Få svar på fem vigtige spørgsmål: Sådan kommer Apple Music til at klare sig

Nyhedsanalyse: Apples nye musiktjeneste Apple Music skal udfordre store streamingstjenester som Spotify og Wimp. Har Apple Music overhovedet en chance? Her får du svar på fem væsentlige spørgsmål.

Artikel top billede

1. Apple har lanceret musik-tjenesten Apple Music, som i modsætning til iTunes er en streaming-tjeneste. Er det nu slut med iTunes-modellen med at betale per album og per sang?

Nej, du vil fortsat kunne købe enkelte sange og album fra iTunes. Eksempelvis vil iTunes-kataloget i begyndelsen formodentlig indeholde eksklusiv musik fra kunstnere som eksempelvis The Beatles, der endnu ikke har givet tilladelse til, at deres musik kan streames.

Men der er ingen tvivl om, at fremtiden tilhører streamingtjenesterne, og derfor vil den traditionelle iTunes-model også hurtigt udvikle sig til et niche-produkt.

2. Apple sad engang på online-musiktronen med iTunes, men har nu mistet tronen til streaming-tjenester som Wimp og Spotify. Hvorfor har Apple mistet grebet om musik-tronen?

Det er sket, fordi Apple har forsømt at kannibalisere sin egen iTunes-forretning, der gennem mange år har været særdeles lukrativ. 

Som man siger: "Hvis du ikke er parat til at kannibalisere dig selv, så er der andre, der gør det."

Det har både Tim Cook og Steve Jobs ofte understreget, men ikke desto mindre ser det ud til, at det netop er, hvad der er sket for Apple på musikområdet.

3. Apple tjener langt størstedelen af sine penge på salg af hardware. Selskabet tjente i 2014 'blot' 27 milliarder kroner på App Store - hvoraf størstedelen kom fra salg af apps og ikke musik.  Hvorfor er Apple fortsat interesseret i at sælge musik via en streaming-tjeneste med meget lave indtjenings-marginer?

Det handler ikke så meget om indtjeningsmarginer på musiktjenesten alene, men om den samlede produktoplevelse, som Apple forsøger at skabe. 

Her anser Apple tydeligvis musik for at være en så væsentlig del af brugeroplevelsen på sine produkter, at virksomheden ikke vil overlade kontrollen over det til en tredjepart. I dette tilfælde Spotify.

Vi så Apple gøre næsten det samme, da virksomheden erstattede Google Maps med Apple Maps. 

En helt anden og mindre rationel forklaring er, at musik er en væsentlig del af virksomhedens DNA og arven efter Steve Jobs. Det var jo især lanceringen af iPoden og iTunes, der var med til at genrejse Apple i begybndelsen af 00'erne.

4. Spotify har i de senere år sat sig tungt på tronen som den toneangivende og dominerende musik-streaming-tjeneste i verden. Hvordan skal Apple kunne udfordre den position?

Apple vil uden tvivl differentiere sig ved at forsøge at skabe en bedre brugeroplevelse.

Men vi kan også forvente, at Apple vil udnytte sin store pengekasse og høje goodwill til at opnå eksklusive rettigheder til musik fra udvalgte kunstnere.

Eksempelvis kan det nævnes, at iTunes som de eneste har rettigheden til sælge Beatles som musik-download. Kan Apple få kunstnere som Beatles med over på den nye streamingtjeneste, vil det give Apple Music en betydelig konkurrencefordel.

Derudover har Apple også mulighed for at integrere Apple Music dybere i sit eget styresystem.

Men spørgsmålet er, hvor mange fordele Apple kan give sin egen tjeneste uden at komme i konflikt med diverse konkurrencemyndigheder.

Apple risikerer også at komme til fremstå som en bølle i den almindelige forbrugers øjne, hvis virksomheden forsøger at gøre livet svært for Spotify. Den slags har Apple dog traditionelt set sjældent bekymret sig om.

5. Hvad taler henholdsvis for og imod, at Apples streaming-tjeneste bliver en succes? 

Apples har en enorm pengekasse og en kæmpe brugerbase, der allerede er inde i folden og har registreret deres kreditkort hos Apple.

Det vil være relativt let for Apple aktivere den del af kundebasen. Især blandt den del, der ikke i forvejen er kunder hos en konkurrende streamingtjeneste.

Den store udfordring for Apple bliver imidlertid at hive eksisterende kunder hos eksempelvis Spotify ind i folden. Så længe musikudbuddet, kvaliteten af brugeroplevelsen og prisen er nogenlunde på samme niveau er det svært at se, hvorfor folk skulle besvære sig med at skifte Spotify ud til fordel for Apple Music. 

Spotify har desuden den fordel, at tjenesten i modsætning til Apple Music tilbyder et gratis reklamefinansieret abonnement, der har 45 millioner aktive brugere.

Læs også:
Apple klar med nyheder: Nu skal konkurrenterne indhentes 

Apple open sourcer sit store programmerings-sprog Swift

Event: Årets CIO 2026

Andre events | København

Vi samler Danmarks stærkeste digitale ledere til en dag med viden og visioner. Årets CIO 2026 fejrer 21 års jubilæum, og NEXT CIO sætter spotlight på næste generation. Deltag og bliv inspireret til at forme fremtidens strategi og eksekvering.

4. juni 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Alcadon ApS har pr. 1. januar 2026 ansat Thomas Møller Pedersen som Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk support og salg inden for FTTx/Telecom i Jylland og på Fyn. Nyt job
Norriq Danmark A/S har pr. 8. december 2025 ansat Niko Phonekeo som Digital Marketing Manager. Han skal især beskæftige sig med Primært NORRIQs marketing tech stack, digitale kampagneudvikling SEO og lead management. Han kommer fra en stilling som Nordic Marketing Director. Nyt job

Niko Phonekeo

Norriq Danmark A/S

Christian Pedersen,  emagine Consulting A/S, er pr. 1. februar 2026 udnævnt som Chief AI Officer. Han beskæftiger sig med opkvalificere emagines ansatte, udvikle interne AI-værktøjer og levere AI-projekter for kunderne. Som leder af et nye AI-team skal han også udvikle og lancere AI-produkter til markedet. Udnævnelse

Christian Pedersen

emagine Consulting A/S