For lav løn til it-specialister i den offentlige sektor kan give seriøse udfordringer for Danmarks digitaliseringsevne i store offentlige it-projekter som digital selvbetjening og Digital post.
Sådan kan holdningen hos formand Jørgen Kristensen Rasch fra Foreningen af Kommunale It-chefer (KITA) opsummeres, efter det er kommet frem, at Skat måtte genopslå jobs som følge af uoverensstemmelser mellem ansøgernes og Skat tanker om lønniveauet.
Og når lønnen er for lav, får man bare ikke de bedste folk.
"Vi har i den offentlige sektor generelt svært ved at tiltrække de rigtige ressourcer på grund af lønnen, og når vi ikke kan få de bedste, må vi gøre det næstbedste, og det er at hyre internt," forklarer Jørgen Kristensen Rasch, der til dagligt sidder som digitaliserings-chef i Egedal Kommune.
Socialrådgivere som it-eksperter
Ved at hyre internt er det altså pludselig socialrådgivere, cand.mag'er og andre kommunale medarbejdere, der springer ud som PRINCE2-konsulenter og bliver klædt på til mangfoldige digitaliseringsopgaver igennem kurser.
"Den slags folk har ofte en rigtig god forståelse for forretningen og processer, men de mangler typisk teknologi- og arkitektur-forståelse for, hvordan data og systemer spiller sammen," forklarer Jørgen Kristensen Rasch og fortsætter:
"De er derfor ikke i stand til at iagttage kompleksitet i laget mellem forretning og it, hvilket giver udfordringer omkring projekter som Digital post, og det er altså en risiko, man løber," forklarer Jørgen Kristensen Rasch.
"Når vi ikke kan få de bedste, må vi gøre det næstbedste"
Lav løn kan blive dyrt
Han forklarer, at der i offentlige ledelseslag er mulighed for kontraktansættelser på et år eller to, hvor der er indbygget for eksempel bonusordninger, som man kender det fra private erhvervsliv, for at tiltrække de bedste folk til en særlig tidsbestemt opgave.
Men længere nede i organisations-hierarkiet er det kurser, som klæder de nyudklækkede it-folk på.
Kan den tilgang til it-udvikling og offentlig drift ikke risikere at blive væsentligt dyrere på længere sigt med lappeløsninger, end hvis man betalte en konkurrencedygtig løn til offentlige it-folk fra starten?
"Det kan det sagtens, og det bliver en udfordring i det lange løb," lyder svaret fra Jørgen Kristensen Rasch.
Digital post kunne have været meget bedre
"For der er altså stor forskel på, om man er optaget af sine egne, interne processer, eller om man er i stand til at kigge på tværs i den offentlige sektor, hvordan løsninger skal spille sammen i det store billede," fortsætter han.
Eksemplet Digital post
Jørgen Kristensen Rasch hiver indførelsen af Digital post frem som et mønstereksempel på, hvordan man har kigget på forretning og processer frem for at sørge for en ordentlig it-arkitektur fra starten.
"Fokus har fra starten været på porto-besparelser, men der er jo ikke tænkt på eksempelvis input/output-management, altså hvad man skal gøre, når virksomheder eller borgere svarer på Digital post. For de henvendelser med ekstra spørgsmål fra borgere havner jo bare i én stor postkasse hos kommunerne," siger Jørgen Kristensen Rasch.
"Der sidder rent faktisk en gruppe af mennesker og sorterer de ting manuelt, der kommer ind i vores postkasser. For at løse den udfordring har KL (Kommunernes Landsforening, red.) gravet gamle arkitekturmodeller op, så Digital post kan tagges ordentligt."
Det lyder da ikke, som om det giver besparelser for kommunerne at have folk til manuelt at sortere Digital post?
"Tja, man sparer i hvert fald portoen på den korte bane."
Jørgen Kristensen Rasch forklarer, at den slags sorteringsgrupper ofte er tilknyttet kommunernes borgerservicecentre, så deres job er ikke udelukkende at sortere - men de indscanner også Digital post til borgere og virksomheder.
Sorteringen kunne dog helt være undgået.
"I Egedal og i flere andre kommuner har vi suppleret vores oprindelige Digital post-løsning med digitale afdelingspostkasser, som i stort omfang sikrer, at henvendelser og retursvar fra virksomheder og borgere ender hos det rette sagsbehandlingssted," siger han uden at sætte navn på de manuelle sorterings-kommuner.
Her slutter svadaen mod arkitekturen - eller manglen på samme - i Digital post ikke.
For Jørgen Kristensen Rasch forklarer, at i projektscopet blev Digital Post set som en printservice på nettet til erstatning for lokal print og postforsendelser, herunder medgået tid til pakning og kurvertering af breve, altså de rent forretningsvendte og manuelle rutiner.
"Her var der i min optik tale om et forretningsperspektiv, der ikke tog afsæt i bæredygtig og gennemtænkt infrastruktur, som kunne have effektiviseret hele den offentlige sektors input/outputmanagementhåndtering af Digital Post langt ud over portobesparelser og sagsbehandlerminutter," fortæller han.
Læs også:
Har du for høje lønkrav? Her er lønnen i år 2013
Derfor skal der oprettes 21.000 digitale postkasser - om dagen
