E-handelskonsulenter i medvind hyrer folk

Netcompany har fået sit egentlige gennembrud efter års vækst, mener direktøren, som nu udvider staben med 25 procent. Helt grønne og teknisk stærke it-specialister står højt på Netcompanys ønskeseddel.

Der skal løbes stærkt, hvis man vil ansættes i it-konsulenthuset Netcompany, som lige nu søger en flok gerne grønne, men teknisk stærke, it-specialister.

Men benarbejdet betaler sig, for Netcompany stod for de tekniske løsninger bag både sidste års første og dette års andenpladsvinder af E-handelsprisen - nemlig Novozymes business-to-business e-handelsløsning og tøjbutikken Bonaparte.

- Vi har travlt, for selv om det er gået godt for os fra begyndelsen, har det sidste halve år virkeligt givet os et gennembrud, konstaterer direktør Carsten Gomard.

Strengt fokus
Han tilskriver selskabets succes et fokus på teknologier som Microsofts .Net og J2EE, og at Netcompany bygger oven på eksisterende forretningssystemer.

Netcompany har netop afleveret sit årsregnskab for 2003 og hentede en omsætning på 30,8 millioner kroner. Overskuddet blev på 5,1 millioner kroner før skat. Omsætningen steg dermed en lille million kroner, men overskuddet blev mere end fordoblet.

Med en netop indledt hyringsrunde skal selskabet, som blev grundlagt for knap fem år siden, øge arbejdsstyrken med 25 procent for at følge med efterspørgslen på konsulent-ydelser. Efter at have skrevet under på alle ansættelseskontrakter regner Carsten Gomard med at have omkring 53 folk i sit brød.

De nye medarbejdere må gerne være nyuddannede, hvis de er blandt de bedste i deres årgang, fastslår Carsten Gomard.

Og så skal de være arbejdsivrige, fornemmer man klart på direktøren, som fastslår, at selskabets fokus er på at aflevere til tiden, prisen og over forventningerne hver eneste gang.

- Vi er meget kritiske, og ansætter kun dem med lange uddannelser og de bedste karakterer - det er et godt råmateriale. Så længe de er teknisk dygtige, er det ikke afgørende, om de har både .Net og J2EE-erfaring i forvejen, siger han.

Annonce

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Teknisk Projektleder til Forsvarets data- og AI-projekter

Københavnsområdet

Annonceindlæg fra Salesforce

Det vigtigste AI-spørgsmål handler ikke om valg af model

Det er mindst lige så afgørende at optimere overblik, kontekst og datakontrol som at beslutte, hvilken AI-model man skal satse på.

Navnenyt fra it-Danmark

Vektus A/S har pr. 22. oktober 2026 ansat Jim Neble som Consultant Manager. Han skal især beskæftige sig med konsulentchefopgaven i Jylland. Han kommer fra en stilling som ERP Manager hos Kvik. Han er uddannet indenfor økonomi og Business Andministration samt Cand.merc. i strategi, organisation og ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med Konsulentopgaver indenfor Business Central i partnerkanalen. Nyt job

Jim Neble

Vektus A/S

Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

Jan Julin

Genetec

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job