Printerforhandler fik overskud trods opkøb

Forhandleren af printere og kopimaskiner, Bodenhoff, der er ved at blive overtaget af japanske Konica Minolta, tjente en halv million kroner sidste år. Direktøren er godt tilfreds, da året var præget af "turbulens" på grund af de nye ejerforhold.

Bodenhoff i Albertslund, der forhandler printere og kopimaskiner, kom ifølge selskabets administrerende direktør, Klaus Andreasen, udmærket igennem sit seneste regnskabsår.

Overskuddet på bundlinjen endte på knap en halv million kroner i regnskabsåret, der sluttede med udgangen af september.

Resultat er i omegnen af overskuddet året før, og direktørens tilfredshed skal også ses i lyset af markedssituationen og det faktum, at Bodenhoff er ved at blive helt overtaget af sin leverandør Konica, som tidligere på året købte konkurrenten Minolta.

- Året var ganske udmærket, selv om det var et hårdt år for branchen, og der var en vis turbulens omkring situationen mellem Minolta og Konica i Danmark, siger Klaus Andreasen.

Han tilføjer, at stram fokus på omkostninger er en væsentlig del af årsagen til overskuddet.

Bodenhoff A/S Årsregnskab
Millioner kroner2002/20032001/2002
Omsætning153,2158,3
Resultat før finansielle poster1,10,9
Resultat før skat 0,50,4
Resultat0,50,4
Egenkapital13,713,2
Antal ansatte112111
Konicas overtagelse af Minolta skaber ifølge direktøren "uro" for Bodenhoff, fordi selskabet sælger produkter fra begge virksomheder, som hidtil var konkurrenter, hvilket betyder "at de konkurrencemæssige vilkår er anderledes".

Samtidig er strukturen i forbindelse med Konicas overtagelse af Bodenhoff endnu ikke endeligt på plads, og det kan også påvirke indtjeningen i indeværende regnskabsår, fordi kunderne nok vil være en smule afventende.

Ifølge direktøren er der dog en afklaring på vej inden for den nærmeste fremtid. Yderligere ønsker han ikke at kommentere overtagelsen, før den er helt på plads.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. juli 2026 ansat Jacob Holm Jensen som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som IT Supporter hos Revisionsselskabet RSM. Han er uddannet Datatekniker hos netIP - Jacob vender dermed hjem igen. Nyt job

    Jacob Holm Jensen

    Netip A/S

    Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

    Sophie Dalsgaard Myhrmann

    Elbek & Vejrup A/S

    Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

    Emil Kristoffersen

    Netip A/S