Disse it-firmaer dominerer dansk ERP-marked - endnu

Det danske ERP-marked er meget nøje delt op mellem leverandørerne. Se her, hvilke leverandører der dominerer - endnu i hvert fald.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Læs også:

It-firma opnår vækst på 283 procent efter kæmpe-ordre

Ifølge seneste opgørelse fra IDC hiver ERP-leverandørerne 4.7 milliarder hjem årligt fra de danske kunder.

Og her er det særligt to leverandører, der har fat i den lange ende.

"Særligt SAP og Microsoft har helt styr på fordelingen af markedet," vurderer Anders Ebbesen, der er senioranalytiker i analysevirksomheden IDC Nordic.

Men det kan ændre sig. Mange danske virksomheder venter nemlig i øjeblikket på næste bølge ERP-teknologi, mener analytikeren.

Ifølge analytikeren benytter størstedelen af de danske virksomheder nemlig i dag ældre EPR-løsninger.

Tidligere på måneden beskrev Computerworld, hvordan netop IFS Danmark med kapringen af Mærsk Drilling opnåede kæmpe vækst i virksomhedens licensomsætning.

Sådan er fordelingen
Seneste analyse fra IDC viser, at SAP sidder på 15,4 procent af markedet, mens Microsoft med godt 10 procent af markedet må tage sig til takke med andenpladsen.

Her satser de store ERP-firmaer

Microsoft sidder stærkt på markedet, når det drejer sig om levering af produkter til mindre og mellemstore virksomheder.

Det giver Microsoft en andel af markedet på godt 10 procent, og virksomheden trækker 465 millioner kroner hjem.

Og det kan mærkes hos konkurrenterne.

"Vi forsøgte at gå i direkte konkurrence med Microsoft, der står i en ekstremt stærk position i Danmark," udtalte IFS' skandinaviske topchef, Glenn Arnesen, til Computerworld.

Ifølge senioranalytiker Anders Ebbesen skal Microsofts position ses i lyset af tidligere opkøb af blandt andet Navision.

"Gennem Navision nappede Microsoft en stor del af markedet, fordi Navision netop havde en stor andel af de små og mellemstore virksomheder. Og med nuværende Dynamics AX installationer sidder de solidt på markedet," siger han.

Men Microsoft skal måske ikke vide sig alt for sikker. Selvom SAP og nu altså IFS satser på de største, er SAP i gang med at kapre andele med produktet Business One.

"SAP går også efter de store traditionelle virksomheder, det er ligesom deres kernemarked. Men med SAP Business One bevæger de sig længere og længere ned i virksomheds størrelse.

Ifølge IDC's seneste opgørelse fra 2011, har SAP en markedsandel på godt 15,4 procent, og hiver herved 735 millioner kroner hjem til kassen.

Det store opgør er på vej

Som i mange andre af it-branchens afkroge, vil cloud-teknologi og mobility være en drivkraft fremadrettet.

"Virksomhederne venter på teknologiudviklingen, når deres nuværende systemer skal opgraderes eller udskiftes til et helt andet system, som kan løse nye udfordringer blandt andet inden for mobilitet," siger han og fortsætter:

"Mange ERP-systemer er af ældre data i virksomhederne, men markedet er også samtidig præget af holdningen 'if it ain't broke, don't fix it,' og afventer i stedet modne cloud- og mobility-løsninger.

Ifølge analytikeren står ERP-leverandørerne overfor et kundeopgør med den nuværende enterprise-pakke model.

"ERP vil i fremtiden blive noget virksomhederne tilkøber sig i moduler og dermed mindre portioner."

"Der vil ske et opgør med hele enterprise-systemet, hvor man vil spørge sig selv om, om vi skal fortsætte med at være kunde hos nuværende leverandør, eller skal virksomheden skal skifte," siger Anders Ebbesen.

"Det kan blive en bølge, der blot bliver et lille skvulp, eller en decideret tsunami. Jeg tror personligt på det første. Ændringer af ERP-løsninger foregår typisk på direktions- eller bestyrelsesniveau og forceres ikke af CIO'er," siger han.

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Mohamed El Haddaoui, er pr. 7. april 2026 ansat hos Dafolo A/S som IT-systemudvikler. Han skal især beskæftige sig med udviklingsopgaver relateret til Brugerklubben SBSYS. Han er nyuddannet datamatiker og har erfaring med udvikling af REST API'er og integreret databaser. Nyt job

    Mohamed El Haddaoui

    Dafolo A/S

    Den danske eID-virksomhed Idura har pr. 1. april 2026 ansat Kari Lehtimäki som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med at styrke kendskabet til Iduras løsninger i Finland samt fremme samarbejdet med økosystemet omkring det finske Trust Network. Han kommer fra en stilling som Salgschef hos Telia Finland. Han er uddannet uddannet civilingeniør (M.Sc. Tech.) og medbringer ledelse, markedsindsigt og praktisk erfaring. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling inden for Telias trust services-forretning. Nyt job

    Kari Lehtimäki

    Den danske eID-virksomhed Idura

    Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Jouni Salo som Account Manager for Sverige. Han skal især beskæftige sig med med at styrke Renewtechs nordiske tilstedeværelse med fokus primært på det svenske marked. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos GoGift. Han har tidligere beskæftiget sig med udvikling af salgsaktiviter og kunderelationer på tværs af flere markeder. Nyt job

    Jouni Salo

    Renewtech ApS

    Netip A/S har pr. 1. marts 2026 ansat Maria Lyng Refslund som Marketing Project Manager ved netIP Herning. Hun kommer fra en stilling som Marketing Project Manager hos itm8. Nyt job