IBM-direktør efter stor fyringsrunde i Danmark: Derfor er det nødvendigt

Interview: Den teknologiske udvikling betyder, at IBM Danmark har brug for færre medarbejdere, forklarer administrerende direktør Henrik Bodskov efter stor fyringsrunde i selskabet.

Artikel top billede

Foto: Mads Elkær.

Det er en tung dag i IBM Danmark, men det er en naturlig konseksvens af den teknologiske udvikling, at der skal bruges færre medarbejdere. 

Sådan lyder det fra administrerende direktør Henrik Bodskov, efter at afskedigelserne i IBM Danmark er gennemført.

Onsdag morgen kunne Computerworld fortælle, at IBM Danmark havde sat gang i den fyringsrunde, som der var vedvarende rygter om allerede for nogle uger siden.

Læs mere her: Fyringsrunde i IBM Danmark - et større antal medarbejdere mister jobbet

Computerworld har fra en kilde erfaret, at det er 160 medarbejdere, der er blevet afskediget i IBM Danmark i denne omgang.

Det er en oplysning, som IBM Danmark hverken vil be- eller afkræfte.

Derfor er det nødvendigt

Administrerende direktør Henrik Bodskov vil dog gerne forklare, hvorfor det har været nødvendigt at afskedige et større antal medarbejdere i IBM Danmark:

"Vi er i gang med en stor transformation, hvor vi flytter os fra det mere traditionelle - især har it-drift været en større del af det, vi arbejder med her i Danmark - mod den nye verden med cognitive business, digitaliseringselementer og ikke mindst automatisering og cloud."

"Det er det, vi tilbyder vores kunder, og det er også den måde, vi selv arbejder på," fortæller Henrik Bodskov til Computerworld.

"Det er en del af den proces. Der kommer store ændringer i it-driften. Det sker via cloud, vores shared services-centre, automatisering og cognitive computing."

"Så vi tilpasser også løbende vores konkurrencekraft, når vi introducerer den slags elementer i vores drift."

Kræver færre folk

Henrik Bodskov blev udnævnt til administrerende direktør i IBM Danmark i oktober 2015 - blot et halvt år efter, at selskabet ellers havde udnævnt Lars E. Clausen til direktør. Læs mere om det her.

Onsdag måtte Henrik Bodskov så gennemføre sin første store fyringsrunde i virksomheden.

Er de nye forretningsområder mindre mandskabskrævende, eller der det fordi, det er mere fordelagtigt at løse den slags opgaver andre steder i verden end i lige præcis Danmark?

"Mandskabsmæssigt er det mere effektivt, da det er en automatisering og nogle processer, som vi før har måttet udføre manuelt på bedste vis med nogle rigtig kompetente medarbejdere."

"Det kan nu gøres automatisk, så vi ikke på samme måde har behov for at have mennesker inde over."

"Reelt set er det den teknologiske udvikling, og ligesom hos alle andre virksomheder så foregår den digitaliseringsproces med en øget hastighed."

"Det er nogle utroligt kompetente medarbejdere, som vi desværre må sige farvel til i denne her proces," siger Henrik Bodskov.

"En rigtig tung dag"

Det er ikke den første gang, at der bliver skåret ned i den danske del af IBM. Hvordan har reaktionen været blandt jeres medarbejdere denne gang?

"Det er klart, at man ikke synes, at det er særligt behageligt, og jeg må også sige, at jeg synes, at det er en rigtig tung dag, hvor jeg må meddele så dygtige medarbejdere, at vi nedlægger deres job."

"Jeg bruger også rigtig meget tid i disse dage på at forklare det. Vi gør det så godt, som det overhovedet er muligt, og vi har også sikret, at vi har et outplacement-firma med, som kan hjælpe os."

"Det har faktisk været rigtig rart at se som leder, at mange af vores medarbejdere hurtigt er kommet i job igen," siger Henrik Bodskov, der siden 2002 har haft en række lederstillinger i selskabet. 

Læs også: Computerworld erfarer: IBM Danmark fyrer 160 medarbejdere onsdag

Hvad gør du dig af overvejelser omkring, om det så er jeres konkurrenter, der nupper dem?

"Der sker forskellige ting i markedet. Vores transformation er måske lidt anderledes end nogle af vores konkurrenters."

"Vi arbejder meget koncentreret på at nå videre med cognitive business. Det er også det, der gør, at jeg ser ret positivt på den videre udvikling for IBM Danmark."

"Vi har en rigtig god pipeline på nogle af de elementer - så det er positivt," lyder det fra Henrik Bodskov.

Bliver ikke fritstillet

I satser stort på de nye forretningsområder. Hvad siger du til medarbejderne, når der bliver udtrykt en bekymring for, om det her så er sidste gang, der skal ske afskedigelser?

"Der er traditionelle driftsopgaver med vores store kunder i dag, som jo klart fortsætter. Det vil ikke ændre sig.

"Vi kommer nu ud med klare meldinger omkring cognitive computing, og hvad det betyder for vores fremtid - og at det - og det har Gartner også sagt - relativt hurtigt kan betyde vækst i omsætning."

"Og så giver det også en positiv effekt på nogle af vores mere traditionelle områder, at vi flytter os, så det er det budskab, det er vigtigt for mig at få ud."

Læs også: Efter nye rygter om afskedigelser i IBM: Her er situationen for medarbejderne

Vi erfarer, at I har valgt ikke at fritstille de ramte medarbejdere i denne omgang - hvilke overvejelser ligger der bag den beslutning?

"Baseret på vores finansielle resultater og på den måde, som alle andre virksomheder også tænker på, så har vi meget fokus på at sikre en fornuftig balance imellem indtægter og udgifter."

"Vi er i en transformation og på vej fra det mere traditionelle til en fremtid med cognitive, så vi har stort fokus på omkostningerne, og det har været en driver i denne her sammenhæng."

"Alle bliver selvfølgelig behandlet fuldstændig inden for lovens rammer."

"Og så siger vores outplacementfirma faktisk, at det gør det lidt lettere og mindre stressfuldt for medarbejderne at finde et job, fordi de er i job."

Antallet af medarbejdere i IBM falder

Med dagens fyringsrunde i IBM Danmark tager antallet af medarbejdere i organisationen endnu et dyk.

I IBM Danmark har der været tale om en konstant nedgang i antal ansatte siden 2008, hvor der var 4.740 ansatte i selskabet.

Det var faldet til 2.556 ansatte i 2014. Det danske 2015-regnskab er endnu ikke offentliggjort.

Ved udgangen af 2015 lå IBM's globale medarbejderstyrke på 377.757 ansatte.

Det var et beskedent fald i forhold til året før, men et markant fald i forhold til årene 2010 til 2013, hvor IBM havde 426.000 til 431.000 ansatte på globalt plan.

Læs også:

Computerworld erfarer: IBM Danmark fyrer 160 medarbejdere onsdag

Fyringsrunde i IBM Danmark - et større antal medarbejdere mister jobbet

Efter nye rygter om afskedigelser i IBM: Her er situationen for medarbejderne

Rygte: Presset IBM på vej med stor fyringsrunde: Tusindvis skal fyres

Mystisk vagtskifte: IBM Danmark får ny administrerende direktør

Årsregnskab: Presset IBM står over for én afgørende udfordring

IBM Danmark om ny IBM-storsatsning: Vi mener, at vi har knækket koden

IBM klar til at masseansætte it-folk: Skal bruge 300 medarbejdere til nyt udviklingscenter i Malmø

IBM har sagt farvel til 51.600 medarbejdere i 2014 - og flere kan være på vej

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Andre events | Kongens Lyngby

Årets CIO 2026

Vi samler Danmarks stærkeste digitale ledere til en dag med viden og visioner. Årets CIO 2026 fejrer 21 års jubilæum, og NEXT CIO sætter spotlight på næste generation. Deltag og bliv inspireret til at forme fremtidens strategi og eksekvering.

Digital transformation | Hellerup

Roundtable: Stærkere data og skarpere beslutninger i en AI-æra

AI kræver data, ledelsen kan stole på. Computerworld samler digitale ledere til en fortrolig rundbordssamtale om datagrundlag, beslutninger og skalering af AI i organisationen. Få konkrete erfaringer og nye perspektiver. Ansøg om en plads.

Sikkerhed | Klampenborg

CISO Challenges 2026 - København

Computerworld stiller skarpt på, hvordan du som CISO eller sikkerhedsansvarlig, kan leve op til alle krav om sikkerhed og risikostyring, gennem dialog og erfaringsudveksling. Gennem både korte oplæg og rundbordsdiskussioner, vil du blive klædt på...

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

Alexander Hoffmann, SVP, Technology & IT hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Tech, IT & Security. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede den fortsatte udvikling af en mere integreret og software-drevet infrastrukturplatform. Forfremmelse

Alexander Hoffmann

GlobalConnect

Pinksky har pr. 1. maj 2026 ansat Alexander Skou Henkel, 39 år,  som Rådgivende konsulent. Han skal især beskæftige sig med optimering af forretningsprocesser i Microsoft platformen. Han kommer fra en stilling som IT forretningskonsulent hos Evobis ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling i Microsoft platformen. Nyt job
SAP SuccessFactors Partner Pentos har pr. 1. marts 2026 ansat Plamena Cherneva som Seniorkonsulent indenfor SuccessFactors HCM. Hun skal især beskæftige sig med konfiguration og opsætning af SuccessFactors suiten, samt udvikle smarte løsninger til mellemstore danske virksomheder. Hun kommer fra en stilling som løsningsarkitekt indenfor HR IT hos LEO Pharma. Hun har tidligere beskæftiget sig med HR procesdesign, stamdata og onboarding. Nyt job

Plamena Cherneva

SAP SuccessFactors Partner Pentos

Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Jouni Salo som Account Manager for Sverige. Han skal især beskæftige sig med med at styrke Renewtechs nordiske tilstedeværelse med fokus primært på det svenske marked. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos GoGift. Han har tidligere beskæftiget sig med udvikling af salgsaktiviter og kunderelationer på tværs af flere markeder. Nyt job

Jouni Salo

Renewtech ApS