Et stort antal danske virksomheder har forsømt at skabe klare rammer for brug af generativ AI på arbejdspladsen.
Det er ellers to år siden, at Digitaliseringsstyrelsen udsendte en guide til virksomheder og myndigheder om, hvordan man ansvarligt kan anvende værktøjer til generativ kunstig intelligens.
I guiden lyder anbefalingen, at danske virksomheder først tager stilling til, hvilke generative AI-værktøjer der er relevante i en virksomhed i relation til forretningsbehovet.
Dernæst anbefales det, at ledelsen er ansvarlig for, at der udformes retningslinjer, der skal danne rammerne for brugen af generativ AI i virksomheden.
Nu viser en undersøgelse foretaget af fagforeningen IDA blandt ingeniører, it-professionelle og naturvidenskabeligt uddannede, at cirka hver anden af den type ansatte enten slet ikke eller kun delvist har fået klare og omfattende politikker, retningslinjer eller vejledning omkring brug af AI fra deres arbejdsgiver.
Ærgerligt med mangel på klare rammer
IDA har i alt spurgt 986 medlemmer om brug af AI-værktøjer på jobbet.
Af dem svarer 25 procent, at de godt nok har retningslinjer, men at de hverken er omfattende eller klare.
23 procent svarer nej på spørgsmålet, om de overhovedet har den type retningslinjer, mens kun lidt under hver tredje (28 procent) oplyser, at arbejdet med kunstig intelligens på deres arbejdsplads foregår under klare og omfattende retningslinjer.
Det er ærgerligt, at mange virksomheder endnu ikke har skabt klare rammer, mener forperson for Ansattes Råd i IDA, Malene Matthison-Hansen.
”I guiden anbefaler Digitaliseringsstyrelsen blandt andet, at virksomhederne tager stilling til, hvilke AI-værktøjer virksomheden ønsker at anvende, og at der opstilles klare retningslinjer for at bruge værktøjerne. Derfor kommer det også bag på mig, at så mange arbejder med AI uden, at arbejdsgiverne har udstukket helt tydelige spilleregler,” siger hun i en pressemeddelelse.
Brug af AI er udbredt i danske virksomheder
Malene Matthison-Hansen understreger, at der er faldgruber forbundet med at benytte generativ AI.
”AI er en forholdsvis ny teknologi, og medarbejdere skal derfor vide, hvordan de forskellige AI-værktøjer virker, og hvilke krav der er til personfølsomme oplysninger og sikkerhed. Desuden skal der være styr på, at resultater tjekkes for fakta og bias, og på hvor stor klimabelastningen er. Hverken virksomhederne eller medarbejderne er tjent med, at det er overladt til den enkelte,” siger hun i pressemeddelelsen.
I omkring to af tre af danske virksomheder med mere end 250 ansatte benytter de ansatte AI i deres arbejde, viser tal fra Danmarks Statistik.
Ifølge EU’s AI-forordning er det i øvrigt et lovkrav, at alle virksomheder, der udvikler, drifter eller anvender AI-løsninger, sikrer, at deres medarbejdere besidder de nødvendige AI-færdigheder.
Det gælder, uanset om der er tale om højrisiko-AI, generativ AI eller mere simple systemer som chatbots.
Formålet med EU-lovgivningen er at sikre, at AI anvendes ansvarligt, etisk og i overensstemmelse med lovgivningen.
