Japanere ransager Intel-kontorer

Japanske konkurrencemyndigheder ransagede torsdag tre kontorer, der tilhører verdens største chip-producent, Intel. Japanerne var på jagt efter dokumenter, der beviser, at Intel tvinger pc-producenterne til holde konkurrenterne ude af deres produkter.

De japanske konkurrencemyndigheder ransagede torsdag tre kontorer, der tilhører verdens største chip-producent, Intel.

Japanerne endevendte Intel-kontorerne for at beslaglægge dokumenter, der kan dokumentere påstanden om, at selskabet misbruger sin position på chipmarkedet.

- Intel har udnyttet sin position til at lægge pres på pc-producenterne, så de ikke bruger konkurrenternes produkter, siger en repræsentant for de japanske myndigheder til Financial Times.

Konkurrencemyndighederne aflagde også visit hos konkurrenterne AMD og Transmeta. Intel oplyser, at selskabet samarbejder med de japanske konkurrencemyndigheder, men at det finder anklagerne "mystiske".

Japanerne beslaglagde en stribe dokumenter hos Intel og hos konkurrenterne. Hos Transmeta gik myndighederne efter oplysninger om markedsandele og priser. Myndighederne fortalte også Transmeta, at de undersøger beskyldninger om, at Intel overtræder de japanske anti-monopol-love.

Ransagningerne i Japan kommer, efter AMD har anklaget Intel for også i Europa at misbruge sin dominerende stilling. Intel har desuden været i skudlinjen i USA, hvor selskabet gentagne gange er blevet beskyldt for at forsøge at presse konkurrenterne ud af markedet.

Intel sidder i dag på over 80 procent af det globale marked for pc-processorer.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

Maria Juliane Friedrichsen

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

Nathalie Kajberg Knudsen

Elbek & Vejrup A/S

Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

Johnny Krogsboll

Arctic Wolf Networks

Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Lars Erik Larsen

Jyske Bank