Dansk Industris medlemsvirksomheder - herunder medlemmer af IT-organisationen ITEK med i alt cirka 70.000 ansatte - kan snart se frem til udligning af deres udgifter til barselsorlov via forliget mellem Dansk Arbejdsgiverforening og LO.
Det forklarer ITEK's direktør, Tom Togsverd, som finder barselsfonden god for it-branchen, også selv om Dansk Industri har haft en barselsfond siden 1997.
- Men nu er der kommet en større synlighed omkring emnet, og det kan da godt få flere virksomheder til at mene, at de også skal være med, fordi fuld løn under barselsorlov bliver et arbejdsmarkedskrav, siger han.
Men selv om nogle er dækket ind via DA eller andre fonde, må mange it-virksomheder fortsat selv gribe i lommen, hvis de overhovedet vælger at give deres ansatte fuld eller delvis løn i stedet for de sygedagpenge, som de er berettiget til ifølge loven.
Stor spredning i barselsgoder
I Prosa anslår faglig sekretær Hanne Lykke Jespersen, at omkring 25 procent af de cirka 13.000 medlemmer i private virksomheder er omfattet af en overenskomst, hvori den nye barselsfond vil indgå.
- Der er stadig rigtigt mange af vores medlemmer, der står uden for de overenskomster, eller slet ingen overenskomst har, siger hun.
I de virksomheder er det op til en husaftale eller den enkelte ansættelseskontrakt, om de ansatte får løn for at passe deres nyfødte børn.
| Fakta om barselsorlov
Center for Ligestilling har for nylig udgivet en pjece med baggrundsmateriale om barselsfonde. Samlet giver loven nu ret til 52 ugers barsel for forældrene til et barn, fordelt efter en bestemt nøgle mellem faderen og moderen. It-branchen behandles ikke særskilt i Center for Ligestillings materiale, men det konstateres, at der er meget store forskelle i, om ansatte har adgang til fuld løn under barsel, og om deres arbejdsgivere har mulighed for at få dele af eller hele udgiften refunderet. It-ansatte er organiseret under flere forskellige fagforbund, herunder Prosa og Sam-Data, men op mod tre fjerdedele har ikke overenskomst og falder for de flestes vedkommende ind under funktionærloven. Den giver ret til halv løn for kvinden i samlet 20 uger, mens manden kun har ret til dagpenge, i de perioder, han tager. Giver virksomheden ingen yderligere dækning, enten af eget initiativ eller via overenskomstaftaler, får medarbejderen dagpengesatsen via kommunens sygekasse, og den er på lidt over 3.200 kroner om måneden. Alle offentlige ansatte får adgang til fuld løn under barsel. Cirka 50 procent af alle danske kvinder på arbejdsmarkedet er offentlige ansat, mens det kun gælder 20 procent af mændene. |
Hanne Lykke Jespersen mener, at barselsfonden fortrinsvis er en fordel for arbejdsgiverne, fordi den ikke indeholder nye krav om yderligere dækning af lønudgifter under barsel, men blot er en udligningsmodel, som gør, at visse virksomheder ikke bærer større byrder end andre.
- Men derfor kan det jo godt være, at flere virksomheder vil se det som en fordel at komme med i Dansk Arbejdsgiverforening, siger Hanne Lykke Jespersen.
Tom Togsverd påpeger, at det jo netop var fagbevægelsen i form af HK, der pressede på for aftalen, som derfor må ses som et krav fra de ansatte, selv om udligningsordningen ikke automatisk medfører større rettigheder for den enkelte ansatte end hidtil.
- Der er da nogle Klondyke-virksomheder derude endnu, som synes, at de ansatte selv skal klare det hele, når de har fået deres grundløn, men de fleste store virksomheder har styr på det, mener Tom Togsverd.
Kønnet bliver uvæsentligt
Det gælder dog ikke de mindre virksomheder, mener Hanne Lykke Jespersen, som ikke har en samlet oversigt over, hvor mange it-ansatte i den private sektor, der kan gå på barsel med fuld løn.
- Men jeg tror ikke, at det er mange i virksomheder med under 50 ansatte, siger hun.
I HK Privat, som organiserer en del it-ansatte og har været med til at forhandle aftalen med DA hjem, er formand Karin Retvig dog stadig sikker på, at aftalen også får betydning for de ansatte,
Hun tror, at en del virksomheder vil benytte medlemskabet af en barselfond, hvor der betales ligeligt uanset kønsfordelingen, til at kompensere medarbejderne bedre.
- Det betyder jo, at kønnet på medarbejderen bliver uvæsentligt, når man ansætter, og jo mere man nærmer sig fuld løn under barsel, jo lettere vil det også være at få mændene til at tage en del af den, siger hun.
Nu afventer man, om Folketinget vil vælge at lave supplerende lovgivning på området, eller - hvad Tom Togsverd nødig ser - laver en central udligningsordning for alle arbejdsgivere i stedet for at lade udgiftsfordelingen afhænge af overenskomster og lokalaftaler.
