32 fyrede danske chipudviklere kræver erstatning fra det amerikanske chipselskab MIPS, som i april sidste år lukkede sin danske udviklingsafdeling.
Da MIPS lukkede herhjemme, sløjfede selskabet de danske medarbejderes aktieoptioner, og det vil de ansatte ikke acceptere.
Derfor har Ingeniørforening i Danmark (IDA) lagt sag an på deres vegne, så de får mulighed for at beholde optionerne på i alt 724.830 aktier i det amerikanske chipselskab.
- Vi mener, at der er stor sandsynlighed for at vi vil vinde, siger Søren Skibstrup Eriksen fra IDA. Han håber, at sagen bliver afsluttet inden årets udgang.
Ikke to aktiesager er ens
Sagen mod MIPS minder meget om en sag mod verdens største chipproducent, Intel, som lukkede sin danske udviklingsafdeling i 2001. Dengang mistede 300 medarbejdere deres aktieoptioner, men Sø- og Handelsretten har fastslået, at Intel ikke måtte inddrage optioner.
Alligevel er Søren Skibstrup Eriksen ikke skråsikker på udfaldet af sagen mod MIPS.
- Ikke to aktiesager er ens, fordi der er så mange finurligheder, siger Søren Skibstrup Eriksen. IDA har i øvrigt fortsat udeståender med Intel, fordi chipselskabet har anket dommen til Højesteret.
Ingeniørfagforeningen kan ikke sige noget om, hvor stort de ansatte samledes krav mod det amerikanske chipselskab er.
I april sidste år, da de danske MIPS-udviklere blev fyret, lå kursen på en MIPS-aktie på omkring to dollars på den amerikanske Nasdaq-børs. Nu handles den til over syv dollars, og det betyder, at alle de aktier, som de ansatte har option på, er 31,3 millioner kroner værd.
Det siger dog ikke så meget om, hvor mange penge de er gået glip af, for optionerne gælder retten til at købe en aktie til en bestemt kurs. Ifølge MIPS' regnskab varierer den kurs, som de fyrede danske medarbejdere kunne købe aktierne til, fra tre dollars til over 27 dollars.
Fire af de tidligere MIPS-ansatte arbejder i dag i selskabet Synergetic Computing Systems, et selskab med kapital fra Symbion, som ledes af den tidligere danske MIPS-chef Jens Kjelsbak.
Andre er ansat hos Tellabs og T-Pack, og nogle har startet egne firmaer.
Sagen mod Intel fik beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen til at gribe ind med et lovforslag, som sikrer fyrede medarbejdere retten til deres aktieoptioner. Derimod skal medarbejdere, som selv siger op, miste den ret.
