Tele-nedsmeltning i Sverige: Så mange mister jobbet hos Sony Mobile og Ericsson

Både Sony Mobile og Ericsson er i gang med sparerunder, der gør ondt på vort svenske broderfolk.

Artikel top billede

Det kom som et chok for Sverige, da Sony Mobile i marts meldte ud, at 1.000 medarbejdere i Lund-afdelingen skulle fyres.

For ikke nok med at en fyringsrunde af den størrelse naturligvis gør ondt landet og dets stolte traditioner inden for mobilteknologi.

Der var også dem, der frygtede, at hele Lund-afdelingen ville lukke, fordi der nu over en længere periode er blevet flyttet vigtige funktioner fra Lund til Tokyo, hvor Sony Mobile i dag har hovedkontor.

Nu er der dog kommet flere konkrete meldinger om fyringsrunden i Lund, så spekulationerne en decideres lukning for en tid kan sættes på standby.

Vores kolleger på Computersweden skriver, at fagforeninger og ledelsen i Sony Mobile nu har skrevet under på aftalen om den konkrete spareplan.

Bundlinjen bliver, at 575 ansatte og 400 konsulenter rammes af nedskæringerne.

Ifølge Computersweden har Sony Mobile indtil nu haft cirka 2.000 medarbejdere i Lund - under en times kørsel fra København - og nedskæringerne betyder således, at arbejdsstyrken halveres.

"Stort set alle afdelinger og funktioner berøres. Vi vil ikke kommentere det i detaljer, men det er ikke bare en faggruppe, der berørers, det rammer bredt," udtaler kommunikationschefen fra Sony Mobile til mediet 8till5.

Sveriges tele-sektor hårdt ramt

Som Computersweden også bemærker, så rammer Sony Mobile-fyringerne ekstra hårdt, fordi også netværksselskabet Ericsson er i gang med at afskedidge 2.200 medarbejdere og 850 konsulenter i en kæmpe sparerunde.

Canadiske BlackBerry er samtidig i gang med at afskedige 90 svenske medarbejdere i Malmø og Gøteborg.

Sony Mobile blev oprindeligt født under navnet Sony Ericsson tilbage i 2001, da Sony og Ericsson indgik et joint venture.

Sony købte Ericssons andel i selskabet i 2012, hvorefter det kom til at hedde Sony Mobile.

Sony Mobile har i dag på globalt plan 7.100 ansatte. Hovedkontoret ligger i Tokyo i Japan, men hidtil har også Lund fungeret som en form for hovedkontor med baggrund i Ericsson-historien.

Nordisk mobileventyr fordamper

Med de mange fyringer i Lund- der skaber ubehagelige minder om, da Nokia i 2011 valgte at lukke sin udviklingsafdeling i København med omkring 1.000 ansatte - må det nordiske mobiltelefon-eventyr efterhånden siges at være mere en del af historien end af nutiden.

Nokia og Ericsson var to afgørende og markante virksomheder, da mobil-boomet for alvor kom i 1980'erne og 90'erne.

I dag er Nokia blevet slugt af Microsoft, og mobildelen af Ericsson altså overtaget af Sony - så begge selskabers skandinaviske tilstedeværelse er skrumpet ind.

Går vi lidt længere tilbage i tele-historien, havde også Danmark en afgørende rolle med virksomheder som AP Radio, Storno, Dancall og Cetelco.

De danske selskaber nåede dog aldrig op i en størrelse ala finnernes Nokia og svenskernes Ericsson.

Mens mobildelen af Nokia og Ericcson efterhånden er skrumpet noget ind her i Norden, så har netværksforretningerne stadig masser af muskler.

Blandt andet er Nokia i gang med at overtage franske Alcatel-Lucent for op mod 85 milliarder kroner, og Ericsson er fortsat også en betydelig spiller på globalt plan.

Læs også: 

Efter masse-fyringer: Frygter at hele Sony Mobile skal lukke i Lund

Chok-melding i Lund: Sony Mobile fyrer 1.000 medarbejdere

Fyringer på vej hos Ericsson: Sådan skal der spares milliarder

En kaotisk verden kræver stærk cybersikkerhed, resiliens og digital suverænitet

Mød David Heinemeier, Flemming Splidsboel Hansen, Casper Klynge, Rasmus Knappe, Jens Myrup Pedersen og forfattere som fhv. jægersoldat Thomas Rathsack og adfærdsforsker Henrik Tingleff.

Computerworld afholder d. 4. og 5. november Cyber Security Festival i København - med fokus på sikkerhed, resiliens og digital suverænitet. Det er helt gratis - men reserver din plads allerede nu.

Hele programmet er online lige nu - og du kan reservere din gratis plads lige her - jeg håber vi ses! 

Lars Jacobsen

Chefredaktør på Computerworld

Se alle Lars's artikler her

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 15. september 2025 ansat Benjamin Terp som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Odense. Han er uddannet IT-Supporter hos Kjaer Data. Nyt job

Benjamin Terp

Netip A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Ahmed Yasin Mohammed Hassan som Data & AI Consultant. Han kommer fra en stilling som selvstændig gennem de seneste 3 år. Han er uddannet cand. merc. i Business Intelligence fra Aarhus Universitet. Nyt job

Ahmed Yasin Mohammed Hassan

Norriq Danmark A/S

Netip A/S har pr. 15. september 2025 ansat Jimmi Overgaard som Key Account Manager ved netIP's kontor i Viborg. Han kommer fra en stilling som Sales Executive hos Globalconnect A/S. Nyt job

Jimmi Overgaard

Netip A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Hans Christian Thisen som AI Consultant. Han skal især beskæftige sig med at bidrage til udvikling og implementering af AI- og automatiseringsløsninger. Nyt job

Hans Christian Thisen

Norriq Danmark A/S