Borgerne i et stort og tyndt befolket område af Midt- og Vestjylland kan i løbet af de næste syv år se frem til at blive kunder på Danmarks største superbredbåndsnetværk.
12 elselskaber i området, der strækker sig fra Grindsted i syd til Thisted i nord - en strækning på 164 kilometer - går sammen om et bredbåndsselskab, der skall sørge for, at alle kunder kan betjene sig af en internetforbindelse baseret på lynhurtige, optiske fiberkabler.
1,5 milliarder kroner
Netværket kommer til at koste 1,5 milliarder kroner, viser de foreløbige tal fra den arbejdsgruppe, som elselskaberne har nedsat.
Den samlede pris på 10.000 kroner per husstand er relativt billigt for at etablere et spritnyt netværk, og Kaj Hansen, direktør for Ikast Værkerne og formand for elselskabernes arbejdsgruppe, forklarer den lave pris med, at en del af elselskaberne i forvejen har lagt optiske fibre ned langs nogle af deres elkabler.
Elselskaberne forventer at kunne klare sig med et lille indskud i et fælles selskab.
Resten af pengene vil de låne i banken, og trods kollapset for de teleselskaber, som har investeret milliardbeløb i nye fibernetværk, venter Kaj Hansen ikke, at det bliver et problem.
Dannes til maj
Han venter at danne det fælles bredbåndsselskab til maj.
Tre år senere skal 109.000 husstande - primært i byer med flere end 1.000 husstande i området - være dækket, og elselskaberne regner med, at halvdelen af dem også vil vælge at blive kunder på det nye superbredbåndsnetværk.
Det særlige ved det Midt- og Vestjyske fiberprojekt er, at det skal dække alle borgerne i området. Det inkluderer også gårdene langt ude på landet.
Normalt kan det ikke betale sig at grave nye kabler ud til dem, og Kaj Hansen er også åben for at benytte alternativer som eksempelvis trådløse bredbåndsforbindelser. Desuden kommer det til at tage syv år, inden alle 150.000 husstande kan få en superbredbåndsforbindelse.
Arbejdsgruppen holdt mandag i denne uge et orienteringsmøde for bestyrelserne i de 12 elselskaber, hvor der ifølge Kaj Hansen var stor opbakning til projektet. På den baggrund finder han det "særdeles sandsynligt", at superbredbåndsnetværket bliver til noget.
Ud over en lynhurtig internetforbindelse skal kunderne også tilbydes telefoni, kabel-tv og senere video-on-demand. Kaj Hansen forklarer, at mange husstande ikke er tilsluttet kabel-tv-netværk, og at tv derfor bliver et væsentligt parameter.
Har besluttet sig for tjenester
De jyske elselskaber har derimod endnu ikke besluttet sig for, hvor mange af tjenesterne de selv vil levere.
De fleste andre elselskaber, som er i gang med at rulle fibernetværk ud, samarbejder med tele- og bredbåndsudbydere, som benytter deres netværk til at levere opkoblinger på. I den anden grøft står Nordvestsjællands Energiforsyning (NVE), som har dannet sit eget bredbåndsselskab.
- Men vi er meget åbne over for samarbejder, fastslår Kaj Hansen.
Han finder det naturligt, at elselskaberne bevæger sig ind på bredbåndsmarkedet, fordi de har erfaring med at drive et netværk - og ikke mindst at styre gravearbejdet, når det skal etableres.
Skal Kaj Hansen nævne konkurrenter til bredbåndsnetværket, peger han på de teleselskaber, som i dag leverer telefoni og bredbånd og på antenneforeninger, som dog også kan blive samarbejdsparter.
- Kunderne vil kigge på den høje båndbredde, vi kan levere, men vi skal også være konkurrencedygtige på prisen, fastslår Ikast-direktøren.
Han vil dog ikke ud med, hvad elselskaberne har tænkt sig, at superbredbåndet skal koste.
De første kunder ventes koblet på nettet i løbet af et års tid, og videnskabsminister Helge Sander (V) er begejstret.
- Der er ingen tvivl om, at behovet for større båndbredde vil stige. Det glæder mig, at en række forsyningsselskaber på denne måde tager initiativ til at forsyne en stor del af Vestdanmark med bredbånd. Det bliver et vigtigt skridt på vejen hen imod vidensamfundet for både borgere og virksomheder, siger ministeren i en pressemeddelelse fra elselskaberne.
