It-chefer: Nu vil vi bryde KMD's monopol

Mere og bedre digitalisering i kommunerne kræver et opgør med KMD, lyder det fra den nye formand for de kommunale it-chefer.

Artikel top billede

Henrik Brix (th) afløser Jørgen Kristensen Rasch (tv) som formand for de kommunale it-chefer.

KMD's monopol på at behandle en stor del af kommunernes data skal brydes. Sådan lyder programerklæringen fra Henrik Brix, der er nybagt formand for foreningen af kommunale it-chefer, KIT@.

Den nyvalgte formand ser stort behov for at bygge bro mellem eksisterende kommunale it-systemer og sikre, at kommunerne får lige og åben tilgang til offentlige data, hvis man for alvor ønsker at fremme digitalisering i det offentlige.

48-årige Henrik Brix, der til daglig er it- og digitaliseringschef i Favrskov kommune, lægger op til at bruge det fælleskommunale indkøbsselskab Kombit, som brækjern til at fravriste KMD kontrollen med data og ikke mindst en stribe it-systemer, som KMD i dag har reelt monopol på at levere til kommunerne.

"Kommunerne vil tage styringen tilbage, så vi bliver herrer i eget hus. Ved hjælp af rammearkitektur, Kombit og fælleskommunale udbud skal KMD-monopolet brydes. Det skal bane vejen for flere og nye leverandører og skabe større konkurrence og ikke mindst bedre og mere sammenhængende it-systemer for borgere og de kommunale medarbejdere," siger Henrik Brix.

Han sammenligner det privatiserede KMD med tegneseriefiguren Pinocchio, som efter at have fået kappet båndene til de kommunale ejere laver ulykker både for sig selv og for andre.

"Vi har i kommunerne erkendt, at KMD har haft for stor indflydelse og har styret dele af markedet for meget, mens kommunerne ikke har været skrappe nok til at tage styringen, dengang vi selv havde kontrollen med selskabet," siger Henrik Brix.

Et særligt indsatsområde bliver ifølge Henrik Brix at understøtte og forstærke kommunale digitaliseringsfællesskaber. Både de store landsdækkende fællesskaber - typisk drevet af KOMBIT - og de mindre fællesskaber mellem et antal kommuner. Det skal bringe it-chefernes faglige viden og forretningsforståelse fra dagligdagen bedre i spil, mener han.

Han udpeger velfærdsopgaver som eksempelvis skoler og ældrepleje som områder, der vil opleve store ændringer i de kommende år som konsekvens af digitaliseringen.

"Det bliver kommunernes opgave at synliggøre de fordele, borgerne kan opnå ved at bruge teknologien. Derfor er det også vigtigt, at kommunerne i fællesskab bringer vores faglige it- viden i spil, så vi kan få udviklet og udbredt de bedste løsninger til flest muligt. Det er ikke tilstrækkeligt, hvis vi tror, at vi hver for sig kan udvikle løsninger eller hvis vi lader nogle kommuner i stikken," siger Henrik Brix.

Henrik Brix lægger i øvrigt op til, at de kommunale it-chefer skal have en skarpere profil i debatten om digitalisering i det offentlige.

"Vi skal styrke vores position som en troværdig, meningsfuld sparringspartner og meningsdanner. Det skal vi udnytte maksimalt ved at sikre indflydelse til gavn for kommunal og offentlig digitalisering," lyder det fra Henrik Brix, der som ny formand for KIT@ afløser Jørgen Kristensen Rasch.

Læs også:

Kombit-direktør: Nu vil vi gennemtrevle KMD's priser

Offentlig it-chef om lønniveau: Jeg må hyre de næstbedste

Annonceindlæg fra Computerworld

Dansk erhvervsliv er en del af frontlinjen

Digitalt forsvar handler ikke blot om det militære men om at beskytte civilsamfundets funktion, påpeger Thomas Nissen i Dansk Erhverv.

En kaotisk verden kræver stærk cybersikkerhed, resiliens og digital suverænitet

Mød David Heinemeier, Flemming Splidsboel Hansen, Casper Klynge, Rasmus Knappe, Jens Myrup Pedersen og forfattere som fhv. jægersoldat Thomas Rathsack og adfærdsforsker Henrik Tingleff.

Computerworld afholder d. 4. og 5. november Cyber Security Festival i København - med fokus på sikkerhed, resiliens og digital suverænitet. Det er helt gratis - men reserver din plads allerede nu.

Hele programmet er online lige nu - og du kan reservere din gratis plads lige her - jeg håber vi ses! 

Lars Jacobsen

Chefredaktør på Computerworld

Se alle Lars's artikler her

Navnenyt fra it-Danmark

Adeno K/S har pr. 22. september 2025 ansat Steen Riis-Petersen som ServiceNow Expert. Han kommer fra en stilling som Senior Manager hos Devoteam A/S. Nyt job
Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Ahmed Yasin Mohammed Hassan som Data & AI Consultant. Han kommer fra en stilling som selvstændig gennem de seneste 3 år. Han er uddannet cand. merc. i Business Intelligence fra Aarhus Universitet. Nyt job

Ahmed Yasin Mohammed Hassan

Norriq Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Niels Bjørndal Nygaard som Digital Product Lead. Han skal især beskæftige sig med designe og implementere effektive IT-løsninger. Han har tidligere beskæftiget sig med at være digital consultant og project Manager hos Peytz & Co. Nyt job

Niels Bjørndal Nygaard

Norriq Danmark A/S

Netip A/S har pr. 15. september 2025 ansat Peter Holst Ring Madsen som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Holstebro. Han kommer fra en stilling som Team Lead hos Thise Mejeri. Nyt job