100.000 kunstige intelligenser forbundet i et neuralt netværk jagter lige nu pædofile, som i chatrooms på internettet udgiver sig for at være børn.
En britisk it-konsulent har udviklet en chatrobot, som overbevisende kan udgive sig for at være et barn og færdes ubemærket i forskellige chatrooms. Det skriver det britiske magasin New Scientist.
Robotterne har været i kontakt med flere end 2.000 levende brugere, og endnu er der ingen, der har afsløret robotterne.
Manden bag chatrobotterne, Jim Wightman, ønsker at bruge dem til at afsløre pædofile, som ved at udgive sig for børn forsøger at skabe kontakt til børn i chatrooms.
Han hævder, at robotterne allerede har skaffet informationer, som har ført til politiefterforskninger af flere pædofile.
Forbundet i neuralt netværk
Chatrobotterne, eller Chatnannies (chat-barnepiger), bruger internettet som kilde til føre samtaler, der ikke umiddelbart er til at skelne fra de samtaler, som levende børn og unge kunne føre i et chatroom.
I øjeblikket har Jim Wightman 100.000 robotter, som alle er forbundet i et neuralt netværk, så de kan lære af hinanden. Et neuralt netværk er en udbredt metode til at opbygge en kunstig intelligens ved at splitte det op i mange mindre dele, og lade dem udveksle erfaringer.
Hver robot har en individuel personlighed, som er bestemt ud fra en række parametre, som er tildelt hver robot tilfældigt.
Robotterne holder øje med, om den person, de chatter med, opfører sig mistænkeligt. Det kan være små fejl, som kan antyde, at det er en voksen person, som sidder bag tastaturet, eller mere åbenlyse ting, såsom at personen forsøger at arrangere et fysisk møde med robotten.
Værtsrobotter hos Jubii
Chat-robotter er ingen ny opfindelse, men de er hovedsageligt blevet brugt som underholdning eller til serviceopgaver. Hos eksempelvis den danske internetportal Jubii har man i flere år haft chatrobotter, som fungerer som digitale værter på portalens chatsider.
En af de mest berømte chat-robotter var Eliza, som blev programmeret af professor Joseph Weizenbaum fra Massachusetts Institute of Technology (MIT) i 1967. Det program har siden været et skoleeksempel for programmører, som arbejder med primitiv, kunstig intelligens.
Computerprogrammer, som kan føre en samtale, så et menneske ikke kan skelne mellem et menneske og programmet, blev først forudset i 1950 af Alan Turing. Han har siden lagt navn til begrebet "Turing-Test", som nok er bedst kendt fra klassiske science fiction-film Bladerunner.
