Dansk virksomhed med international succes: Derfor ansætter vi folk med en særlig stil

Firmaet bag blockbuster-spillet Limbo ansætter kun folk, der lever op til helt specielle krav.

Artikel top billede

Playdeads store spilsucces Limbo handler om en navneløs dreng, der jagter rundt i en eventyr-agtig verden for at finde sin søster.

I 2010 brød det danske spil Limbo gennem lydmuren.

Spillet var ikke blot populært blandt spillerne, der hentede det i mere end tre millioner eksemplarer.

Det var også populært hos spilanmelderne, der elskede spillets enkle, men dystre og stemningsfulde univers.

I disse dage sidder de ansatte i virksomheden bag succesen, Playdead, i det indre København og arbejder på efterfølgeren til Limbo.

Udenfor løber Pilestræde, der altid summer af dagligdags-liv fra butikker og cafeer. Men indenfor fordyber de ansatte sig i en helt anden og mere fjern verden. En eventyrverden, der endnu er hemmelig for alle os andre.

Ingen Limbo II

Det nye spil bliver ikke en Limbo II, men et helt nyt spil, der dog bygger på de samme principper, som gjorde Limbo til et hit.

Dino Patti, der er administrerende direktør for Playdead, stiftede i 2006 virksomheden sammen med Arnt Jensen, og de udvikler spil efter en særlig filosofi.

"Vi mener, at et spil skal være en oplevelse, og at det skal foregå i et følesestærkt univers, der drager spilleren. Man skal føle, at der bagved gemmer sig en kunster som Arnt Jensen, der har lagt og liv og sjæl i det. Derudover mener vi også, at et spil skal være innovativt," siger han.

For mange skamløse kopier

Ifølge Dino Patti er alt for mange moderne spil i bedste fald kraftigt inspireret af andre spil, og i værst fald er der tale om skamløse kopier.

Og selvom Dino Patti ikke er meget for at røbe detaljer om det kommende spil, så tør han godt slå fast, at det ikke er fra Playdead, at vi ser den næste Flappy Birds-klon eller Angry Birds-kopi.

"Men selv et spil som Angry Birds er inspireret af tidligere spil. Og Arnt, der er firmaets kreative kraft, har et klart princip om, at vores spil skal være innovative. Er det set før, så gider han ikke bruge tid på det," siger Dino Patti.

Type-caster folk

Spillet Limbo bygger eksempelvis på en spil-ide, som tog form i  den design-uddannede Arnt Jensen hoved helt tilbage i 2004.

I dag - 10 år senere - er der 26 ansatte i Playdead.

Men det kan være en udfordring, at finde folk, der matcher virksomhedens filosofi og høje ambitionsniveau.  

"De folk vi ansætter, er i høj grad type-castet. Det er meget, meget unikke folk, som er svære for os at udskifte," siger Dino Patti.

Han har dog svært ved at sætte ord på, hvad det præcis kræver, hvis man ønsker at få et job hos Playdead.

Men ifølge Dino Patti handler det i bund og grund om, at folk skal være dygtig til deres ting samt passe ind i firmaet. Og hvis virksomheden skal ansætte en grafiker, så det er vigtigt at vedkommende har et særligt udtryk. 

"Det er vigtigt, at det grafiske udtryk matcher vores stil. Selv om du er dygtig, så er det svært for os at bruge dig, hvis dit udtryk er for generelt og for generisk," siger han.

Skal have eventyr-stil

Limbo handler om en navneløs dreng, der jager gennem dystre skove og forfaldne byer for at finde sin forsvundne søster.

Den mystiske og gådefulde eventyrstemning, der gennemsyrer
Playdeads spil betyder også, at hvis virksomheden eksempelvis skal ansætte en animator, så skal vedkommende have en helt speciel stil. 


I trailerne for spillet Limbo får vi en smagsprøve på Playdeads spil-univers.

Da Playdead ansatte sin nuværende animator gik selskabet efter at ansætte en, der havde en stil, der ikke var alt for realistisk, men matchede den eventyragtige stemning, der hersker i virksomhedens spil-univers, fortæller Dino Patti. 

Han forklarer, at Playdead derfor heller ikke nødvendigvis rekrutterer fra spilbranchen. Eksempelvis har animatorer fra tegnefilmsverdenen også interesse for virksomheden.

Denne basale evne skal du have

Men derudover lægger Playdead også vægt på, at de folk, som de ansætter har en god dømmekraft. 

"De skal ganske enkelt have en fornemmelse for, hvad der er godt, og hvad der er skidt," siger han

Men hvordan kan man til en jobsamtale gennemskue om folk lever op til den slags uhåndgribelige krav?

Ifølge Dino Patti kræver det, at du også som arbejdsgiver kan genkende kvalitet og talent, når du ser det.

Han erkender dog, at det altid er svært at vurdere om folk passer ind i virksomheden på baggrund af blot et par jobsamtaler. Ofte kræver det, at du ser folk arbejde og følger deres samarbejde med kollegerne. 

Derfor ser Dino Patti gerne, at jobkandidater har mulighed for at arbejde virksomheden i en prøveperiode, før de fastansættes. 

"Den bedste måde at vurdere folk på er at arbejde sammen med dem. Hvis folk har mulighed for det, så hyrer vi dem ind i en prøveperiode for at finde ud af, hvordan de reagerer i et produktionsmiljø," siger han.  

Overvejede at flytte til Silicon Valley

Det kan være svært at rekruttere de rette medarbejdere i København.

Derfor undersøgte Playdead tilbage i 2010 da Limbo kom ud, muligheden for at rykke virksomheden til San Francisco, hvor der er et større spilmiljø, bedre tilgang til kapital og ikke mindst et større udbud af højtkvalificeret arbejdskraft. 

Men ifølge Dino Patti valgte Playdead at blive i København - blandt andet på grund af de amerikanske regler om arbejdstilladelser.

Reglerne kan gøre det besværligt at flytte en hel virksomhed med mange ansatte, og reglerne stiller desuden krav om, at virksomheden skal ansætte et vist antal amerikanske statsborgere. 

Indtil videre bliver Playdead derfor i København, hvor virksomheden dog også har haft held med at tiltrække udenlandsk arbejdskraft, og blandt andet har et par canadiske medarbejdere.

Læs også: 
App-producent: Sådan scorede vi kassen til vildt hardwareprojekt

Frygter du at få sparket? Gå efter disse it-job

Ny jobtitel vinder frem: Skal give omsætningen et spark fremad

Læses lige nu
    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Digital transformation | Køge

    Derfor skal du videre fra Dynamics AX – og sådan gør du

    Computerworld giver klar viden om vejen videre fra Dynamics AX. Du ser forskellen mellem AX og moderne cloud-ERP og får et konkret beslutningsgrundlag for næste skridt. Tilmeld dig og få styr på skiftet til Dynamics 365 FO eller BC.

    Digital transformation | København

    AI i det offentlige - København

    Hør hvordan offentlige AI-løsninger skaleres til stabil drift med reel effekt. Få erfaringer, arkitekturvalg og styringsgreb fra frontløbere. Lær at bygge fælles AI-infrastruktur med ansvarlighed, sikkerhed og compliance.

    Sikkerhed | København

    Cyber Security Summit 2026 - København

    Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

    Se alle vores events inden for it

    Navnenyt fra it-Danmark

    TDC Erhverv har pr. 1. maj 2026 ansat Peter Bjerregaard Harden som Senior Vice President (SVP), Enterprise Sales. Peter skal især beskæftige sig med at drive transformationen mod at blive en førende, kundecentreret partner inden for Cloud, Cyber og integrerede ICT-løsninger. Peter kommer fra en stilling som Country Manager hos Google Cloud Danmark. Peter er uddannet Cand. Merc (AU), HD, Organisation og Ledelse (CBS), Bestyrelsesuddannelse (CBS). Peter har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Google Cloud i Danmark samt roller hos Microsoft, Salesforce og i management consulting. Nyt job
    Norriq Danmark A/S har pr. 1. juli 2026 ansat Nanna-Louise Aae Kudahl som Project Manager. Hun skal især beskæftige sig med drive vores Business Central-projekter i samarbejde med resten af sine nye kollegaer i ERP. Hun kommer fra en stilling som Product Manager hos KMD A/S. Hun er uddannet på Aalborg Universitet i kommunikation og Digitale Medier og har en kandidat i IT-ledelse. Nyt job

    Nanna-Louise Aae Kudahl

    Norriq Danmark A/S

    WITRICS A/S har pr. 1. juli 2026 ansat Tim Meicker som Sales & Marketing Manager. Han skal især beskæftige sig med marketingstrategi, salgsaktiviteter, samt virksomhedens kommercielle vækst. Han kommer fra en stilling som projektansat hos WITRICS A/S. Han er uddannet BA (hons) Strategic Management og MBA fra Syddansk Universitet. Nyt job

    Tim Meicker

    WITRICS A/S

    Lector ApS har pr. 9. juli 2026 ansat Simeon Dimitrov som IT-konsulent i Lectors TeamShare-gruppe. Han skal især beskæftige sig med cloud og infrastruktur samt design og optimering af Lectors infrastruktur og løsninger. Han kommer fra en stilling som DevOps Engineer hos Kraftvaerk. Han har tidligere beskæftiget sig med Azure og onprem infrastruktur, automatisering, implementering og optimering af cloudløsninger. Nyt job

    Simeon Dimitrov

    Lector ApS