Den bedste tablet-pc: Kan Surface slå iPad?

ComputerViews: Microsoft er snart klar til at sælge Surface i Danmark. Men er det nok til at slå iPad af pinden?

Artikel top billede

Steve Ballmer skal nu forsøge at realisere den tablet-vision, Bill Gates havde helt tilbage i 2001.

Læs også:

Apples iPad under pres: Nye tablets kommer buldrende

Solid arbejdshest: Surface kan vende op og ned på markedet for dig

ComputerViews: I de tre år, der er gået, siden den første iPad blev lanceret i starten af 2010, har Apple formået at finde vej ind i virksomhederne i en grad, mange ikke forudset.

iPad bliver i dag brugt i stor udstrækning i erhvervslivet. Apple og iPad er er ikke længere fy fy - det er tværtimod mange steder udgangspunktet, når det kommer til tablet-pc'er.

Sådan har det i hvert fald været. Billedet kan snart ændre sig.  

Bill Gates' store tablet-vision

iPad var på ingen måder den første tablet-pc, men den var det produkt, der skulle til, før virksomhederne for alvor fik øjnene op for mulighederne med denne type hardware.

Microsofts Bill Gates talte varmt for tablet-pc'erne helt tilbage i 2001, hvor han blandt andet udtalte:

"Det er en pc stort set uden begrænsninger, og inden for fem år forudser jeg, at det vil være den mest populære form for pc, der bliver solgt i Amerika."

Det er dog først nu, at Microsoft for alvor er klar til at indtage tablet-markedet. Spørgsmålet er, om det er for sent?

Sådan ser tablet-markedet ud

Tablets er på mange måder kernen i den mobilitets-bølge, der skylder ind over virksomhederne i disse år. Det er i høj grad iPad'ens fortjeneste. 

"I de fleste virksomheder vil smartphones og tablets ikke fuldstændig erstatte pc'er, men allestedsnærværelsen af smartphones og den øgede tablet-popularitet ændrer måden, virksomheder anskuer deres enheds-stratgier på og måden, forbrugere tager teknologien til sig på," lyder vurderingen blandt andet fra Gartner.

Gartner vurderede i november, at antallet af tablets, virksomhederne køber på globalt plan, vil være tre gange så højt i 2016 (53 millioner), som det var i 2012 (13 millioner). 

Hvor iOS havde omkring 60 procent af det generelle tablet-marked i 2012, er markedsandelen i erhvervslivet formentlig endnu højere.

En undersøgelse fra starten af 2012, som vores kolleger på det amerikanske Computerworld skrev om, anslog, at iPad-markedsandelen i viorksomhederne var helt oppe på 97 procent.

Tablet-boomet har allerede sendt den traditionelle pc-industri ud i en historisk nedtur, hvor analysefirmaernes i forvejen dystre forudsigelser har vist sig at holde mere end stik. 

Men nu kommer Microsoft på banen

På tablet-markedet venter Gartner, at Windows 8 i 2016 vil ligge på en tredjeplads, overgået af Apple og Android.

Det er ikke mindst erhvervsbrugerne, der vil fokusere på tablet-mulighederne med Windows 8, og ifølge Gartner kan Windows 8 have en tablet-markedsandel i erhvervslivet på 39 procent i 2016.

Nu kommer de længe ventede Surface-tablets fra Microsoft til Danmark den 14. februar.

Det bliver dog i første omgang kun RT-versionen, der anvender ARM-processorer, danskerne får adgang til.

Det er ellers Surface Pro med det fulde Windows 8 og Intel Core i5-processor, der er mest interessant for virksomhederne, da man kan køre de almindelige Windows-applikationer på den tablet, mens RT-versionen kræver helt ny software.

Surface Pro kan købes fra den 9. februar i USA og Canada, mens en dansk dato endnu ikke kendes.

Flere af de danske it-chefer, vi har talt med her på Computerworld, har allerede givet udtryk for, at de ser gode muligheder i at anvende Surface eller andre af de nye Windows 8-tablets i virksomheden.

Samtidig buldrer Android dog også frem som erhvervs-platform. Ser man på smartphone-markedet, så har Gartner vurderet, at 56 procent af de smartphones, virksomhederne køber i 2016, vil køre Android - i 2012 var det kun 34 procent.

Det er oplagt, at den tendens også vil smitte af på tablet-markedet.

Hvilke tablet-platforme tror du, at din arbejdsplads vil satse på fremover?

Annonce

BEC Financial Technologies

Senior Platform/System Engineer

Region Sjælland

KMD A/S

Partner Manager

Københavnsområdet

Event: Computerworld Summit 2027 - Aarhus

Digital transformation | Aarhus C

Styrk din digitale strategi med konkret brug af AI og ny teknologi. Mød 250 it-professionelle, få indsigter, løsninger og netværk på én dag. Computerworld Summit i København viser hvordan teknologi skaber forretningsværdi – her og nu.

25. maj 2027 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Alfredo Paladino, 32 år,  som Account Manager for det danske marked. Han skal især beskæftige sig med salg af Iduras MitID- og signaturløsninger i Danmark. Han kommer fra en stilling som Head of Business Development hos Goodwings. Han er uddannet kandidat i e-business. Han har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Goodwings' kommercielle funktion og lede et internationalt BDR-team på 12 personer. Nyt job

Alfredo Paladino

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

IFS Danmark A/S har pr. 1. oktober 2026 ansat Annette Macsay Mostrup som Channel Manager Nordics. Annette skal især beskæftige sig med at udvikle og styrke IFS’ kanal- og forhandlerøkosystem i Norden. Annette kommer fra en stilling som Regional Partner Manager Nordics hos Keepit. Annette har tidligere beskæftiget sig med partnerudvikling og kanalstrategi i virksomheder som Citrix, VMware, Splunk og Zscaler. Nyt job

Annette Macsay Mostrup

IFS Danmark A/S

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job