It-chefer kæmper med fortiden: Anses stadig mest som drifts-folk

De fleste it-chefer og CIO'er har for længst forstået, at it er nøglen til at skabe vækst og innovation i virksomheden. Desværre er det ikke nødvendigvis en erkendelse, man har i resten af organisationen.

Artikel top billede

Over 900 CIO'er fra 49 forskellige lande har deltaget i Deloittes netop offentliggjorte rapport, CIO Survey 2014, der blandt andet fokuserer på, hvordan it-budgetterne og opfattelsen af it ser ud i virksomhederne.

Selvom de fleste virksomheder i dag anser teknologi-investeringer som strategiske og som en måde at opnå vækst på, så er budgetterne og den generelle opfattelse af it-afdelingen en lidt anden historie.

52 procent af CIO'erne anser innovation som en vigtig prioritet, men samtidig har næsten halvdelen af CIO'erne mindre end 10 procent af budgettet sat af til innovation, skriver Deloitte.

Det betyder med andre ord, at de klassiske driftsopgaver stadig fylder langt det meste for mange CIO'er, og det overrasker rådgivningsfirmaet bag rapporten.

Har andre fået dit budget?

"Den fortsatte mangel på budget til innovation er meget overraskende , når man ser på de positive markeds-tilstande, der er i øjeblikket og på en generel anerkendelse af, at teknologi er essentiel for, at organisationer kan sikre en stærkere kunde-engagement," lyder det blandt andet fra Deloitte.

"Enten er der stadig et begrænset budget til innovation, eller også - og det er måske mere sandsynligt - er det tildelt en anden i organisationen.

Deloitte konkluderer på baggrunden af undersøgelsen, at de fleste CIO'er stadig kæmper en hård kamp for at slippe af med de traditionelle opfattelser af, hvilken rolle it-afdelingen spiller i virksomheden.

"CIO'er associeres stadig oftest med vedligehold af kerne-systemer og med at 'holde lyset tændt.'"

Vigtigt med et godt forhold til direktøren

Heldigvis er der dog også positive tendenser i rapporten - blandt andet melder en del CIO'er om et generelt bedre samspil med forretningen.

Det ændrer dog ikke på, at der stadig er rigtig god plads til forbedringer. For mens 79 procent af respondenterne siger, at forholdet til virksomhedens administrerende direktør er "meget vigtigt," så kan kun 42 procent svare ja til, at det nuværende forhold er "meget godt."

Her er nogle af nøgleresultaterne i Deloittes CIO Survey 2014:

- 77 procent af CIO'erne har it-budgetter, der er de samme som sidste år eller større, mens 23 procent af budgetterne er blevet mindre.

- I gennemsnit er 55 procent af it-budgettet allokeret til klassiske it-opgaver, mens resten går til at understøtte forretnings-forandringer (23 procent) og understøtte vækst (22 procent).

- Næsten halvdelen af CIO'erne har mindre end 10 procent af budgettet sat af til innovation.

- CIO'erne selv ønsker at investere flere penge i blandt andet analytics og big data (30 procent), mobile apps (17 procent) og private cloud-løsninger (15 procent).

Du kan downloade hele Deloitte-rapporten her.

Læs også:

Så stor en del af dit it-budget bør gå til innovation

Danske CIO'er nægter: Derfor vil vi ikke være driftsslaver

It-projekterne fejler igen og igen: Forklaringen er ganske pinlig

Annonceindlæg fra Conscia

Få en hurtigere, billigere og mere sikker AI-rejse

Slip for uforudsigelige omkostninger i skyen og opnå fuld datakontrol med en AI-pod, der samler al nødvendig infrastruktur i dit eget datacenter.

Navnenyt fra it-Danmark

Sentia har pr. 1. oktober 2025 ansat Morten Jørgensen som Chief Commercial Officer. Han skal især beskæftige sig med udbygning af Sentias markedsposition og forretningsområder med det overordnede ansvar for den kommercielle organisation. Han kommer fra en stilling som Forretningsdirektør hos Emagine. Nyt job
VisionBird har pr. 1. november 2025 ansat Kelly Lyng Ludvigsen, 38 år,  som Seniorrådgiver. Hun skal især beskæftige sig med Rådgivning og undervisning i Contract Management. Hun kommer fra en stilling som Contract Manager hos Novo Nordisk. Hun er uddannet Cand. jur. og BS fra CBS. Hun har tidligere beskæftiget sig med Contract Management i flere roller i både det private, offentlige og som konsulent. Nyt job

Kelly Lyng Luvigsen

VisionBird

Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Alexander Bendix som Consultant. Han skal især beskæftige sig med tilføre nye, friske perspektiver og værdifuld viden til NORRIQS Data & AI-afdeling. Nyt job

Alexander Bendix

Norriq Danmark A/S