Test: Acers flotteste computer har fået bedre processor

Acers Aspire S7-serie har de seneste år været Acers topprodukt. Med en ny Broadwell-processor har Acer taget det gamle design og opdateret computeren, så den er klar til 2015.

Artikel top billede

(Foto: Picasa)

Det er lidt ny vin på gamle flasker, når Acer præsenterer Aspire S7... igen. Men hvorfor ændre på noget, som jo fungerer udmærket, ville en konservativ jyde nok sige.

Og godt ord igen.

Aspire S7's design står flot i både glas og metal, og med en tykkelse på 1,27 centimeter er den i samme kategori som Asus UX305, Lenovo Yoga Pro 3, Macbook Air og Macbook (2015) og XPS 13 (2015) fra Dell: Lækre, premium-produkter med mobilitet som kernefokus.

Det eneste nye ved Acers Aspire S7 er processoren.

Det er en i-Core fra Intel i den nye femte generation, Broadwell. Den testede model havde en i7-5500U-processor.

Det er en computer, der placerer sig lidt uden for resten af Acers gruppe af produkter, som ellers består af plastik. Det kan man også mærke på prisen.

Smukt, metallisk design

Aspire S7 er en hvid ultrabook i metal og glas. Ultrabook-termen er en standard bestemt af blandt andet Intel og indebærer, at producenterne skal udvikle en computer, som er kraftfuld, mobil, med lang batterilevetid, og som skal være velproduceret.

Sidstnævnte krav klarer Aspire S7 uden problemer. Den matte, metalliske kant føles solid, og man sidder hele tiden med en følelse af, at computeren burde være tungere, når nu den består af så solidt metal.

Aluminiummet vejer dog ikke det store, og giver computeren en vægt på små 1,3 kilo.

Bagsiden af skærmen består af Gorilla Glass, der ser godt ud, men som er en magnet for fedtfingre.

Desværre har det metalliske udseende også en bagside.

Kanterne i det matte metal er meget skarpe, hvilket kan skære i håndfladen, og specielt kanterne langs tastaturets højre og venstre side føles skarpe.

Desuden kan den glatte glasflade drille, hvis du går rundt med den i hånden.

Acer har derudover valgt at udstyre computeren med et tastatur, som slet ikke ligner resten af computeren.

Tasterne føles tynde og skrøbelige og er slet ikke på niveau med resten af computerens design og finish.

2.560 x 1.440 grunde til at elske skærmen

Inden vi skal tale om skærmen, så runder vi kort trackpad'en. Aspire S7 har en touch-skærm, men alligevel har Acer gjort sit arbejde godt med trackpad'en.

Den er tilpas stor, og glasfladen er behagelig og glat at betjene.

Ligeledes fungerer multitouch-funktionerne i Windows 8.1 udmærket på trackpad'en. Noget som bliver vigtigere i den kommende Windows 10.

Skærmen er som nævnt en touch-skærm og har en skyhøj opløsning på 2.560 x 1.440 pixels.

Billedet har en høj kontrast og en flot skarphed.

Den høje opløsning giver et stort skrivebord med god plads til at arbejde på, men det betyder også, at skrift og ikoner hurtigt bliver meget små.

Du kan dog altid gå ind og ændre størrelsen på ikoner og menuer.

I skarpt lys kan du desuden lidt for tydeligt se det net af berøringssensorer, som muliggør touch-skærmen, ligesom skærmen reflekterer en stor del sollys tilbage.

Næsten lige så meget som på en iPad, hvilket på ingen måde er en ros.

Batteri og ydeevne

Aspire S7 indeholder en Broadwell-processor i-Core. I den testede model var det en i7-5500U-processor. Broadwell skulle give en god ydeevne samt et lavt energiforbrug, og det holder nogenlunde.

I hvert fald oplevede vi ikke, at computeren ikke kunne køre nogle af de programmer, som vi testede på den. Photoshop, Lightroom, InDesign, alle Office-programmer, 1080p-, 1440p og 4K-videoer kunne alle afspilles.

Det er en ultrabook, hvilket vil sige, at computerens formål er mobilitet og batterilevetid og ikke at skulle kunne klare processortunge programmer.

Og det er til at føle på den varme, som computeren genererer. Meget hurtigt bliver undersiden af computeren varm, og den indbyggede blæser er også hurtig til at begynde at summe - en summen, som godt kan blive meget kraftig, hvis du kører mange programmer på samme tid eller spiller spil.

Batteriet holder i næsten syv timer, og hvis du kun opholder dig i Office - og ikke benytter dig af cirka 20 faner i Chrome på samme tid - så kan du nok godt presse lidt ekstra ud af batteriet.

Til sidst skal den store mængde bloatware nævnes. Acer har en irriterende vane med at fylde din computer med mere eller mindre ubrugeligt software, som du i hvert fald ikke selv har ønsket.

Det tager tid at fjerne, og der er ikke meget af det, som vi fandt brugbart.

Konklusion:

Alt for ofte kritiseres Acer-computere for netop at være skrøbelige og knirkende i deres plastikskal, men denne gang fortjener Acer ros. Acers Aspire S7 er en flot produceret computer i metal og glas, og den føles også som et veldesignet produkt.

Der er dog et par steder, hvor Acer går lidt galt i byen: Tastaturet føles billigt, og den metalliske kant, der omkranser computeren, kan godt skære lidt, hvis du hviler armen, imens du skriver.

Dertil kommer, at computeren hurtigt bliver varm, og at køleren sætter ind med en god mængde støj. 

Også prisen er værd at tage med i overvejelserne om, hvilken ultrabook du skal købe.

I hvert fald koster en model med i7-5500U samt 256 Gb SSD og 8 Gb ram på den pæne side af 12.000 kroner, hvilket placerer computeren i den dyreste ende blandt ultrabooks.

Læs også: Test: Her er den tyndeste bærbare til den laveste pris

Læs også: Oversigt: Seks slanke og fede [b]bærbare - det får du for pengene[/b]

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Academic Work Denmark A/S

    Accele­rated learning har løst samfund­skri­tiske udfordringer hos vores nordiske naboer

    Med akut mangel på blandt andet IT- og Tech kompetencer er det nødvendigt at gøre op med traditionel uddannelsestænkning.

    Beredskabsstyrelsen

    Teknologi og IT-arkitekt til Beredskabsstyrelsen

    Københavnsområdet

    Everllence

    Head of Digital Solutions

    Københavnsområdet

    Capgemini Danmark A/S

    Client Partner - Manufacturing (M&LS)

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Steffen Bendix Søjberg som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Rødekro. Han kommer fra en stilling som Systemadministr,og har været i branchen i mange år. Nyt job
    Jakob Dirksen, SVP, Nordic Customer Delivery & Operations hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Infrastructure Delivery & Operations. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede Infrastructure Delivery & Operations, der har til opgave at drive og udvikle fibernetværket på tværs af virksomheden. Forfremmelse

    Jakob Dirksen

    GlobalConnect

    Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Jeppe Spanggaard, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med Digitalisering med Microsoft-platformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Nyt job

    Jeppe Spanggaard

    Pinksky ApS

    Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Erik Ebert som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med udvidelsen af Pentos til Danmark og Norden. Det kræver bl.a. etablering af et lokalt leverance team og SAP Partnerskab. Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Effective People. Han har tidligere beskæftiget sig med HR systemer baseret på SAP SuccessFactors hos en række danske større og mellemstore virksomheder. Nyt job

    Erik Ebert

    Pentos