Telemedicin har i hele træskolængder været 20 år om at nå national udbredelse, og den trækken i langdrag kan ifølge direktøren for Digitaliseringsstyrelsen, Lars Frelle-Petersen, koges ned til to hoved-udfordringer:
Teknik og kultur.
"Teknisk skal vi undersøge, om løsningerne har mulighed for at skalere op, da det enkelte gode eksempel ude på et hospital ikke nødvendigvis kan rulles ud i national skala. Kulturelt har vi også en kæmpe udfordring på linje med teknikken," fortæller Lars Frelle-Petersen.
Telemedicin er ellers udset til at være et af de helt store dyr i åbenbaringen, når S-R-SF-regeringen sammen med KL og Danske Regioner omkring den 1. oktober løfter sløret for en fællesoffentlig strategi for digital velfærd (også kaldt digitaliseringsreformen) inden for undervisnings-, social- og sundhedsområderne.
Aha-oplevelser undervejs
I skrivende stund er blot ét telemedicinsk projekt i gang med at blive rullet ud til hele landet.
Det drejer sig om en telesår-løsning, der kort fortalt er hjemmesygeplejerskers fotograferinger af sår hos hjemmegående patienter, hvorefter billederne sendes til undersøgelse på hospitalet, så den enkelte patient slipper for at blive fragtet på hospitalet og hjem igen.
Det forventes, at alle landets hospitaler vil benytte løsningen i 2017.
Samtidig er der gang i to større forsøg i tre regioner (Midtjylland, Nordjylland og Hovedstaden), hvor i alt 3.500 diabetespatienter og folk med rygerlunger (KOL-patienter) undersøges via videoskærme og fjernmonitorering.
"Vi er stødt på mange aha-oplevelser undervejs, hvor de positive blandt andet har været, at patienterne er mere trygge ved at være hjemme, og de føler sig sikre, når de selv er med til at tage ansvar for deres egen sygdom," siger Lars Frelle-Petersen.
"På den negative side har vi generelt omkring telemedicin udfordringer med teknologi, som ikke virker, og at roller og ansvar har været vanskelige at udpege," fortsætter han og understreger, at teknologien og organisationen naturligvis skal være på plads, inden et projekt bliver rullet ud på landsplan.
Tekniske uheld
Lars Frelle-Petersen peger på tekniske udfordringer i flere ting lige fra svage båndbredder til ukendte devices, der bliver sluppet løs i de danske hjem.
"Problemer med hastigheder er ikke nær så stor en udfordring som at få selve teleløsningerne til at virke, og at borgerne i mange tilfælde får teknologi ind af døren, som de ikke kender. I forbindelse med den nye strategi for digital velfærd kigger vi derfor på, hvordan de kan benytte eksisterende teknologier som mobiltelefoner," forklarer Lars Frelle-Petersen.
Derfor tager it så lang tid på hospitalerne
På det organisatoriske plan er telemedicinsk udbredelse heller ikke bare at trykke på en knap, og så virker det hele.
"Vi taler om forandringsledelse, fordi medarbejderne skal lave andre ting, der skal være villighed til at benytte teknologien, bekæmpe myter og fordomme," lyder det fra Lars Frelle-Petersen.
Han har også hørt om modstand hos fagpersonale som læger og sygeplejersker, der sætter spørgsmålstegn ved, om telemedicin på distancen nu også er smartere end at have patienterne fysisk foran sig.
Sundheds-revolutionen er på vej
Hvis og når telemedicinen kommer på rette spor, forudsiger Lars Frelle-Petersen, at det vil være en af flere grundsten, der skal danne grundlaget for store forandringer i sundhedsvæsenet, som vi kender det i dag.
"Vi har måske tidligere været lidt for optimistiske i forhold til eksempelvis EPJ (elektroniske patientjournaler, red.), men med en masse digitale værktøjer i hånden som eksempelvis opsamling og genbrug af patientdata er der ingen tvivl om, at sundhedsvæsenet i de næste 10 til 20 år skal gennemgå en digital revolution," siger han.
En af udfordringerne med denne såkaldte revolution bliver at udpege de rigtige standarder, så systemerne kan udveksle data på kryds og tværs af kommunale og regionale skel.
"Vi skal også se på mulighederne for at investere i fælles infrastrukturer, når digitaliseringen bliver mere udbredt på sygehusene," siger Lars Frelle-Petersen.
Han forklarer den langsommelige it-udrulning i sundhedssektoren - sammenlignet med andre områder som eksempelvis skattebetalingen - med, at der er mere på spil på hospitalerne.
"Der er ekstremt mange komplekse problemstillinger på et hospital, og så handler det ikke 'bare' om penge, men det er liv og død, der er på spil."
