Bærbar har 33 timers batteritid og James Bond-knap (til hardwaren)

Nye business-bærbare fra HP i et slankt og let design skal vinde hjerter hos både brugere og it-afdelinger. Samtidig lover topmodellen op til 33 timers drift på en opladning.

Artikel top billede

Barcelona: De smiler stolt, HP-cheferne som står på scenen foran de knap 150 pressefolk fra hele verden til HP's efterårs-lancering i Barcelona.

Og smilene bliver endnu større, da de hiver nye professionelle bærbare, tablets og print-produkter frem.

"The new style of IT" er årets slogan, og det gentages igen og igen af de skiftende HP-folk, som tripper rundt på den lille scene, mens de roser produkterne.

Den nye stil slår først og fremmest igennem i topmodellerne i 800-serien. For HP har droppet dvd-drevet og gjort maskinerne 40 procent tyndere og 28 procent lettere - kort sagt transformeret den traditionelle firma-bærbare til en ultrabook.

En ultrabook som, med et ekstra batteri monteret på undersiden, kan køre i op til 33 timer på en opladning.

Da jeg senere taler med HP's europæiske chef for professionelle pc'ere, hollænderen Gerhard var der Gijp, er han dog hurtig til at understrege, at selv om den nye 800-serie nu i højere grad ligner de slanke forbruger-bærbare, så er en professionel bærbar en noget anden konstruktion.

"Forskellen mellem vores professionelle bærbare og dem til privatmarkedet ligger i mængden af test, vi udfører på produktet for at sikre maksimal holdbarhed. Samtidig skal der fortsat være VGA, dock-mulighed, Ethernet-port og en mat skærm på en professionel bærbar pc," siger Gerhard var der Gijp.

Let design og blød overflade

Tilbage på scenen lægger HP vægt på, at selv om de prøver at imødekomme ønskerne om at lave professionelle bærbare lige så tynde og lette som forbruger-produkterne, så havde de it-afdelingen i tankerne, da de designede både den nye 800- og 600-serie.

Først og fremmest kan hele bunden, med et tryk på en enkelt knap, åbnes op. Det giver umiddelbart adgang til harddisk/ssd, ram-pladserne, Wi-Fi-kortet samt batteriet.

En funktion som HP-folkene er svært begejstrede for, men som nok vil give en del hævede øjenbryn i it-afdelinger over den lette adgang til indmaden.

Under alle omstændigheder vil indpakningen nok vække større begejstring end indersiden. For HP's 800-serie er konstrueret af magnesium og har samtidig en blød læderlignende-overflade på skærmlåget.

Ifølge HP består overfladen af i alt fire lag, som tilsammen giver den bløde og næsen ridsefrie (vi prøvede ihærdigt med en negl) overflade. Lignende overflader har vi tidligere set på Googles Nexus 7 tablet.

Som altid med professionelle produkter kan modellerne konfigureres. 800-serien leveres dog kun med Intel-processorer, men de billigere 600- og 400-serie også leveres med processorer fra AMD.

Modellerne leveres i skærmstørrelser på 12,5", 14" og 15,6".

Tidligere års erfaring har i øvrigt lært HP, at de dyrere full HD skærme især bestilles i Norden, mens det sydlige Europa holder sig til de billigere skærme.

Og hvad med touch, spørger jeg bærbar-bossen Gerwald van der Gijp efter præsentationen?

"Folk har vænnet sig til touch ved at bruge de mange tablets, som er solgt de seneste par år. Så jeg forventer, at et sted mellem 30 og 40 procent af Elitebook 800-serien vil blive leveret med touch-screen om et år," siger Gerwald van der Gijp.

Spectre X2, business bærbar i to dele
Er touch i øvrigt ikke nok til at dulme tablet-abstinenserne på arbejdet, så benyttede HP også lejligheden til at lancere deres Spectre X2 - en såkaldt hybrid-computer hvor skærmen kan tages af og benyttes som en tablet.

Vi havde et par minutter med Spectre X2 efter præsentationerne, og det første indtryk er positivt - og især den lave vægt på den aftagelige skærm/tablet var en god overraskelse.

Helt ligesom vores gode oplevelse med HP's Envy X2, som også kan deles i to, men som benytter den langsommere Atom-processor.

Prisen på produktet kendes dog ikke endnu, men siden forskellige HP-repræsentanter nævnte den som en "chef-pc", gætter vi på, at den ikke bliver billig.

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Cognizant

    Agentic AI kræver mere end teknologi

    De fleste virksomheder har efterhånden bevist, at AI virker. Pilotprojekter leverer resultater. Medarbejdere bruger generative AI-værktøjer. Nye use cases dukker op på tværs af organisationen.

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Teknologirådgiver inden for AI-området til Teknologiafdelingen

    Københavnsområdet

    Kræftens Bekæmpelse

    IT-driftsleder

    Københavnsområdet

    Riskpoint A/S (Riskpoint Solutions Limited)

    Senior Developer

    Københavnsområdet

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

    Allan Kimmer Jensen

    Norriq Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

    Andreas Dyngberg Pedersen

    Norriq Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

    Emil Kristoffersen

    Netip A/S