Et af tidens store buzz-words er IoT (Internet-of-Things), altså automatisering og it-ficering af blandt andet vores hjem.
Tankerne om, at alt i boligen taler sammen, virker jo ret besnærende. Tænk, hvis køleskabet automatisk kan tjekke mademballagen og fortælle os, at sidste anvendelsesdato er overskredet.
Eller en RFID-tag i tøjet kan fortælle vaskemaskinen, hvilket program det skal vaskes ved. Lys, lyd, temperaturer, der styres via apps og kontrolleres efter vores adfærd, er andre muligheder. Spændende tider er måske på vej.
Er du - som jeg - tech-interesseret, er det ikke blot fremtidsmusik. Der findes allerede en hel del løsninger til at opnå et ret højt automatiseringsniveau af hjemmet.
Jeg begyndte selv for godt otte år siden at bikse forskellige løsninger sammen på køkkenbordet - nogle mere gennemtænkte end andre, og visse udviklet efter devisen "fordi man kan".
De bringer måske ikke så meget værdi for andre end mig, men som du kan læse i denne klumme, har familien også opnået brugbare resultater, som selv min kone synes om.
Men først lidt om de tekniske muligheder.
Sådan kommer du i gang
Faktisk kan man komme ret langt, hvis man er rimeligt teknisk velfunderet.
Noget af det første, man skal tage stilling til, er hvilken styringsplatform, der skal anvendes.
Der findes blandt andet færdige hardware- og softwareløsninger som Vera og Homeseer, som begge er ret avancerede platforme.
En anden mulighed er rene softwareløsninger som for eksempel DomotiGa, Domoticz og openHAB.
De kræver alle en vis teknisk indsigt. Nogle fungerer på for eksempel Rasberry PI og pc-hardware, og visse kan tilmed køre på NAS'er fra for eksempel Synology og Qnap.
Temperaturmåling og is-overvågning
Mit første eksperiment var en ret basal temperaturmåling af alle rum i huset, kontrol af varmtvandsbeholderen med mere
Det hele var baseret på 1-wire platformen fra Dallas (Nu Maxim) og BeyondMeasure-softwareplatformen. 1-wire er ret genial, da man (ideelt set) kan nøjes med to ledninger til hver sensor.
BeyondMeasure havde den fordel, at man selv kunne tegne sine regler med elektroniklignende komponenter. Den er desværre end-of-life nu, så jeg bliver nok nødt til at bide i det sure æble og starte forfra. Jeg overvejer OpenHAB.
Alle måledata blev gemt i en Sqlite-database, og jeg kunne tegne diverse grafer og dermed sammenligne temperaturene i huset.
Den bedste ROI var nok, da jeg satte en føler i fryseren og konstaterede, at kompressoren kørte alt for ofte med meget store temperaturforskelle til følge - helt ned til -25 grader viste det sig.
Jeg fik justeret termostaten og sparede en del på elregningen. Som en positiv sideeffekt kunne jeg også følge med i, hvornår børnene tog sig en skub-op is, fordi det fik temperaturen til at stige lidt. Big Father? Tjo, det var da lidt sjovt.
Det behøver ikke være så high-tech
Næste skridt blev opgradering til en nyere platform og indførelse af trådløse enheder.
Teknologier som Z-wave og Zigbee er ret avancerede, men de koster også en hel del.
Derfor faldt jeg for det hollandske produkt RFXcom. RFXcom har en sender/modtager på 433.92MHz, som er kompatibel med størstedelen af de mest udbredte produkter, der anvender denne frekvens.
Produkter som Nexa, Oregon Scientific og Sartano, der herhjemme blandt andet forhandles af Harald Nyborg, fungerer fint med RFXcom. Et sæt med fjernbetjening og tre fjernbetjente stikkontakter koster cirka 130 kroner.
Det er måske ikke high-tech, men det fungerer. Sikkerhed? Nej, men hvad er risikoen?
Det gennemautomatiserede hjem
I dag er vi kommet mange skridt tættere på et automatiseret hjem end den spæde start for otte år siden.
Blandt andet tænder en stor del af vores lys automatisk, når det er ved at være mørkt, og det slukker, når vi går i seng, medmindre tv'et er tændt. Så slukker lyset først 10 minutter efter, det er slukket, eller hvis der er bevægelse i stuen efterfølgende.
Vi får også push-notifikationer, når postmand Per har været forbi, og et display i stuen viser, om der er post i postkassen eller ej.
Vaskemaskinen og tørretumbleren sender desuden pushbeskeder, når de er færdige, og strømforbruget derfor daler.
Så er der pumpen til vores hobbypool, som styres dels via tid, dels efter om temperaturen i solfangeren er høj nok til, at temperaturen øges.
Og endelig er der printeren, som også bliver overvåget. Den tænder automatisk, så snart et printjob dukker op, og den slukker igen, når køen har været tom i 15 minuter.
På den konto slipper vi for nogle ret opslidende "det var ikke mig, som glemte at slukke printeren"-diskussioner.
Det hele er indkøbt på et lille budget ved at sammenstykke forskellige platforme og produkter, men det kræver en hel del flere hobbytimer, end de fleste kan eller vil investere.
Platformene er også stadig meget regelbaserede og har derfor lidt svært ved at håndtere, at man ikke altid kan forudse, hvordan vi mennesker agerer.
Fruen bifalder - nogenlunde
Hvordan arter WAF-indexet (Wife Acceptance Factor) sig så i forhold til denne prægtige installation?
Heldigvis har jeg igennem årene oparbejdet et vis niveau af overbærenhed fra både min kone og den øvrige familie.
En del af installationerne glæder nok kun mig, må jeg indrømme, men flere funktioner har faktisk vundet indpas i hverdagen hos hele familien (når de virker!).
Showstopperen er klart, hvis der kræves for lange instruktioner. Og jeg kan da også godt selv se, at det er lidt overkill at skulle finde en tablet og starte en applikation for at tænde lyset.
Dér bruger vi ofte blot de fjernbetjeninger, der følger med Sartano-systemet.
Jeg husker dog én situation, hvor vi havde gæster til ud på natten, og alt lys pludselig begyndte at slukke-tænde-slukke-tænde. Der var nogen i stuen, tv'et havde været tændt og var slukket igen, men noget gik stik imod regelopsætningen - og det gav en utilsigtet sideeffekt.
Jeg er sikker på, at jeg hørte et lille suk fra min bedre halvdel. Og dér ligger måske en af de store udfordringer ved hjemmeautomatisering?
Den udfordrende uforudsigelighed
Vi mennesker er jo ikke så forudsigelige, og teknikken kan have svært ved at gennemskue, hvad det lige er, vi vil. Jovist, vi kan sætte en masse "hvis, hvis, så, ellers" op, men det er og bliver regler og ikke menneskelig intelligens.
Samtidigt bliver man utrolig afhængig af, at teknikken skal "arbejde sammen med vi mennesker". Jeg er holdt op med at tælle antallet af gange, hvor jeg har måttet skælde et vist familiemedlem ud, fordi vedkommende blev ved at åbne postkassen for at se, om der var post.
Så tror systemet jo, at postbuddet har været forbi, hvorefter resten af familien flintrer ud til fortorvet for at tjekke postkassen.
Det bliver spændende at se om IoT kan skabe den sammenhæng, som er nødvendig for at opnå generel udbredelse hos de ikke-tekniske.
For inspiration til den totale overvågning og styring kan jeg anbefale at besøge Bwired.nl. Det er mest for de teknisk velfunderede og måske er det også lidt ekstremt at publicere så meget, men inspirerende er det.
