Indisk gigant rykker massivt ind i København: Vil hapse danske udviklerjob

Den indiske kode-gigant Wipro, der har over 145.000 medarbejdere på lønningslisten, opruster aggressivt i kampen om det nordiske marked og vil etablere 100 arbejdspladser alene i Danmark.

Artikel top billede

Wipro's nordiske regionschef, Carl-Henrik Hallström. (Foto: Copyright © Mattias Ahlm, All Rights Reserved. Detta fält får inte ändras eller raderas enligt 6 kap enligt lag (1960:729) / Mattias Ahlm)

Indiske Wipro, der er specialister i outsourcing, melder nu, at virksomheden over tre år vil oprette 500 stillinger i Norden og over 100 stillinger i Danmark alene.

"Timingen er god nu. Markedet er perfekt for os, når vi ser på vores strategi, der går på, at vi vil være mere landespecifikke," siger Wipro's nyudnævnte nordiske regionschef Carl-Henrik Hallström til Computerworld.

Her vil virksomheden gå benhårdt efter at få produktions-, retail-, logistik-, telekommunikations- og finanssektoren til at sætte underskrifter på kontrakter, der vil sikre Wipro outsourcing og proces-optimeringsaftaler foran virksomhedens konkurrenter TATA og Capgemini.

Ifølge regionschefen er Wipro allerede i gang med at rekruttere personale til det danske kontor, og håbet er, at de første nye kunder er i hus inden jul.

Rekrutteringsprocessen er i gang

Wipro opretter kontorerne i Danmark, Sverige, Norge og Finland for at komme helt tæt på det nordiske og danske marked.

"Vi har brug for folk i hvert enkelt land, der helt enkelt kan sproget og kender markedet. Selvom vores model er forankret i en global leveringsmodel, har vi brug for kontorer i de enkelte lande," fortæller Carl-Henrik Hallström fra hovedkontoret i Bangalore, hvor i alt 45.000 medarbejdere har deres daglige gang.

Medarbejder-kompetencerne på det danske kontor kommer til at bestå af udviklings-, regnskabs- og HR-personale.

Her ønsker Wipro, at de første kunder skal landes inden jul.

"Vi er allerede gået i gang med at hyre folk med kendskab til forsynings-, retail- og logistik-branchen i København, og jeg håber, at vi kan sige goddag til vores første kunde i Danmark før jul," fortæller regionschefen og fortsætter:

"Det er lokale ressourcer, der skal kunne producere indtægt globalt. Vi har simpelthen brug for at være helt skarpe på dansk lovgivning, som eksempelvis lønudbetalinger og så videre."

Wipro kommer til at kæmpe mod TATA

Wipros indiske konkurrent TATA er allerede godt etableret i Danmark og har ifølge virksomheden selv 75 kunder i Norden, hvor omkring 600 konsulenter er tilknyttet TATA's københavnske kontor.

Og det er tilsyneladende samme model, som Wipro nu skeler kraftigt til.

Hvad kan I tilbyde danske virksomheder, som andre ikke kan?

"Vi kigger på tilstedeværelsen med vores kommende lokalekontorer. Det betyder, at vi kan opnå en meget større relation til kunderne, og så er det meget nemmere at vise kunderne, hvad vi kan, når vi er til stede i Danmark," siger Carl-Henrik Hallström, der peger direkte på TATA som en af de helt store konkurenter.

"TATA, som også har en global leveringsmodel, bliver nok vores største konkurrent, men også Capgemeni, Accenture. Alle virksomheder med globale leveringsmodeller, og som samtidig investerer i standardprocesoptimering og standarder vil være konkurrenter," vurderer han.

Wipro: Fremtiden handler om automatisering og processer
Når kontrakterne skal i hus, handler det om at få overbevist virksomhederne om, at deres processer kan standardiseres, optimeres og automatiseres.

"Outsourcing er selvfølgelig kernen i vores virksomhed," siger Carl-Henrik Hallström og afslutter:

"Vi har udviklet mange standardmodeller og platforme, som er ens for mange forskellige industrier i dag, og kunderne har brug for flere optimeringsservices. Her taler vi blandt andet om optimering af SAP, Oracle-systemer og Salesforce.com-løsninger."

Læs også:

Fagforbund: Derfor er 2.500 danske it-folk fyret

It-skift blev svimlende dyrt for TDC

Læses lige nu

    Event: Platform X 2026: Forretning, teknologi og transformation

    It-løsninger | København V

    Mød verdens stærkeste og mest effektive platforme der driver den digitale transformation samlet i København - og dyk ned i den nyeste teknologi.

    27 maj 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. marts 2026 ansat Maria Lyng Refslund som Marketing Project Manager ved netIP Herning. Hun kommer fra en stilling som Marketing Project Manager hos itm8. Nyt job
    Infosuite A/S har pr. 1. marts 2026 ansat Henrik Sandmann som Chief Operating Officer (COO). Han skal især beskæftige sig med drift, produktudvikling og skalering, herunder også procesforbedringer og udnyttelse af AI og nye teknologier. Han kommer fra en stilling som Program Director hos ADMG ApS. Han er uddannet cand. scient i datalogi og har derudover en MBA indenfor strategi, ledelse og forretningsudvikling. Nyt job

    Henrik Sandmann

    Infosuite A/S

    Thomas Nakai, Product Owner hos Carlsberg, har pr. 27. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Thomas Nakai

    Carlsberg

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Morten Kronborg som Consultant ERP. Han skal især beskæftige sig med hjælp og rådgivning af kundernes handels-forretningsprocesser indenfor salg og indkøb. Han kommer fra en stilling som Digital Forretningskonsulent hos Gasa Nord Grønt. Han er uddannet speditør og har bevæget sig ind i handelsvirksomheder hvor han endte med ansvar for ERP-løsninger. Han har tidligere beskæftiget sig med at være ansvarlig for implementering og drift af IT-projekter. Nyt job

    Morten Kronborg

    Norriq Danmark A/S