Stiftere sløve til it-indkøb på Gatetrade

Mærsk Data, Post Danmark, TDC og Danske Bank, som stiftede handelsportalen Gatetrade, begynder først nu at flytte egne it-indkøb til portalen. Problemer med integration til portalen betyder, at den efter tre år stadig hovedsageligt bruges til at købe forbrugsvarer som toiletpapir.

Portalen Gatetrade er endnu langt fra de højder, e-handlen blev spået, da portalen blev skudt i luften for tre år siden.

Også stifterne, Mærsk Data, Post Danmark, Danske bank og TDC, har været tilbageholdende og hidtil begrænset sine indkøb på portalen til forbrugsvarer som toiletpapir og kaffefiltre.

Først nu begynder stifterne så småt at vende sig mod Gatetrade, når de skal købe it-udstyr, som hidtil har ligget meget lav på handelslisterne på portalen. Det skriver avisen Computer Reseller News.

Den lave andel it-indkøb skyldes en række faktorer. Ifølge it-forhandlere er der ingen fortjeneste på at sælge via Gatetrade, og ifølge kunderne er der for få leverandører af it på portalen.

Samtidig peger andre på, at den virtuelle handel med it lader vente på sig, fordi integration mellem forskellige virksomheders systemer har været meget mere krævende og omkostningstung end ventet.

Forpligtigede sig til køb

De fire stiftende selskaber har holdt sig tilbage, selv om e oprindeligt forpligtigede sig til at lægge deres egne indkøb på portalen.

Danske Bank holder stadig igen med it-indkøbene og vil ikke sige mere, end at banken har planer om at købe it via portalen. Ifølge afdelingsdirektør Claus Rasmussen er årsagen, at det er svært at konfigurere it-udstyr på Gatetrade, skriver Computer Reseller News.

Post Danmark lancerer nu et pilot-projekt, som skal blive starten på selskabets it-handel på portalen, og målet er, at 80 procent af alle typer indkøb skal foregå via Gatetrade.

TDC flyttede formelt sine it-indkøb over på portalen i oktober sidste år og ser ifølge Computer Reseller News nu tegn på, at indkøbene er mulige, fordi flere it-leverandører er ved at være klar med integration til Gatetrade-systemet.

Den fjerde og sidste stifter, Mærsk Data, starter sine it-indkøb på Gatetrade til påske, når et integrationsprojekt med Topnordic bliver skudt i gang.

Gatetrade inkasserede i 2002 et tab på 31 millioner kroner. I efteråret 2003 skød de fire stiftere 160 millioner kroner i projektet, og yderligere 40 millioner tilføres ved forudbetalinger fra kunderne.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Peer Leerbæk som Key Account Manager ved netIP's kontor i Herlev. Han kommer fra en stilling som IT-Sikkerhedsrådgiver hos SeeSafe IT. Han har tidligere beskæftiget sig med kunderådgivning og account management bla. som KAM hos Comit gennem godt 4 år. Nyt job

    Peer Leerbæk

    Netip A/S

    Netip A/S har pr. 1. juli 2026 ansat Jacob Holm Jensen som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som IT Supporter hos Revisionsselskabet RSM. Han er uddannet Datatekniker hos netIP - Jacob vender dermed hjem igen. Nyt job

    Jacob Holm Jensen

    Netip A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Vlad-Andrei Fagarasan som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med moderne dataplatforme og arkitekturer hvilket er med til at sikre at vi fortsat tilbyder vores kunder skræddersyede løsninger. Han har tidligere beskæftiget sig med BI- og dataprojekter i både privat og offentlig regi. Nyt job

    Vlad-Andrei Fagarasan

    Norriq Danmark A/S

    Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

    Victor Dohlmann

    Arctic Wolfs Network