industri og ITEK, John Sarborg, som har stået for undersøgelsen.

Dansk Industri har flere gange kraftigt kritiseret en ændring i den såkaldte jobkort-ordning, som siden i sommers har betydet, at udenlandske IT-eksperter, som tilbydes arbejde i Danmark, er underlagt strengere krav end hidtil.

Vil have positiv-listen tilbage

Hver enkelt sag bedømmes p.t. i Udlændingestyrelsen og skal godkendes af fagforeningerne, og det har ført til flere afslag på arbejdstilladelser til udenlandske IT-folk end før sommeren.

Ændringen skete efter pres fra blandt andre HK og IT-fagforeningen Prosa, som pegede på stigende arbejdsløshed i faget samt misbrug af ordningen til at hyre billig udenlandsk arbejdskraft fra blandt andet Polen.

Allerede i september afleverede Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Industri og IT-Brancheforeningen i fællesskab et forslag til Ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration om igen at sætte udenlandske IT-folk på den såkaldte positiv-liste over specialiseret arbejdskraft. Medarbejder-grupper på den liste kommer lettere ind i Danmark, men forslaget blev kraftigt imødegået af både HK, PROSA og Dansk Metal.

John Sarborg vil nu tage undersøgelsen med sig til det udvalg i Integrationsministeriet, som forvalter jobkort-ordningen.

- Vi vil nu vise, at problemet er dokumenteret og at ordningen skal tilbage, siger han.

John Sarborg mener ikke, at fagforeningernes krav om mere specifikke udmeldinger om de kompetencer, som virksomhederne efterlyser, er relevante, idet kompetencerne flytter sig måned for måned.

Behov for øget arbejdskraft

Senest har den prisbelønnede spil-virksomhed IO Interactive meldt ud, at de strengere krav til udenlandsk arbejdskraft kan tvinge selskabet til at flytte en del af udviklingen til andre lande. IO Interactive har fået afslag på at importere en højt specialiseret canadisk spiludvikler.

ITEK-undersøgelsen kommer kun kort tid efter en lignende undersøgelse fra Dansk Handel & Service, som dog satte behovet for udenlandske arbejdskraft i IT-virksomheder noget lavere.

Den viste, at hver tiende IT-virksomhed havde behov for udenlandsk arbejdskraft.

ITEK-undersøgelsen vidner samtidig om øget optimisme i virksomhederne. Ifølge den forventer syv ud af ti virksomheder at skulle ansætte folk med kompetencer inden for blandt IT og teleydelser i de kommende seks måneder.

Det har ikke umiddelbart været muligt at få en kommentar fra HK eller Prosa om den nye ITEK-undersøgelse.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

    Casper Voldstedlund

    Systematic A/S

    Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

    Victor Dohlmann

    Arctic Wolfs Network

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

    Sascha Trebbien Klinggaard

    Norriq Danmark A/S

    Dansk AM Hub har pr. 1. november 2026 ansat Rasmus Pedersen som Chief Digital Officer. Rasmus skal især beskæftige sig med fokusudviddelse fra additive manufacturing til produktinnovation gennem AI, automatisering og andre nye teknologier. Rasmus er uddannet maskiningeniør med speciale i produktudvikling og med ph.d. i udvikling af modulære produktplatforme. Rasmus har tidligere beskæftiget sig med transformation og digitalisering i værdikæden fra produktudvikling til produktion. Nyt job

    Rasmus Pedersen

    Dansk AM Hub