Ny C5 skaber jubel blandt toppartnere

En stribe håndplukkede it-forhandlere har i næsten et år kendt til Microsofts planer om at udfase den nuværende udgave af økonomisystemet Dynamics C5. De mindre heldige står nu over for store udfordringer.

Artikel top billede

Nyheden om, at Microsoft udskifter hjertet i det oprindeligt danske økonomisystem Dynamics C5 får en nærmest overstrømmende modtagelse blandt de forhandlere, som er udset til at skulle gå forrest i transformationen af det populære økonomisystem.

Microsoft annoncerede tidligere i dag, at man fra næste måned frigiver en ny version af C5, som er bygget på en kerne af en anden dansk it-succes, Dynamics NAV - det oprindelige Navision.

I forhold til NAV er den nye C5 født uden en række af de funktionaliteter, som ligger i NAV. Men den NAV-motor, som fremover kommer til at snurre i maven på den nye C5, åbner til gengæld for, at C5-forhandlerne kan integrere deres løsninger med en række af Microsofts andre produkter indenfor cloud og anden business-software.

"De nuværende C5-kunder er et fantastisk interessant kundesegment"

Rent forretningsmæssigt er det allermest interessante måske, at forhandlerne i kraft af den fælles platform mellem C5 og NAV nu kan holde fast på kunder med vokseværk, som får behov for at skifte fra C5 til NAV.

"De nuværende C5-kunder er et fantastisk interessant kundesegment. Hvis kunderne vækster deres virksomhed, kan vi med den nye C5 følge dem over til egentlige NAV-løsninger, fordi C5 nu fundamentalt set kommer til at køre på samme teknologistak. Desuden får de adgang til en række online services, som er knyttet til NAV-platformen. Både vi og Microsoft mener, at det er den vej, kunderne skal," siger direktør Niels Elbek fra århusianske Elbek & Vejrup.

Ligesom flere andre C5-forhandlere har Elbek & Vejrup bidraget med råd og dåd undervejs i forløbet frem til dagens annoncering.

"Jeg synes, jeg har kunnet se det her i krystalkuglen de sidste fem år. Men det var først for et par år siden, at Microsoft selv blev klar over, at de skulle den vej med C5. Og de konkrete planer har vi kendt til det seneste års tid," siger han.

Men det bliver dyrt

Også hos C5-forhandleren IT-Effect i Silkeborg er der tilfredshed med Microsofts træk.

"Det er et ønske, vi længe har haft, og vi har da presset på for, at der kunne komme en afklaring. Det har længe været almindelig kendt, at C5-versionen på et eller andet tidspunkt ville løbe ud. Så er det godt, at der nu endelig er lagt en plan. Så vi hilser det velkommen," siger direktør i IT-Effect Kim Friis.

Hos landets pt. største C5-forhandler Inventio i Herlev ved København har man også kendt til Microsofts planer gennem et længere stykke tid.

Direktør Thomas Klavsen forventer, at mange af de større C5-kunder ret hurtigt vil konvertere til NAV. Men han peger samtidig på, at der ligger en stor opgave i at omskole konsulenter og teknikere fra C5- til NAV-platformen. Og så skal de eksisterende C5-kunder også passes.

"Teknologisk er det her landet helt rigtigt"

"Vi har i mange år råbt op om, at vi ønskede en nyere teknologi i C5. Så det er helt grundlæggende fornuftigt, men kræver naturligvis noget intern uddannelse. Det giver en masse arbejde. Men så har vi jo også rigtig mange kunder på den ældre version, som vi skal passe," siger Thomas Klavsen.

De tre forhandlere roser også Microsoft for at have lyttet til sine forhandlere undervejs i udviklingen af den nye version af C5.

"Microsoft har undervejs været meget lydhøre og søgt råd hos forhandlerne. Den endelige model for, hvilke funktionaliteter der kommer med i den nye C5 er naturligvis ikke blevet præcis, som jeg kunne ønske mig, men teknologisk er det her landet helt rigtigt, så kunderne får meget lettere ved at gå over til en full blown NAV, når de er vokset til en vis størrelse," siger direktør Niels Elbek.

Elbek & Vejrup ejer også en del af forhandlersamarbejdet C5 PartnerGruppen. Her har man alene det seneste halve år haft mellem 30 og 40 teknikere og konsulenter på skolebænken, så de står klar til at servicere kunderne på den nye platform.

IT-Effects Kim Friis erkender dog, at omstillingen er en stor udfordring for de mange mindre C5-forhandlere.

"Det er jo nye udviklingsværkstøjer og nye måder at tænke på. Bare det at gå fra at udvikle inde i en DOS-applikation til at man nu skal ud i et andet sprog og et rigtigt Microsoft-miljø. Alle dine udviklere og konsulenter skal omskoles. Det er dyrt. Og de konsulenter kan jo ikke fakturere, så længe de sidder og skal lære noget nyt. Så for de små forhandlere er man i den grad udfordret," siger Kim Friis.

Læs også:

Microsoft skrotter dansk it-klassiker

Forhandlere tror ikke længere på C5

25 år med Navision

Læses lige nu
    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Sikkerhed | Højbjerg, Aarhus

    Cyber Security Summit 2026 - Aarhus

    Lær om organisationers evne til at modstå, håndtere og komme videre efter alvorlige digitale hændelser, herunder ledelsesansvar, forretningskritiske afhængigheder og de valg, der afgør, om plan B holder, når systemer eller leverandører svigter.

    Digital transformation | Aarhus

    AI i det offentlige - Aarhus

    Hør hvordan offentlige AI-løsninger skaleres til stabil drift med reel effekt. Få erfaringer, arkitekturvalg og styringsgreb fra frontløbere. Lær at bygge fælles AI-infrastruktur med ansvarlighed, sikkerhed og compliance.

    Digital transformation | Køge

    Derfor skal du videre fra Dynamics AX – og sådan gør du

    Computerworld giver klar viden om vejen videre fra Dynamics AX. Du ser forskellen mellem AX og moderne cloud-ERP og får et konkret beslutningsgrundlag for næste skridt. Tilmeld dig og få styr på skiftet til Dynamics 365 FO eller BC.

    Se alle vores events inden for it

    Navnenyt fra it-Danmark

    Freja Egelund Grønnemose, junior automation developer hos WITRICS A/S, har pr. 16. juni 2026 fuldført uddannelsen diplomingeniør i softwareteknologi (B.Eng Software Technology) på Danmarks Tekniske Universitet - DTU. Færdiggjort uddannelse
    Trafikstyrelsen har pr. 1. maj 2026 ansat Nihad Hodzic som IT og Digitaliseringschef. Han skal især beskæftige sig med med IT-projekter og digital transformation, herunder især det strategiske løft af Trafikstyrelsens digitale niveau. Han kommer fra en stilling som Kontorchef hos Udviklings og Forenklingsstyrelsen. Han er uddannet i statskundskab og har en lederuddannelse fra MIT Sloan, samt en igangværende Master i IT-Ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med IT-udvikling og større projekter på momsområdet, hvor han har ledet et projekt- og udviklingskontor. Nyt job

    Nihad Hodzic

    Trafikstyrelsen

    Tinne Schjoldan Gyllich, Director, CX & Services (Customer Adoption) hos TDC Erhverv, er pr. 1. juni 2026 forfremmet til Senior Director, Head of Partnerships. Tinne skal fremover især beskæftige sig med at drive strategiske partnerskaber, styrke økosystemet og skabe vækst gennem partnerbaseret omsætning. Forfremmelse
    Alexander Hoffmann, SVP, Technology & IT hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Tech, IT & Security. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede den fortsatte udvikling af en mere integreret og software-drevet infrastrukturplatform. Forfremmelse

    Alexander Hoffmann

    GlobalConnect