Jysk Navision-hus fejlsatsede i hovedstaden

Det jyske Navision-firma Navi Group brændte fingrene på at satse på et københavner-kontor. Men afdelingen er nu skåret næsten væk, og trods tab på fejlsatsningen er selskabet tilbage med plus på bundlinjen.

Navi Group i Skanderborg satsede på den forkerte hest ved at åbne kontor i København og har nu skåret afdelingen i hovedstaden ned til et minimum.

Selskabet, der især udvikler og sælger Navision-systemer til den grafiske branche og mediebranchen, tabte for meget på fejlsatsningen.

- Vi troede, at det ville være en fordel at komme tættere på kunderne. Men det kostede at satse i København og det har vi taget konsekvensen af. Kunne vi have lavet det om, havde vi sparet mange penge. Tidspunktet var forkert, og konkurrencen for hård, siger Navi Groups administrerende direktør, Leo Henriksen.

Han henviser til, at afdelingen i København hovedsagelig beskæftigede sig med standard-løsninger, hvilket gjorde det for svært at skille sig ud i forhold til konkurrenterne.

De otte til ti medarbejdere på kontoret i hovedstaden har nu mistet deres job, efter satsningen i det forrige regnskabsår betød tab på bundlinjen i Navi Group.

Tilbage sidder tre ansatte, der arbejder med salg af annoncestyrings-systemet Mpress.

Navi Group A/S Årsregnskab
Millioner kroner2002/20032001/2002
Bruttoresultat13,913,2
Driftsresultat2,1-0,5
Resultat før skat 0,9-0,7
Resultat0,7-0,7
Egenkapital21,3
Antal ansatte3029
Lukningen af Navision-afdelingen kostede over en million kroner i selskabets seneste regnskabsår, der sluttede med udgangen af juni. Men alligevel fik Navi Group vendt et underskud på en lille million til et overskud i samme størrelse.

- Fokusering på kerneforretningen og stram omkostningsstyring har tilsammen gjort, at vi kommer med et godt resultat, siger Leo Henriksen.

Samtidig peger han på, at selskabet har fået en ordre til mediekoncernen Bonnier i hus, som har en værdi på tre til fire millioner kroner. Det skæpper godt i kassen i Navi Group og betyder ifølge direktøren, at andre store kunder har fået øjnene op for selskabet.

- Vi mærker stor interesse, fordi store kunder finder det interessant, at et forholdsvis lille hus som vores kan løfte den type opgaver, siger Leo Henriksen.

Ud over Bonnier-koncernen har Navi Group kunder som Aller Press og Politikens Lokalaviser og løsninger til mediebranchen tegner sig for omkring tre fjerdedele af forretningen.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Martin Grooss Carpentier, Software Architect hos Kamstrup, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
    Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Vlad-Andrei Fagarasan som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med moderne dataplatforme og arkitekturer hvilket er med til at sikre at vi fortsat tilbyder vores kunder skræddersyede løsninger. Han har tidligere beskæftiget sig med BI- og dataprojekter i både privat og offentlig regi. Nyt job

    Vlad-Andrei Fagarasan

    Norriq Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Sarah Strøyer Hove som Consultant ERP. Hun skal især beskæftige sig med de nyeste teknologiske muligheder sammen med forretningsprocesserne. Hun kommer fra en stilling som Business Controller hos NGI A/S. Hun er uddannet hos Professionshøjskolen UCN som markedsføringsøkonom og International Handel og Markedsføring. Hun har tidligere beskæftiget sig med lager og logistik. Nyt job

    Sarah Strøyer Hove

    Norriq Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job