Ny Windows 10-build omsider udsendt - nu kommer den første stor-opdatering af Windows 10

Microsoft er omsider klar med den længe ventede build, som er forløberen for den første store total-opdatering af Windows 10, der nu ventes at komme meget snart.

Artikel top billede

(Foto: Dan Jensen)

Microsoft er klar med en helt ny såkaldt beta-build til Windows 10, som selskabet netop har udsendt til striben af frivillige testere, der har meldt sig til at modtage kommende opdateringer som de aller-allerførste via Microsofts Windows Insider Program.

Udsendelsen af build'en sker således som en slags optakt til den kæmpe-opdatering af Windows 10, som er på trapperne som den allerførste, siden Windows 10 blev lanceret i juli.

Den ny build hedder 'Build 10586,' og den er fyldt med fejl-rettelser - såkaldte 'bug fixes' af fejl og mangler i den oprindelige Windows 10, som Microsoft er blevet gjort opmærksom på.

Build'en retter blandt andet en udbredt tendens for Surface Pro 3, der har fået computeren til at lukke ned, når brugeren har sat den på 'sleep.'

Ligeledes retter Microsoft en fejl, der i en række tilfælde har fået volumen på Windows 10-computerne til pludselig at falde med 75 procent efter en notifikation er blevet fremvist, for derefter pludselig at vende tilbage til det oprindelige niveau.

Indeholder en række ændringer
Builden indeholder desuden en række ændringer - blandt vil Windows 10 efter opdateringen kunne huske den måde, hvormed brugeren normalt logger ind (med tal eller password), ligesom Microsoft forsøger at stabilisere kvaliteten af download af apps.

Mange var af den opfattelse, at den første store opdatering af Windows 10 skulle have været udsendt i i begyndelsen af november, men det kom siden frem, at opdateringen - der bliver kaldt for 'Threshold 2' - alligevel ikke ville komme lige nu.

Meget tyder på, at udsendelsen af denne build er den sidste, inden Threshold 2 bliver udsendt - angiveligt inden månedens udgang.

Der er siden lanceringen af Windows 10 blevet udsendt en række mindre opdateringer af Windows 10, men altså endnu ingen stor opdatering.

Rygter vil vide, at Threshold 2 blandt andet vil indeholde ny besked-app med navnet Microsoft Messaging, som vil integrere Skypechat med skrivebordet og som vil gøre det muligt at sende sms'er direkte fra computeren.

Det kan du læse mere om her: Nu kommer den første store Windows 10-opdatering: Det kan du vente dig

Læs også:

Nu kommer den første store Windows 10-opdatering: Det kan du vente dig

It-chefer glade for de konstante Windows 10-opdateringer: Derfor er det en bedre model

Snart ingen vej uden om: Microsoft på vej med automatisk download af Windows 10 på de fleste pc'er

Noget driller: Stor Windows 10-opdatering skulle frigives nu - men 'Threshold 2' kommer ikke alligevel

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

    Sascha Trebbien Klinggaard

    Norriq Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

    Michelle Sørensen

    Netip A/S

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

    Nathalie Kajberg Knudsen

    Elbek & Vejrup A/S

    IFS Danmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Gustav Olsen som Business Development Representative. Gustav skal især beskæftige sig med forretningsudvikling & identificering af muligheder med fokus på AI, automatisering og optimering af forretningsprocesser. Gustav kommer fra en stilling som Business Development Specialist hos SAP Danmark A/S. Gustav er uddannet Cand.merc Sales Management. Gustav har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling og salgsstrategi inden for ERP-teknologi. Nyt job

    Gustav Olsen

    IFS Danmark A/S