Pc-salget styrtdykker - på laveste niveau siden 2007

Pc-salget falder med stor fart og ligger nu på laveste niveau siden 2007.

Artikel top billede

Pc-salget fortsætter med at falde med stor hastighed, og der er foreløbig ingen tegn på, at salget af nye pc'er er ved at stabilisere sig.

Det viser nye tal fra de to analyshuse IDC og Gartner, der samstemmende melder om et meget voldsomt fald i salget af pc'er i første kvartal af 2016.

Ifølge analysehusene er der antallet af solgte pc'er faldet med mellem 10 og 12 procent i forhold til det tilsvarende kvartal i fjor.

Ifølge IDC's målinger er antallet af solgte enheder faldet til 60,6 millioner styk i første kvartal, mens Gartners sammentælling viser, at der er blevet solgt 64,8 millioner enheder i kvartalet.

Det er sjette kvartal i træk, at pc-salget faldet, og det er første gang siden 2007, at antallet af solgte pc'er i et kvartal er under 65 millioner styk.

Ingen grund til at købe nyt

Ifølge analysehusene er der for tiden ingen nævneværdig grund for forbrugerne til at købe nye maskiner.

Pc-branchen havde ellers forventet, at både Windows 10 og lanceringen af Intels nye Skylake-processorer ville have sat ny fart i salget. Men det er altså ikke sket.

Tværtimod venter mange ifølge analysehusene på, at virksomhederne for alvor kommer i gang med at opgradere til Windows 10, før de selv begynder at overveje at købe ny computer.

Hertil kommer en stærk dollar. Mange pc-forhandlere ligger for tiden ligger inde med store varelagre.

Tilbagegangen er generel i alle regioner verden over, lyder det fra Gartner. Værst ser det dog ud i Latinamerika, hvor salget er faldet med hele 32,4 procent.

Gartner peger på, at valget ikke længere automatisk falder på en pc, når en forbruger eller en familie skal indkøbe ny elektronik.

Ikke mindst i vækstmarkeder - som Kina, Latin- og Sydamerika og Afrika - falder valget ofte i stedet på en smartphone.

Lenovo er størst i verden

Tallene viser, at kinesiske Lenovo for tiden er den klart største pc-producent i verden.

Lenovo mærker dog også afmatningen, idet selskabets styk-salg er faldet med 7,2 procent i forhold til det tilsvarende kvartal i fjor til nu 12,5 millioner pc'er.

Analysehusene er dog fortrøstningsfulde. De forventer, at udrulningen af Windows 10 vil trække en opblomstring i pc-salget fra slutningen af 2016 og frem.

HP blev i 2015 splittet op i to selskaber - HP Enterprise og HP Inc.

Det kan du læse mere om her: Ingen vej uden om: Derfor skal HP splittes op i to

HP Inc er gået til markedet med en klar målsætning om at satse på dyrere computere med højere marginer, og den satsning har kostet på antallet af solgte enheder.

Til gengæld går det godt for Asus og Apple, der er de eneste af de store computer-producenter, der har stigende salg for tiden.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

Ronni Randrup

Netip A/S

Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

Johnny Krogsboll

Arctic Wolf Networks

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Peer Leerbæk som Key Account Manager ved netIP's kontor i Herlev. Han kommer fra en stilling som IT-Sikkerhedsrådgiver hos SeeSafe IT. Han har tidligere beskæftiget sig med kunderådgivning og account management bla. som KAM hos Comit gennem godt 4 år. Nyt job

Peer Leerbæk

Netip A/S