Hvorfor bruge op til 10.000 kroner per husstand på at koble kunderne op på nye superbredbåndsnet, når elselskaberne allerede har udbyggede netværk, der kan udnyttes til bredbånd?
Spørgsmålet kommer fra telerådgiveren Hans-Jørgen Christiansen, som tidligere har arbejdet for både Tele Danmark, et elselskab og ingeniørfirmaet Carl Bro. I dag er han selvstændig med firmaet B-net.
Svaret er lige så enkelt, som spørgsmålet lægger op til, mener telerådgiveren. Hans holdning er, at elselskaberne er vanvittige, når de graver nye optiske fiberkabler ned til deres kunder for at tilbyde dem bredbånd.
- Gennem de seneste tre til fem år har vi set mange teleselskaber gå konkurs, fordi de lagde en masse fiber ned uden at have kunder. Nu er elskaberne ved at gøre det samme, selv om de ikke går konkurs, fordi de kan sende regningen ud til deres elkunder, siger Hans-Jørgen Christiansen.
Spansk chip
Han er en af de få herhjemme, der mener, at der er fornuft i at bruge elledningerne til at sende data over, en teknologi som de fleste har dødsdømt.
Teknologisk er det ganske vist både bedre og mere fremtidssikret at benytte optiske fibre, erkender Hans-Jørgen Christiansen, men de er pokkers dyre at grave ned. Elnettet er etableret, og ud over dataudstyret koster det ikke ekstra at udnytte det til bredbånd og telefoni.
Herhjemme er det så vidt vides kun Energi Randers, som kommercielt eksperimenterer med teknologien. Randers-forsøget bygger på udstyr fra den schweiziske producent Ascom, den eneste af de store teleproducenter, som stadig satser på teknologien. Men det udstyr duer ifølge Hans-Jørgen Christiansen ikke.
I de seneste to år har han i stedet testet udstyr fra forskellige producenter, som alle bygger på den samme chip, der er udviklet af det spanske selskab DS2. Han har fået Galten Elforsyning til at udlevere en nøgle til den lokale transformerstation i landsbyen Borum ved Århus, hvor han bor, så han selv kan sætte transmissionsudstyret op.
12 megabit per sekund
Teknologien er ifølge Hans-Jørgen Christiansen god nok. Han har selv mulighed for at modtage data med 12 megabit per sekund og sende med 10 Mbit/s, altså hurtigere end selv de nyeste og dyreste ADSL-opkoblinger.
- Det største problem i dag er, at den enhed, som skal sidde ude hos kunderne, er for dyr, siger telerådgiveren, som angiver en importpris på omkring 3.000 kroner. Enheden er nødvendig, fordi Hans-Jørgen Christiansen ikke tror på, at det bliver muligt at hive bredbånd ud af en hvilken som helst stikkontakt i hjemmet.
Næste version, som den spanske chipproducent har bebudet, skulle gerne ned på halv pris. Samtidig har spanierne stillet en femdobling af den samlede hastighed i udsigt, således at udbyderne selv kan fordele i alt 135 Mbit/s mellem down- og upstream.
Analytiker: Dyrt at opbygge netværk
Et af problemerne med at sende data i elnet er, at brugerne deles om båndbredden, ligesom det er tilfældet i kabel-tv-netværk. Til gengæld er der ifølge Hans-Jørgen Christiansen gennemsnitligt kun få hundrede elkunder på samme transformerstation, så der vil stadig være båndbredde til alle.
Men netop de få kunder per transformerstation udgør ifølge Torben Rune, direktør for telekonsulentfirmaet Netplan, en af de største forhindringer for bredbånd på elnettet.
- Med kun 50 eller 100 kunder på en transformerstation er det meget mere kostbart at opbygge et bredbåndsnetværk end over telefonnettet, argumenterer han.
Torben Rune erkender, at det kan være svært at regne ud, om det er en god forretning at grave optisk fiber ned helt ud til de danske hjem. Men han mener, at Hans-Jørgen Christiansen begår en fejl ved at sammenligne næste generation af bredbånd over elnettet med den nuværende generation af andre bredbåndsteknologier, for eksempel den trådløse FWA-teknologi og ADSL.
- I den fremtidige bredbåndsverden har elnettet en meget lille rolle, for udviklingen ruller på alle fronter, også inden for andre teknologier, påpeger han.
Hans-Jørgen Christiansen fremhæver til gengæld, at det udstyr, som skal sidde på transformerstationerne er meget billigt. Så skal transformerstationerne kobles sammen for at kunne levere bredbånd ud til kunderne, og det vil i mange tilfælde ske ved at grave fiberkabler ned.
- Det er ikke et enten-eller mellem fiber og elnet. Bredbånd er meget hurtigere at rulle ud via elnettet, og en del af netværket vil kunne genbruges, hvis det i fremtiden skal opgraderes med fiber ud til alle huse, pointerer han.
