Rådet for Digital Sikkerhed melder helt klart ud, hvordan retsordførerne på Christiansborg bør behandle den kommende revision af logningsbekendtgørelsen.
"Der er ingen gyldig grund til at fortsætte sessionslogningen, der udgør 90 procent af de data, som danske teleskaber ifølge logningsbekendtgørelsen skal registrere." skriver Rådet for Digital Sikkerhed i en pressemeddelelse.
Udmeldingen kommer oven på et svar fra Justitsministeriet til Folketingets Retsudvalg, der bekræfter, at sessionslogning ikke indeholder geografiske data.
Geografisk placering bundet til data fra sessionslogning har ellers været et argument for at opretholde sessionslogning af danskernes færden på internettet.
Folketingets retsordfører tager i disse dage stilling til, hvorvidt en planlagt revision af logningsbekendtgørelsen endnu en gang skal udskydes.
Rådet for Digital Sikkerhed er oprettet som en uafhængig privat forening, hvor store dele af den danske it-branche er skrevet op som medlemmer.
Argumentet, der blev væk
Rådet for Digital Sikkerhed undrer sig over, hvorfor danske borgerer stadig skal overvåges gennem sessionslogning, når et af hovedargumenterne ikke længere er til stede.
Er den manglende geografiske data i sessionslogningen det springende punkt for jer, når det handler om at sige ja eller nej tak til sessionslogning?
"Nej det går mere på, at det er geografisk indsamlet data, der tidligere er blevet brugt for augmentet for at bevare sessionslogningen. Og her kan man sige, at hvis de geografiske data ikke er indeholdt, hvilken efterforskningsmæssig interesse er der så tilbage i sessionslogningen," siger Birgitte Kofod Olsen, der er formand i Rådet for Digital Sikkerhed og fortsætter:
"I det øjeblik, at der er en efterforskningsmæssig begrundelse for at bevare sessionslogning, så må man jo forholde sig til det. Nu mangler der simpelthen et argument,"
Formand: Overvågning er udemokratisk
I skriver i pressemeddelelsen, at der skal være et rimeligt forhold mellem den digitale overvågning som alle danskere udsættes for, i forhold til terrorbekæmpelse, men hvad er et rimeligt forhold for jer?
"Det handler om at følge den standard, der stammer fra menneskerettighederne. Det er udgangspunktet, at vi som borgere slet ikke skal tåle at blive overvåget." forklarer Birgitte Kofod Olsen.
Formanden mener dog alligevel, at overvågning kan retfærdiggøres i visse tilfælde.
"I et demokratisk samfund skal man ikke overvåges, men der kan være en samfundsmæssig interesse i at gøre det for at kunne efterforske kriminalitet. Og selv i det tilfælde, skal der være en rigtig god grund til at overvåge borgerne," siger Birgitte Kofod Olsen.
Overvågningen bør stoppes
Selvom regeringen og Rigspolitiet flere gange har udtalt, at sessionslogningen er et vigtigt redskab, så mener Rådet for Digital Sikkerhed, at overvågningen er helt ude af proportioner.
Er det ikke meget rimeligt at sessionslogningen bevares, hvis det nu kan føre til opklaring af eksempelvis terrorsager?
"Ikke hvis man bare tror, at det kan føre til opklaring, der skal være en rigtig god grund, og man bør kunne fremvise dokumentation for at det har stor betydning for efterforskningen." siger Birgitte Kofod Olsen.
Formanden mener samtidig, at almen retspraksis sættes ud af spil, når borgerne overvåges uden at være mistænkt i en konkret sag.
"Retsplejeloven giver politiet rigtig gode muligheder for at overvåge personer, der i en konkret sag er mistænkt for kriminel aktivitet. Begrundelsen for sessionslogningen er, at vi formoder, at borgernes trafikdata kan blive interessante engang, når der skal efterforskes en terrorsag." siger hun og afslutter:
"Sessionslogningen af alle borgere er derfor ikke nødvendig, og heller ikke acceptabel i et demokratisk samfund."
Læs også:
Trine Bramsen: Her er forklaringen på lognings-balladen
Nu skal omstridt logningslov ses efter i sømmene
Live-data: Så massivt overvåges danskerne netop nu
