Ascom hyrer racerkøreren Jason Watt

Ascom, der blandt andet sælger kommunikationssystemer til sundhedssektoren, har ansat racerkøreren Jason Watt som kommunikationskonsulent. Han skal give Ascom et mere menneskeligt ansigt, oplyser direktøren.

Den danske afdeling af Ascom, der blandt andet leverer trådløse kommunikationssystemer til sygehuse, har føjet racerkøreren Jason Watt til medarbejderstaben.

Jobbet i Ascom giver racerkøreren den lidt tungebrækkende titel Corporate Storytelling Officer.

Bag titlen gemmer der sig primært kommunikationsopgaver.

Værdier skal ud

- Jason skal kommunikere Ascoms værdier ud til selskabets medarbejdere, samarbejdspartnere og kunder, siger Claus Sjælland Nørgaard, administrerende direktør i Ascom.

Han mener, at Jason Watt er den helt rette til opgaven.

- Jason Watts talent kommer nemlig ikke alene til udtryk bag rattet af en racerbil. Han er en stærk personlighed og en strålende kommunikator, siger han.

Ascom er også hovedsponsor for Jason Watt i racerløbsserien DTC, Danish Touringcar Championship.

- Det var jo nærliggende at ansætte ham, da vi har fået et godt kendskab til ham gennem vores sponsorat, siger direktøren.

Nye værdier

Men ansættelsen af Jason Watt handler ikke kun om hans kommunikationsevner, men også om, at Ascom vil tilføre it-virksomheden et mere menneskeligt ansigt.

- Som alle andre virksomheder i it-branchen er vi utroligt teknologifikserede. Derfor er det godt at få en person udefra, som fokuserer mere på den menneskelige end den teknologiske dimension på vores produkter, siger direktøren.

Ascoms største kunder findes blandt sygehuse og sociale institutioner landet over. Jason Watt sidder i dag i kørestol, efter han i 1999 var ude for en alvorlig motorcykel-ulykke, så han kender sygehus- og plejeverdenen godt, mener direktøren.

- Naturligvis har det også spillet en rolle, fordi han er et eksempel på, at man godt kan komme sig over en alvorlig ulykke og stadig vinde. Derfor er han den rette til at kommunikere Ascoms værdier, slutter direktøren.

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Hans Christian Thisen som AI Consultant. Han skal især beskæftige sig med at bidrage til udvikling og implementering af AI- og automatiseringsløsninger. Nyt job

Hans Christian Thisen

Norriq Danmark A/S

IT Confidence A/S har pr. 1. oktober 2025 ansat Johan Léfelius som it-konsulent. Han skal især beskæftige sig med med support, drift og vedligeholdelse af kunders it-miljøer samt udvikling af sikre og stabile løsninger. Han kommer fra en stilling som kundeservicemedarbejder hos Telia Company Danmark A/S. Han er uddannet (under uddannelse) som datatekniker med speciale i infrastruktur. Han har tidligere beskæftiget sig med kundeservice, salg og teknisk support. Nyt job

Johan Léfelius

IT Confidence A/S

Danske Spil har pr. 1. oktober 2025 ansat Jesper Krogh Heitmann som Brand Manager for Oddset. Han skal især beskæftige sig med at udvikle og drive brandets strategi og sikre en rød tråd på tværs af alle platforme og aktiviteter. Han kommer fra en stilling som Marketing & Communications Manager hos Intellishore. Nyt job

Jesper Krogh Heitmann

Danske Spil

Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Alexander Bendix som Consultant. Han skal især beskæftige sig med tilføre nye, friske perspektiver og værdifuld viden til NORRIQS Data & AI-afdeling. Nyt job

Alexander Bendix

Norriq Danmark A/S