Danske villaer og parcelhuse bliver udstyret med optiske fiber-kabler, som giver beboerne superhurtige bredbåndsforbindelser, i første omgang på 10 megabit per sekund.
For bare et år siden troede kun få på, at det var økonomisk mulighed at trække de optiske fibre helt ud i de danske hjem, men nu melder elselskaberne sig et efter et på banen.
Senest har Dansk Bredbånd, som videreførte Bredbandsbolagets danske forretning, offentliggjort en aftale med det Nordøstfynske elselskab NEF. 200 boliger i landsbyen Mesinge ved Kerteminde bliver udstyret med optisk fiber, og senere følger udbygning i selve Kerteminde.
48 mio. til Dansk Bredbånd
Dermed har Dansk Bredbånd indgået aftaler med fire danske elselskaber, som hjælper med at lægge de nødvendige fiberkabler. Dertil kommer, at selskabet er med i et pilotforsøg hos det sjællandske elselskab NESA.
- Vi forhandler med yderligere otte energiselskaber, fortæller Kim Sonne, administrerende direktør for Dansk Bredbånd, som netop har fået tilført 48 millioner kroner.
Han skyder på, at Dansk Bredbånd i løbet af de næste to til fem år sammen med lokale elselskaber vil rulle superbredbånd ud til mellem 100.000 og 150.000 husstande.
- Havde du spurgt mig for bare et halvt år siden, havde tallet været væsentligt lavere, siger han.
Udfordrer TDC
Dansk Bredbånd er ikke alene om at investere i superhurtigere bredbåndsforbindelser, som også bliver udnyttet til telefoni og kabel-tv. Det samme gælder det nordvestsjællandske elselskab NVE, som har udskilt sin bredbåndsforretning i et selvstændigt selskab. Til gengæld er de traditionelle teleselskaber stort set fraværende, når det gælder optiske fibre til de danske husstande.
- På det her punkt kan vi godt gå hen og blive et alternativ til TDC, forudser Kim Sonne.
Han ser ingen teknisk årsag til, at superbredbånd boomer herhjemme netop nu, udover at særligt den teknik, som benyttes, når fiberkablerne graves ned, er forfinet og gjort billigere.
Derimod anser Kim Sonne det for afgørende, at Dansk Bredbånd sammen med elselskaberne har fundet frem til en forretningsmodel, som begge parter tror på og tør investere i.
I grove træk går den ud på, at elselskaberne anlægger selve netværket, ligesom de er vant til at drive elforsyningen. Dansk Bredbånd investerer i alt det aktive udstyr og leverer tjenesterne. Indtægterne, heraf 400 kroner om måneden for bredbåndsforbindelsen og telefonabonnement, deler de to parter nogenlunde ligeligt.
Lokal opbakning
Ifølge Kim Sonne giver det velvilje, at mange elselskaber er lokale, og at en stor del af indtægterne fra bredbåndskunderne bliver i lokalområdet.
Dansk Bredbånd har ingen eksklusiv ret til elselskabernes netværk, og andre teleudbydere kan tage konkurrencen op.
- Men i så fald vil de have store omkostninger ved at starte, mens vi har investeret løbende gennem de seneste par år, forklarer Kim Sonne.
Han ser det også som afgørende for superbredbåndets gennembrud, at Dansk Bredbånd kan demonstrere, at teknologien virker. De første 200 kunder er oppe at køre i sjællandske Præstø.
