Onsdagens aviser om it

Ballade hos Xerox blusser op. Siemens blæser til dansk kamp mod Ericsson. Fladskærme sikrer Philips overskud. Spekulation om gigantisk opkøb fra Vodafone.

Ballade hos Xerox blusser op

Uroen omkring Xerox og selskabets forhandlere i Danmark fortsætter. For kort tid siden mistede Xerox en af sine største jyske forhandlere, Partner Midtjylland. Nu truer en række retssager mellem utilfredse kunder, Xerox-forhandlere og deres leasing-selskaber. Ifølge ny Xerox-direktør i Danmark, Morten Felding, opsagde Partner Midtjylland selv aftalen. (Børsen)

Siemens blæser til dansk kamp mod Ericsson

Siemens blæser til angreb på Sonyericssons nuværende andenplads efter Nokia på det danske marked for mobiltelefoner. Ifølge marketingschef for Siemens Mobile i Danmark, Peter Kreilgaard, er våbnet større fokus på mobilbutikkerne med uddannelse af sælgerne og flere distriktschefer, der skal øge salget. (Morgenavisen Jylland-Posten)

Fladskærme sikrer Philips overskud

Satsning på fladskærme hjalp den hollandske elektronikkoncern Philips med at vende røde tal til sorte i 2003. Samtidig gav et opsving på markedet for chips til mobiltelefoner og omfattende nedskæringer i koncernen et skub til resultatet, der blev et nettooverskud på over fem milliarder kroner. Philips har gennem en periode skilt sig af med en femtedel af de ansatte og lukket eller flyttet fabrikker til blandt andet Kina. I 2002 lød tabet på 24 milliarder kroner. (Børsen)

Spekulation om gigantisk opkøb fra Vodafone

Britiske Vodafone ønsker ifølge kilder tæt på selskabet at købe USA's største teleselskab, Verizon Communications. Målet med et køb er at opnå kontrol med mobiltelefondelen Verizon Wireless, som Vodafone i forvejen ejer 45 procent af. Det britiske selskab vil også gerne have fingre i AT&T Wireless, som er til salg. Men et bud på AT&T vil betyde salg af Vodafones øvrige amerikanske mobilaktiviteter, men det er en mulighed at købe hele Verizon og så sælge alt andet end mobildelen videre. (Børsen)

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

    Sascha Trebbien Klinggaard

    Norriq Danmark A/S

    Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

    Casper Voldstedlund

    Systematic A/S

    Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

    Johnny Krogsboll

    Arctic Wolf Networks