13:30 En stank af folkeskole
Det første, der slår mig, er hvor flotte og lyse ITU's bygninger er. Det andet er en hørm af makrel på dåse, som sender mig direkte tilbage til folkeskolen.
Det er onsdag den 30. marts, og jeg har taget mine fordomme med til krypto-konference på Danmarks eneste rendyrkede it-universitet, og resten af dagen kommer jeg til at få slået ikke så få af dem ihjel.
Men så er der også lige et par stykker, som jeg nok holder fast i.
Krypto-entusiaster i alle aldre og køn fylder snart forhallen foran Auditorium 1, og snakken går lystigt mellem de borde, der allerede er stillet op til dagens højdepunkt - et cryptoparty.
Når alle oplæg er hørt, og alle spørgsmål er stillet i paneldebatten, bliver hvert bord en lille ø af viden. Her kan deltagerne oplære hinanden i PGP, TOR, Tails og andre fine sager.
De første fordomme falder
Jeg ser mig om efter ting til min mentale tjekliste for fordomme.
Flest mænd? Tjek. Uvaskede 'bor i mors kælder'-typer? Næh. Egentlig ikke.
Sølvpapirshatte? En enkelt ung mand har kasket på indenfor, men det er nok mere dårlig opdragelse end virkelighedsfjern paranoia.
Og gud bedre det, om der ikke også er kvinder, og mændene taler ubesværet med dem!
Let rystet i min fordomsfulde grundvold ser jeg mig omkring efter en af arrangørerne.
Jeg finder Sofus Albertsen, der er overraskende velklædt med skjorte og moderigtige skægstubbe.
"Er det i orden, at jeg tager billeder?," spørger jeg i spændt forventning om at blive beskyldt for at være PET-spion.
Jeg kan allerede mærke glæden ved at beskrive det kommende paranoide udbrud i min artikel.
"Ja, selvfølgelig. Hvor der det fedt, at pressen også er her," smiler han til min underligt lettede skuffelse.
Hvis ikke engang arrangørerne er sølvpapirshatte, ender jeg jo i et blodbad af skamskudte fordomme til op over lårene.
"Jamen, det er jo også lige noget for vores læsere," siger jeg og tager troskyldigt billeder med det kamera, jeg forventede ville forårsage panikagtig masseflugt imod nødudgangene.
Men hvad er nu det? Der er lagt pamfletter på alle pladserne i auditoriet. Dem må jeg tjekke, inden showet får i gang.
13:57 Robotter på Pornhub og frisk frugt på bordet
Jeg sidder og læser en pamflet om "Digital Selfdefense," og samtalerne flyder mellem stolerækkerne.
"Han har en bot, der bare scraper Pornhub for nyt indhold," fortæller en entusiastisk ung mand til kvinden ved siden af ham på stolerækken.
Hun hverken vrænger på næsen eller går sin vej men griner oprigtigt underholdt, mens deltagerne strømmer ind i auditoriet.
Mange af dem stopper kortvarigt op og forsyner sig ved et par borde lige inden for døren. Bordene er fyldt til bristepunktet med kage, chips og - overraskende nok - æbler ved siden af Tuborgkander med vand og papkrus fra Red Bull.
Ballet åbner
Arrangørerne Sofus Albertsen og hans medstuderende Mikkel Villebro åbner officielt konferencen og byder velkommen til den første taler.
De næste timer skal vi alle sammen blive klogere på kryptering, privatliv på nettet og masseovervågning.
Fjollede gangarter for frihed
Det nærmeste, aftenen kommer på mine forhåbninger om frådende paranoia, er en opfordring til at binde en klods fast til venstre knæ, "så overvågningskameraer ikke genkender dig på din gangart."
Et råd, som jeg er rimelig sikker på, blev sagt med et glimt i øjet. Ikke mindst, da det efterfølges af en opfordring til at studere den klassiske Monty Python-sketch om The Ministry of Silly Walks.
På den anden side kommer rådet fra Peter Kofod.
Den første dansker, der interviewede Edward Snowden og afslørede, at et CIA-fly skulle kidnappe whistlebloweren, hvis han satte fod på dansk jord.
18:00 Opfordringer til lækage af statshemmeligheder
Som den eneste, leverer Peter Kofod lidt ilt til mine efterhånden stærkt medtagne fordomme om krypto-folket.
Men han underbygger sine meninger med en perlerække af lækkede dokumenter fra efterretningstjenesternes lukkede verden.
Indholdet af de dokumenter har gjort Peter Kofod direkte sur på samtlige regeringer, vi har haft siden 2001, og han opfordrer åbent til at undergrave systemet.
"Jeg ville værdsætte det, hvis nogen tog et job hos efterretningstjenesten og arbejdede der nogle år for så at lække hele lortet. Og ja, jeg opfordrer til at bryde loven. Justitsministeriet har mine kontaktoplysninger," siger han i et tonefald, der indikerer, at han ikke regner med at modtage en politianmeldelse lige med det første.
Men Peter Kofod er så tæt på, som vi er kommet på et ekstremt tilfælde af kryptoparanoia, og han er i bund og grund blot berettiget indigneret.
19:30 Hvad skete der lige?
Jeg er meget forvirret. Ingen af oplæggene de sidste fem timer har været, som jeg troede.
Ingen uvaskede konspirationsteoretikere har hevet åbenlyst vanvittige anklager ud af den blå luft.
I stedet har en række rolige og fattede mennesker delt deres viden og underbygget deres udtalelser med faktuelle oplysninger.
Det værste er, at jeg i stigende grad er ved at blive utryg ved min telefon fra kinesiske Huawei og min medbragte Surface-tablet.
Begge dele er proppet med apps, som må bruge både kamera, mikrofon og lokationsdata.
Men hvad bruger de den tilladelse til? Og hvornår?
Tvivlen sætter ind for alvor
"Læg dig nu til at sove," lyder det mumlende fra under dynen.
"Ja, ja. Jeg skal bare lige rydde op i mine apps. Hvorfor skal Netflix overhovedet have adgang til min mikrofon?"
01:20 Lige om lidt bliver jeg rigtigt sikker
"Læg dig nu til at sove."
"Ja, øh, jeg ved faktisk ikke om jeg kan slette den her app, uden at telefonen går i stykker."
Et par dage senere ligger jeg på sofaen og chromecaster Netflix til fjernsynet med min telefon.
Men i weekenden skal jeg rydde rigtigt op i min digitale sikkerhed. Det er helt sikkert.
Læs også: Eksperternes dom: Udviklerne skal ikke redde kryptering - det skal din bedstemor
