TDC bremser udbredelsen af billig bredbåndstelefoni ved at tvinge de fleste kunder til at betale for en fast telefonlinje, når de køber et ADSL-abonnement.
- Dobbeltbetalingen betyder nemlig, at besparelsen, som bredbåndskunden ville kunne opnå ved at skippe fastnet-abonnementet og i stedet satse på mobil- og internettelefoni, forsvinder som dug for solen, siger Torben Rune, administrerende direktør for telekonsulentfirmaet Netplan.
I dag har 473.000 danskere ifølge de seneste tal fra IT- og Telestyrelsen en ADSL-forbindelse. Af dem er hele 87 procent i praksis tvunget til både at betale ADSL- og fastnetabonnement.
- Dermed forsvinder en helt central fidus ved internettelefonien: nemlig at du i princippet kun skal betale bredbåndsabonnementet og derefter ringe gratis over nettet, siger Torben Rune.
Ifølge TDC-direktør Lars Torpe Christoffersen, der står i spidsen for teleselskabets internet- og fastnetforretning, bremser teleselskabet på ingen måde for bredbåndstelefonien.
- Det er korrekt, at langt de fleste ADSL-kunder herhjemme også skal betale fastnet-abonnement, men bredbåndstelefonien udvikler sig i det rigtige tempo, siger han.
Lars Torpe Christoffersen mener, at der endnu mangler nødvendig teknik og regler, før telefoni over nettet til almindelige mennesker bliver en seriøs udfordrer til fastnet- og mobiltelefoni.
TDC beskytter forretningen
Ifølge Torben Rune findes der ingen tekniske begrundelser for, at ADSL skal føres ind i husholdningen på den samme linje som fastnet-telefonen. De kunne lige så vel skilles ad, så forbrugeren ikke var tvunget til at have fastnettelefon og dermed to abonnementer hos TDC.
- Det her handler ikke om teknik, men om at beskytte en forretningsmodel. TDC tjener jo mange penge på fastnetabonnementer, og derfor vil det lade deres gamle vinderhest løbe de sidste penge ind, før den får lov at gå på pension, siger han.
TDC tjente i 2002 omkring 750 millioner kroner alene på fastnetabonnementer. Hertil kommer minutafgifter, så der er tale om fremtidige milliardtab for teleselskabet.
Torben Rune vurderer, at TDC har omkring fem år tilbage til at presse de sidste milliarder ud af fastnettelefonien.
- Til den tid foregår så godt som al telefoni enten på mobilen eller over nettet. Vi ser i dag, at erhvervslivet er i fuld gang med at skifte til IP-telefoni, og der kommer også gang i privatmarkedet, lige så snart, der kommer flere operatører på banen, som satser på bredbåndstelefonien, siger teleanalytikeren.
Lars Torpe Christoffersen mener, at der går meget mere end fem år, før alle danskerne ringer til hinanden over nettet og mobilen.
- Først skal vi have styr på teknikken, reglerne og forretningsmodellerne. Derefter skal kunderne oplæres og det tager lang tid, viser alle erfaringer, siger han.
TDC har tidligere meldt ud, at det vil satse på telefoni over internettet i fremtiden. Men i første omgang er det ikke privatkunderne, der skal satses på, men erhvervslivet, hvor der, ifølge direktøren, er stor efterspørgsel efter internettelefoni.
Zyxel satser på bredbåndstelefoni
Det bekræftes blandt andet hos den taiwanske producent af telekommunikationsudstyr Zyxel, hvor salgsdirektør Christoffer Gislinge oplyser, at efterspørgslen efter udstyr til internettelefoni er eksploderet.
Det har nu fået Zyxel til at sende deres første bredbåndstelefon på markedet.
- Det er primært de mange bredbåndsforbindelser, der driver udviklingen. Mange virksomheder har ledig kapacitet på ledningerne, som eksempelvis kan udnyttes til at etablere gratis telefoni mellem arbejdspladsen og hjemmekontoret, siger han.
Ifølge direktøren reducerede Zyxel i Danmark telefonregningen med 35 procent, da det skiftede gammeldags fastnettelefoner ud med telefoni over nettet.
- Vi har kontorer i hele Skandinavien, og vi er jævnligt er i kontakt med hovedkvarteret i Taiwan, så det er absolut en besparelse, der kan mærkes, siger han.
Han vurderer også, at bredbåndstelefonien kan sprede sig til private hjem meget hurtigt.
- Teknologien og priserne på udstyret er efterhånden ved at være så lave, at det kan tage af når som helst. Det største problem er, at der er så få operatører på banen, som kan tilbyde de tjenester og muligheder, kunderne er vant til med traditionel telefoni, siger Christoffer Gislinge.
Det er Torben Rune enig i.
- Derudover mangler IT- og Telestyrelsen at tage stilling til, hvordan bredbåndstelefoni-operatører skal agere i markedet. Myndighederne er i gang i England, men herhjemme sker der ikke rigtig noget. Det betyder, at der er stor usikkerhed om, hvilke love og regler, man skal overholde, siger teleanalytikeren.
